Læsetid: 2 min.

Muhammed er ikke en almindelig mand, mand!

Bagsidens medarbejder spejdede efter stjerner i Beverly Hills - og talte med journalistens traditionelt bedste ven og interviewoffer: en taxachauffør, der i dette tilfælde dog endte med at blive ganske ophidset
11. april 2006

LOSANGELES - Det første, man lægger mærke til, når man lander i L.A. og i taxi kører tværs gennem Los Angeles til Beverly Hills, er palmetræerne. De står overalt, hvilket kan virke overvældende på en som undertegnede, der aldrig har været i Los Angeles før. Det andet, man lægger mærke til, er vejsælgerne, der insisterende bevæger sig rundt mellem bilerne, når de holder for rødt. De ser ud til at have lidt af hvert - både blomster og hvide tennissokker. Det tredje, jeg lægger mærke til, er en gigantisk billboard med Rebecca Romijn, en veldrejet skuespiller og model, tidligere gift med Beach Boys-percussionisten John Stamos. Hun har åbenbart hovedrollen i en ny tv-serie - en sitcom. Øv, øv, øv.

Efter mere end 10 år som professionel filmfan sætter jeg alt i forhold til film. Jeg ser et skilt, hvor der står Chinatown, og på mit indre lærrred får Jack Nicholson snittet næsen op af Roman Polanski i Polanskis geniale noir Chinatown fra 1974. Og da jeg i kørebanen ved siden af får øje på en sort luksus-firhjulstrækker med nummerpladen FERIGNO, kommer jeg straks til at tænke på bodybuilderen Lou Ferigno, der havde rollen som den grønne, muskelsvulmende Hulk i en populær tv-serie fra 70'erne. Desværre er det ikke ham, der sidder i bilen, og Lou Ferrignos navn staves med to r'er. Øv, øv, øv.

Jeg har været i L.A. i en time og har endnu ikke set nogen kendte.

Motherfucker

Min chauffør kører som død og helvede. Han er utålmodig og slingrer frem og tilbage mellem vejbanerne i håbet om, at det vil bringe os hurtigere frem. Det gør det ikke, men han får da mumlet et par velvalgte eder og forbandelser - blandt andet et indfølt "motherfucker!" - når nogen kommer i vejen. Da han på et tidspunkt dytter ad et par kronragede hispanics i en stor, hvid Cadillac, forventer jeg det værste. De ligner et par typiske gangbangers - og kan sagtens have gemt et par pistoler i de alt for store bukser.

På et tidspunkt spørger han mig, hvor jeg kommer fra, han synes, at han skylder mig en smule smalltalk pga. den forfærdelige trafik. Da jeg svarer: "Danmark", kigger han interesseret på mig i bakspejlet. "Danmark. I har en masse problemer med muslimerne for tiden."

Der er en lille pause, og så siger han: "Jeg er selv muslim." Ikke truende, blot konstaterende, og så begynder han ellers at tale om det urimelige i at gøre grin med profeten.

"Muhammed er ikke som Bush eller prins Charles en almindelig mand, mand! Han er budbringer fra Gud."

Jeg prøver at give ham ret i, at vi som nation har opført os tåbeligt, men jeg bliver tavs efterhånden, som han taler sig varm. Da vi når frem Beverly Hills, er samtalen gået helt i stå. Det er faktisk en smule pinligt. Jeg stikker ham rigeligt med drikkepenge og skynder mig ud af bilen og ind på hotellet, hvor ingen spørger til andet end mit velbefindende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu