Læsetid: 6 min.

Har Muhammed-sagen genoplivet partipressen?

De store aviser har hver haft en politiske agenda i dækningen af Muhammed-sagen. Chefredaktørerne hævder, at idealerne for god journalistik er intakte, men en optælling, som Information har lavet, mere antyder noget andet
3. marts 2006

Politiken er ude i et politisk ærinde. Berlingske Tidende er bundet af deres kommunikationsrådgivere. Jyllands-Posten kan ikke ignorere, at de er blevet deres egen historie. Sådan lyder dommen over de tre store morgenaviser, når man spørger de konkurrerende chefredaktører.

Information har lavet en optælling af, hvilke artikler der har været bærende på de tre morgenavisers forsider, og hvilke emner der har indtaget lederpladsen, siden Muhammed-krisen eskalerede. Undersøgelsen strækker sig fra den 5. februar - dagen efter ambassade-afbrændingen i Damaskus - og måneden ud. Optællingen tegner et tydeligt billede: På yderfløjene står Politiken og Jyllands-Posten. Berlingske Tidende er at finde et sted på midten - øjensynligt splittet mellem dansk erhvervsliv og regeringen.

Kritik af regeringen

Det mest opsigtsvækkende ved undersøgelsen er dækning af regeringens håndtering. På 24 dage bringer Politiken ikke mindre end 12 bærende artikler om emnet på forsiden og 10 ledende artikler. Til sammenligning har Jyllands-Posten blot én artikel på forsiden - og behandler slet ikke emnet på lederplads.

Ifølge professor i medie-videnskab ved Københavns Universitet Stig Hjarvard er mediedækningen udtryk for, at der inden for de sidste fem til otte år er sket en politisering af de store morgenaviser. Hjarvard taler ligefrem om partipressens tilbagekomst.

"Redaktører træder i karakter som egentlige politiske aktører og bruger forsiderne af aviserne til at markedsføre deres politik. Man kan se, at det journalistiske stof bliver præget af den holdning, avisen har," siger Hjarvad.

"Vi har set det før under mediernes dækning af invasionen af Irak. Det var ikke kun på lederplads, man talte en politisk sag. Man brugte også forsiderne til at markere den politiske holdning, også i det journalistiske stof og også i valg af billeder."

Sin egen historie

Tre dage i løbet af februar vælger både Jyllands-Posten og Berlingske Tidende Muhammed-fri forsider. Netop de tre dage, hvor de bærende artikler på Politikens forside handler om forsoningsbrevet fra den egyptiske ambassadør.

At Jyllands-Posten ikke har koncentreret sig om regeringens håndtering af krisen, hænger ifølge chefredaktør Carsten Just sammen med de objektive nyhedskriterier:

"Vi har simpelthen ikke ment, at der var hold i Politikens historier. Oversættelsen af udtrykkene (i brevet fra de 11 ambassadører, red.) mener vi er udtryk for ordkløveri."

Ifølge Carsten Juste handler det om, at Politiken har en politisk dagsorden - også i deres nyhedsdækning.

"For mig virker det som et klart dekret udstedt fra hjørnekontoret om, at de skal gå efter regeringen. Når Tøger går så meget frem på tv, som han gør, virker det som om, han betragter sig selv som leder af oppositionen. Men det kan man måske godt forstå, at han føler behov for, når Helle Thorning ikke gør det," siger han.

Forklaringen på at Jyllands-Posten har fokuseret så meget på ytringsfrihed, er netop den specielle situation, avisen befinder sig i. Juste anerkender det problem, at Jyllands-Posten er blevet sin egen historie, og afviser ikke at det har spillet en rolle for den redaktionelle linje.

"Det har klart spillet en rolle for, hvad der har været bærende på forsiden, og hvad vi har valgt at beskæftige os med i lederne," erkender han.

Alligevel forsvarer han vægtningen af diskussionen om ytringsfriheden.

"De andre aviser har et forklaringsproblem. De siger, at de støtter Jyllands-Posten og vores ret til at trykke tegningerne. Så kommer der lige en kunstpause, og så siger de 'men', vi skal også vise hensyn. Det er vi overhovedet ikke uenige om. Men nu mener vi ikke, at man kan sige ytringsfrihed, 'men'. Man kan sige ytringsfrihed under ansvar."

Juste insisterer dog på, at Jyllands-Postens integritet er intakt:

"Det ville være helt fatalt for Jyllands-Posten, hvis vi fraveg den holdning, vi har haft i årtier: Journalistik for sig og holdninger for sig. Og det står fast," siger han.

Justes chefkollega fra Politiken, Tøger Seidenfaden, anklager Berlingske Tidende for manglende aggressivitet i nyhedsdækningen generelt. Og den kritik kan Juste godt genkende - men han mener heller ikke, at Politikens dækning af Muhammed-sagen har givet et retvisende billede af konflikten:

"Det må Berlingske jo selv om. Hvis de mener, det er vejen for dem at skrive nyheder, som de mener, læserne vil have dem. Vi mener ikke, det er vejen for Jyllands-Posten. For os er omdrejningspunktet nyheder, som også går magthaverne midt imod."

"Havde man kun læst Politiken den seneste måned, ville man være en meget forvirret mand," slutter Juste.

Regeringens skyld

Seidenfaden erkender, at der har været stor forskel på, hvilke historier og vinkler aviserne har prioriteret. Han mener at Jyllands-Posten har det største forklaringsproblem: "Det er foruroligende, at noget så indlysende vigtigt som regeringens håndtering af sagen bliver prioriteret så lavt på Jyllands-Postens forside."

Seidenfaden understreger, at man må have Jyllands-Postens særegne situation med i vurderingen, men fastholder, at havde man kun læst Jyllands-Posten den seneste måned, havde man som læser ikke fået et retvisende billede af krisen.

"Jyllands-Posten er udsat for et uacceptabelt pres. Og derfor er det vel naturligt, at man kun kan få øje på det pres, og ikke har overskud til at beskæftige sig med den hjemlige politiske proces. Men man ville klart misse noget, hvis man kun havde læst Jyllands-Posten," siger Seidenfaden.

Jyllands-Posten har prioriteret ytringsfriheden højt i deres dækning, men det er ifølge Seidenfaden en fejl: "Spørgsmålet om ytringsfrihed er i højere grad debat- end nyhedsstof."

"De er normalt mere aggressive og regeringskritiske end Berlingske Tidende, der er inde i en diskutabel udvikling. (Chefredaktør) Niels Lunde burde tænke mere på Berlingskes rolle som avis, end på hvad hans kommunikationsrådgivere fortæller, at deres læsere vil have," vurderer Seidenfaden.

Men ifølge journalist og lektor på journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet, Niels Krause-Kjær, er det netop Politikens prioritering, der vækker størst bekymring.

"De ansvarshavende på de brede aviser må stille sig selv spørgsmålet, om man som læser, der kun læser én af de store aviser, får et nogenlunde retvisende billede af situationen. Der er en grænse for, hvor langt ude forskelligheden kan dyrkes, uden at det bliver et problem. Politiken har i den senere tid været ude at snuse til den grænse," siger Krause-Kjær.

Det berlingske segment

Niels Lunde, Berlingske Tidende, mener ikke, at det er et problem, at der er så stor forskel på avisernes prioritering af forsidestof.

"I disse år sker der det, at de store morgenaviser mere og mere orienterer sig efter, hvem deres læsere er. Det påvirker selvfølgelig deres redaktionelle profil, og derfor bliver det tydeligt, at de fjerner sig mere og mere fra hinanden."

"Det væsentligste i dette forløb er ytringsfrihed og udfordringen fra islam. Det synes jeg, er vigtigere end hvilke møder regeringen holdt på hvilke tidspunkter," siger Lunde. Han mener ikke, at Berlingske Tidendes fokus på målgrupper går ud over nyhedsdækningen, eller at det er holdninger, der afgør hvad, der ender på forsiderne. Det sidste mener han dog gør sig gældende hos konkurrenten Politiken.

"Jeg vil mene, at Politiken er ude i et politisk ærinde."

Berlingske Tidende har dog haft omkring samme antal artikler på forsiden om regeringens håndtering som Politiken - om end med en lidt anden vinkel. Ifølge professor Stig Hjarvad er det ikke noget tilfælde:

"Berlingske Tidende er forholdsvis venlige mod regeringen, men det er ikke noget tilfælde, at det også er i det regi, man ser industrifolk og erhvervsfolk gå til genmæle mod Fogh," siger han.

Jyllands-Posten er blevet sin egen historie er ifølge Niels Lunde ikke nødvendigvis et problem: "Jyllands-Posten må acceptere, at den øvrige presse går kritisk til værks. Vi har været meget kritiske over for Jyllands-Postens bevæggrunde. Det har provokeret Jyllands-Posten, at vi har behandlet deres chefredaktør som enhver løgnagtig politiker. Og det har vi også."

Professor i medie-videnskab Stig Hjarvard mener, at de tre morgenaviser alle har et problem med troværdigheden:

"De træder alle tre frem som politiske aktører. Berlingske Tidende er også med i den udvikling. De er dog ikke så entydige som de to andre. Det er ikke, fordi de prøver at holde sig neutrale, det er, fordi de er konservative og vakler i den her sag," siger Stig Hjarvard.

Se hele optællingen på blog.information.dk/medielandskabet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu