Læsetid: 3 min.

Muhammed må lovligt karikeres i Voltaires fædreland

Det satiriske blad Charlie Hebdo blev i går frifundet i den franske sag om Muhammed-tegninger
23. marts 2007

Det var en glad og lettet avisdirektør, Philippe Val, der i går modtog den franske domstols dom over de karikaturer af Muhammed, det satiriske månedsblad Charlie Hebdo offentliggjorde i februar 2006.

Dommen frifandt bladet for at have krænket muslimer. Charlie Hebdo bragte karikaturtegninger af Muhammed som forsvar for ytringsfriheden og i solidaritet med Jyllands-Posten, der efter have bragt tegningerne i efteråret 2005, ved starten af 2006 stod over for protester og oprør i store dele af den muslimske verden.

Karikaturbladets direktør blev næsten pure frifundet i sagen som tre muslimske organisationer havde rejst mod ham for "offentlig fornærmelse af en gruppe personer på grund af deres religiøse tilhørsforhold".

Val risikerede op til seks måneders fængsel og en bøde på 22.500 euro (knap 170.000 kr.).

Men ikke mindst, med hans egne ord, "risikoen for at miste retten til at lade borgere frit gøre grin med fanatikere".

Charlie Hebdo bragte i februar 2006 ikke alene tre af de tegninger Jyllands-Posten havde bragt, men dertil en række nye bidrag fra bladets egne tegnere.

Mod tre tegninger

Det franske sagsanlæg på initiativ af Den Islamiske Stormoské i Paris, Sammenslutningen af Islamiske Organisationer i Frankrig (UOIF) og den Saudiarabiske Islamiske Verdensliga var rettet særligt mod tre specifikke tegninger:

De to stammede fra Jyllands-Posten - Muhammed med en bombe i turbanen, og en anden, der forestillede en selvmordsbomber, der ikke kan komme ind i paradis "fordi der ikke er flere jomfruer".

Den tredje tegning var af Charlie Hebdos egen stjernetegners Cabu og udgjorde forsiden på med overskriften "Charlie gudsbespotter", som nummeret hed. En fortvivlet turbanklædt person udtaler "Det er hårdt at være elsket af tåber".

Det var omkring JyllandsPostens tegning med bomben i turbanen, at retten udtalte et forbehold.

Den er "set for sig selv, uden for sammenhængen, af en karakter, der krænker tilhængere af denne religion (islam), men den skal sættes i en større sammenhæng i et blad, der behandlede religiøs fundamentalisme".

Selv om denne tegning derfor i sig selv "er chokerende og sårende for muslimer, er der ikke tale om et fortsæt om at fornærme dem", præciserede domstolen i Paris, og frifandt derfor bladet.

Bred opbakning

Et stort set samlet politisk Frankrig bakkede under retssagen i begyndelsen af februar op om Charlie Hebdo og redaktøren.

Både socialisternes formand, François Hollande, den borgerlige UDF-leder François Bayrou og indenrigsminister og UMP-formand, Nicolas Sarkozy - tre af Charlie Hebdo's yndlingsofre - forsvarede ytringsfriheden.

"Hellere for mange, end for få karikaturer," som Sarkozy formulerede det i et brev til retten, mens utallige af ytringsfrihedens forsvarere citerede Voltaire:

"Jeg er uenig i, hvad De siger, men jeg vil til døden forsvare Deres ret til at sige det".

Det har Voltaire ifølge historikerne aldrig sagt eller skrevet, men ikke desto mindre kan det betragtes som et resumé af den kamp for ytringsfriheden, oplysningsfilosofferne stod for, som stolt videreføres i Frankrig, og hvis fortalere var at finde i retssalen i februar. Der blev klappet efter domfældelsen.

Charlie Hebdos advokat, Georges Kiejman, bemærkede da også efter dommen, at den "var en god nyhed for ytringsfriheden", men også at retten "havde taget hensyn til noget nyt". Nemlig at Charlie Hebdo med sine karikaturer "havde bidraget til debatten".

Med sin dom fulgte retten den offentlige anklagers anbefaling om ikke at betragte Muhammed-tegningerne som racisme.

De muslimske organisationer erklærede kort efter frifindelsen, at de vil anke dommen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik B. Jeg har set de samme betragtninger før. Kan det ha' været i Weekend Avisen sidste år, lige efter dommen ved den lavere instans? Jeg må en tur på biblioteket og søge i Infomedia.