Læsetid: 3 min.

Muhammed, ytringsfriheden og et stort skridt fremad for intelligensen

I Frankrig genudspiller dramaet omkring Jyllands-Postens karikaturtegninger sig, mens 'ansvar' efterlyses
11. februar 2006

Som den anden franske avis udgav den satiriske avis Charlie Hebdo onsdag i denne uge Jyllands-Postens 12 tegninger af Muhammed samt egne karikaturer i et ekstra stort oplag. Samme morgen blev stort set alle 160.000 eksemplarer revet væk. Endnu et oplag på 160.000 blev annonceret til dagen efter, hvor affæren gentog sig påny - som om tiden var gået i stå: "Vi ville lave et nummer, der principfast hævdede ytringsfriheden. Man havde sagt, at man ikke kunne gøre det - og vupti! - så gør vi det alligevel. Vi ville lave et nummer, som om der ikke havde været nogen trusler, som om, der ikke var blevet afbrændt ambassader," har Charlie Hebdos tegnere og chefredaktør forklaret - netop frifundet for injurier.

Men et sådant tomrum finder man hverken i Frankrig eller i Danmark. For anden gang så den franske statsleder i modsætning til den danske sig derfor nødsaget til direkte at fordømme tegningerne: "Jeg fordømmer alle åbenbare provokationer, der får følelserne til at flamme farligt op," sagde præsiden Chirac.

"Ytringsfriheden må udøves i ansvarlighedens ånd," konkluderede han. Ligesom flere kommentatorer understregede Chirac, at ytringsfriheden lige så vel som "tolerance" og "respekt for alle trosretninger" er blandt de værdier, hvorpå den franske republik hviler.

Som også den muslimske forfatter Tariq Ramadan påpeger i Libération er ytringsfriheden ikke eksklusiv. Man kan heller ikke sige hvad som helst: "Først og fremmest, fordi det ikke er sandt, at alt er tilladt i ytringsfrihedens navn. Hvert land har sine love, der tillader at straffe racistiske udtalelser," skriver Ramadan og henviser endvidere til den række regler, der knytter an til kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Der er med andre ord allerede grænser for ytringsfriheden, konstaterer, også Olivier Roy, forsker og forfatter til bogen Islam ansigt til ansigt med sekularismen. I Le Monde undrer han sig over, at der ikke var nogen franske aviser, der genoptrykte den reklame, der sidste år blev trukket tilbage efter pres fra den katolske kirke, fordi den hånede Da Vincis Den Sidste Nadver: "Men dårlig smag rammer kun islam, fordi den offentlige opinion er mere modtagelig for islamofobi," foreslår Roy.

Ansvarlighed er dog ikke blot et retligt spørgsmål, fastslår Frédéric Lenoir filosof og chefredaktør på magasinet Le Monde des Religions. "Tegnere og redaktører kan hverken abstrahere fra følsomheden blandt de folk, de vil ramme, eller fra samtidens problematikker. De har et moralsk og politisk ansvar hinsides de juridiske demokratiske rammer. At opføre sig ansvarligt er ikke blot at respektere lovene," skriver Lenoir i en artikel i Figaro betitlet 'Hvorfor jeg ikke ville have offentliggjort disse karikaturer af Muhammed.'

Forkastelsen af tegningerne er ikke i sig selv en forkastelse af ytringsfriheden. Ligeledes mener flere debatører heller ikke, at overskridelsen af billedforbudet i sig selv er problemet: "men den måde, hvorpå den er blevet udført," konstaterer den tyrkiske forsker, bosat i Frankrig, Nedim Gürsel, i Libération.

Lenoir skærer problemstillingen ud i pap: "Jeg udgiver aldrig polemiske tegninger, der sammenblander alle trosretningers troende, f.eks. gennem grundlæggerens figur eller et emblematisk symbol. Jeg har offentliggjort billeder, der udstillede de pædofile præster, men jeg har aldrig udgivet billeder af Jesus som pædofil jæger. Beskeden havde da været: Alle kristne er pædofile. På samme vis har vi offentliggjort billeder af fanatiske imamer og rabbinere, men aldrig et billede af Muhammed som bombemand eller Moses, der dræber et palæstinensisk barn," skriver Lenoir, der "til fulde" forstår verdens muslimers vrede over at blive præsenteret som terrorister.

Den generelle holdning på dagbladene i Frankrig - hvad enten man har genoptrykt enkelte eller ej - er, at Jyllands-Postens's tegninger er dårlige.

Ifølge en af de mest respekterede tegnere, Plantu, fra Le Monde, skal en tegner tænke før han tegner. "Jeg påkalder mig selvcensuren!," har han forklaret Nouvel Observateur: "At holde sig tabuer for øje er ikke nødvendigvis en regression. Det er ikke et skridt tilbage for ytringsfriheden, men en skridt fremad for intelligensen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her