Læsetid: 3 min.

Muggen madpolitik

15. juni 2001

»I de seneste år har flere og flere stemmer råbt på forandring.«
EU’s revisionret i 1992 - om EU’s sukkerordning.

Absurditeten i EU’s landbrugspolitik er let at få øje på. Især hvis man, som Information har gjort det i de seneste par uger, vender blikket mod u-landene, hvor jamaicanske mælkebønder hælder mælk ud i kloakken, fordi EU dumper billigt mælkepulver på den caraibiske ø. Og hvor hønseavlerne i Gambia tvinges til at dreje nøglen om, fordi EU hvert år i november og december som en særlig ’julegave’ tømmer sine overskudslagre og lader frosne kyllinger regne ned over Vestafrika.
Vender man blikket i retning af det europæiske landskab, er der også masser af problemer at få øje på:
*Den fælles europæiske landbrugspolitik fremmer overproduktion og miljøbelastende stordrift
*Over halvdelen af landmændenes indtægt skyldes EU’s beskyttende landbrugspolitik
*Landbrugspolitikken er ikke gearet til den kommende østudvidelse.

Som ovennævnte citat viser, er man i Europa-Kommissionen godt klar over, at den er gruelig gal, f.eks. på sukkerområdet. Allerede i 1992 påpegede EU’s revisionsret, at der måtte gribes ind over for EU’s sukkerordning, der har bygget en beskyttende mur af told og kvoter rundt omkring de europæiske roedyrkere og sukkerproducenter. Trods sukkerordningens manglende bæredygtighed blev ordningen i maj endnu engang forlænget frem til 2006 – med enkelte småjusteringer. Sukkereksemplet afspejler, at den reelle reform-vilje i EU kan ligge på et meget lille sted. Således kan den seneste »store« reform, Agenda 2000, knap kaldes en reform, snarere en justering.

En af de store hindringer på reformvejen er den stærke landbrugslobby bestående af landmænd og fødevareproducenter rundt omkring i de europæiske lande, der især i Frankrig har afskrækket politikerne fra at gribe fat om nældens rod. Således har de seneste års reformer af landbrugspolitikken tilsyneladende blot flyttet rundt på kasser og støttekroner, og dermed skabt et bureaukratisk kaos, der gør, at hverken forskere eller politikere efterhånden kan finde rundt i junglen af forskellige regler og støtteordninger.
I dette cirkus er det en tom gestus at byde repræsentanter for u-landene inden for i varmen til forhandlinger på de bonede gulve i Bruxelles. I en kamp, der i forvejen ligner Davids kamp mod Goliat, har u-landene næppe bedre chancer for at gennemskue landbrugspolitikken end de mange fagfolk og forskere, der er ansat alene til at følge landbrugspolitikken.

Det er pÅ høje tid, at de rige lande, der på visse områder er et overflødighedshorn af fødevarer, åbner op over for konkurrence med både Østeuropa og hele den sydlige halvkugle. Det vil styrke deres økonomier og i sidste ende vores, det vil fjerne den spændetrøje, som den protektionistiske landbrugspolitik i dag er under forhandlinger om liberaliseringer i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Og sidst men ikke mindst vil det fremme effektiviseringen af landbruget, så især sydeuropæiske bønder kan begynde – i det mindste at tænke på at måle sig med deres hårdtarbejdende kolleger i Danmark.

Samtidig er det også klart, at vi ikke kan lade markedet regulere verdens produktion af mad. Den rå kapitalisme tager ikke ansvar for miljøet af sig selv og er langt fra fintfølende nok, når det gælder noget så centralt som at sikre rigeligt med sunde fødevarer til mere end seks milliarder munde. U-landene skal i en længere overgangsperiode have lov til at beskytte egne markeder, så de kan fremme egenproduktionen og dermed modarbejde sultkatastrofer og fejlernæring.
For at det kan lade sig gøre, er det afgørende, at de europæiske politikere begynder at tage ansvar for EU’s landbrugspolitik, og ikke blot lader landbrugslobbyen eller USA og Australien bestemme landbrugets skæbne.
En politikers største opgave er at have visioner. Det lever de europæiske politikere på ingen måde op til på det helt centrale landbrugsområde.

jat & hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu