Læsetid: 6 min.

'Muhammeds liv er en god historie'

Manden, der udløste måneders mediestorm, da han inspirerede til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, fordi han ikke kunne finde en tegner, der ville lægge navn til at illustrere sit bogprojekt om profeten, udsender i morgen sin Muhammed-biografi. Information har talt med Kåre Bluitgen
23. januar 2006

-Hvorfor skriver en notorisk islamkritiker som dig en bog om Muhammeds liv?

"Jeg har altid været historisk interesset og har skrevet historiske romaner, og Muhammed er en stor historisk skikkelse. Men Muhammed er også blevet interessant, fordi islam fylder meget i dagens debat, uden at ret mange af den grund ved meget om ham. Når jeg holder foredrag på folkeskoler, oplever jeg, at muslimske elever ved forbavsende lidt. De ved, at man man skal ære profeten, men har ikke en god fornemmelse af, hvem han var som historisk person.

- Så dit motiv er at oplyse?

"Jeg har i lige så høj grad ønsket at fortælle en god historie. Det gør ikke mig noget, hvis nogen bare læser bogen som sådan.

- Hvem er ideallæseren?

"Jeg ville først have, det skulle være en børnebog, men det blev svært fastholde alene på grund af de 80 arabiske navne, så nu kalder vi det en familiebog. Voksne danskere vil kunne læse den og forstå de sammenhænge bag konkrete problemer, som f.eks. muslimske skolebørn, der ikke vil i bad efter gymnastik. Man kan i min fortælling se, hvornår det opstår, at man ikke må vise sig nøgen for andre. Ligesådan med forbuddet mod afbilde profeten. Her fortæller jeg historien om, hvordan profeten kommer hjem til Aisha, der har sat gardiner med fugle op, og beder hende tage dem ned, fordi ærkeenglen Gabriel ikke går ind i et hus, hvor der er afbildninger."

- Du fokuserer ikke på sådanne kritiske steder?

"Nej, slet ikke. Og i med at jeg kun benytter muslimske kilder, så har jeg valgt at sige, når han slår vand af en klippe i ørkenen, så gør han det. Hvad jeg selv mener om den slags, vedkommer ikke det her projekt."

- Du affortryller ikke?

"Nej, og jeg hverken kommenterer eller ironiserer. Jeg har accepteret, at legenden om Muhammed siger det og det, og kører så ud ad det spor. Uden de overnaturlige elementer ville fortællingen også tabe i fascinationskraft."

Loyal genfortælling

- Men fra en troende muslims synspunkt er det jo Guds ord, du gør til underholdningslitteratur eller oplysning uden religiøst budskab. Vil det ikke støde muslimer?

"Ingen ideologi eller religion kan stille sig op sige, at folk, der ikke tilhører vores tro, ikke må behandle vores tradition, kultur og religion. Og da min genfortælling er loyal, kan jeg ikke tro, den vil vække anstød. Jeg har hørt, at imam Abdul Petersen skal have læst den og var overrasket over, at "den ikke var værre". Han ankede kun over, at han på tonen syntes at kunne fornemme, at jeg ikke troede på underne. De opkørte forventninger skyldes JyllandsPostens Muhammed-tegninger. Det ærgerlige ved den debat for mig personligt er, jeg risikerer, at en masse mennesker nu har en forudfattet mening om bogen og tror, at den spiller med på den kampagne, der har kørt."

- Du har brugt to år på at fordybe dig i kilderne. Har dit syn på islam forandret sig i den proces?

"Nej, det vil jeg ikke sige. Nødvendigheden af betone den historiske Muhammed står stærkere for mig i dag."

- Ja, for hvad er det for en Muhammed, der træder frem - en religionsstifter, men også et menneske...

"Ja, og ikke mindst et menneske i en historisk situation, som ofte er en krigssituation. Man kan undre sig over det meget militante sprog, men egentlig er det ikke underligt, for på Muhammeds tid var stammefejder og røvertogter helt almindelige. Når vi nogle gange siger 'nej, det er for groft', er det, fordi vi dømmer ham ud fra vor tids normer. Men faktisk var det stort, at være en høvding, der kunne samle de forskellige stammer.

Træt af JP-debat

- Muhammed indførte også principper for 'retfærdig krig' og styrkede kvinders retsstilling?

"Ja, noget af det gode er jo, at han afskaffer mord på nyfødte pigebørn. Det triste er, at de ting han så stadfæster omkring kvinden, fastholdes hårdnakket i dag, 1.400 år efter. I dag er det ikke rettigheder, men institutionaliseret undertrykkelse, som vi ser det i forbindelse med halv arveret, dobbelt vidneførelse osv., fordi man tolker det bogstaveligt, at Gud skulle have meddelt sig universelt i enhver sammenhæng, en gang for alle, og det kan aldrig laves om. Har man malet sig op i det hjørne, kan man ikke komme ud."

- Der findes da nytolkere?

"Ja, jeg var til et offentligt møde med Mona Sheik, og der kom også nogle fra Hizb-ut-Tahrir, og overværede deres heftige indbyrdes diskussion - fra total afvisning af enhver nytolkning til hendes historiserende læsning. Men det er ikke en debat, jeg kan blande mig i som ikke-muslim."

- Men er dét ikke den væsentlige debat - at synliggøre den splittelse hos muslimer i dag? Fylder det aspekt ikke for lidt i dagens debat, som så bliver til en os-mod-dem-debat?

"Jo. Jeg blev så træt af den debat om Jyllands-Postens tegninger, og hver gang jeg håbede, at nu var den død, gik den bare et nyt trin op. Men den er endt et godt sted, fordi overeksponeringen af de højreorienterede imamer har udløst et modstandsinitiativ fra moderate muslimer som Naser Khader, så flere gammeldanskere får øjnene op for, at muslimer er en broget flok, og at der er mange, der ikke danser efter imamernes pibe. Og så har vi også fået øjnene op for, at vi i Danmark har prædikanter, som er ekstreme."

Tung debat

- Nogle mener, at først når vi kan gøre grin med muslimer, er de del af vores fællesskab. Skulle de altid skånes, fastholdt man dem udenfor...

"Præcis! Hvis man ser nogen sidde omkring et bord og gøre grin med hinanden, ved man, de kender hinanden godt - uanset at tonen kan være barsk. Men selvfølgelig kan der også være en lille gruppe, som føler sig stødt endnu længere væk."

- Er du blevet truet?

"Nej. Selvfølgelig får jeg henvendelser fra troende muslimer, men dem imødegår jeg stille og fredeligt."

- Hvor trækker du grænsen mellem islamofobi og islamkritik?

"Jeg vil sige med Karl Marx, at man skal respektere det religiøse menneske, men ikke religionen. Trosforestillinger skal ikke fredes. Jeg går ind for afskaffelse af blasfemiparagraffen. Gudsbegrebet skal sættes under videnskabelig kritik og ses under psykologiske vinkler. Vi skal kunne lave tegninger osv.. Men derfra er der langt til at lægge en persongruppe for had, fordi de er muslimer, asatroende eller jøder."

-Men sondringen er sløret. Religion er en identitetsmarkør, at den opfattes på linje med køn og etnicitet?

"Ja, og det er forkert, at religion er medtaget i §266b, fordi køn, race, nationalitet, seksuel orientering er objektive forhold, mens lige præcis religion er et tilvalg. Jeg har ikke problemer med at trække grænsen, men kan mærke, at når bølgerne går højt, kan man hurtigt kan blive beskyldt for at være islamofob. Jeg har skrevet bøger, der er kritiske over for kristendom, men er aldrig blevet kaldt 'kristofob'. Den irriterer mig, at man så nemt får sådant et prædikat på sig. Det er derfor, debatten bliver tung. Man bliver misforstået. Folk hører det, de gerne vil."

Kulturkamp

- Er kampen mod reaktionær religion disse års største kulturkamp?

"Ja, det er en kulturkamp mellem fornuftens kultur, retten til at tvivle og afprøve nye ting, ytre sig frit, begrunde ting videnskabeligt osv. over for en ekstremt traditionel Sandhed med stort S-kultur, der siger, at vi har et helligt skrift, der har svar på alt, selv i 2006 på Nørrebro. Som vil gælde til enhver tid, uafhængigt af sted og oprindelse. Dét er kulturkampen. Kulturkampen er ikke 'danskhed' mod 'fremmedhed'."

- Hvordan undgår vi, at kulturkampen bliver civilisationssammenstød?

"Civilisationssammenstødet har fundet sted. Men taberne vil ikke erkende, at de har tabt og vinderne ikke, at de vandt. Det system, som ikke tillader fri forskning, fri ytring, forsamlingsfrihed, bevægelsesfrihed osv., er passé. Tilhængerne af det kan ikke vinde ved at isolere sig og blive mere kontrollerende. Omvendt har du den morsomme situation, at vinderne har svært ved at holde fast i deres vindende argumenter fra kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen, højskolebevægelsen osv."

- For at tage hensyn til en minoritet, der har det svært?

"Jo, men det er jo en frygtelig generalisering. Der er jo mange inden for den minoritet, som klarer sig glimrende, og ikke har problemer med at leve i et moderne samfund. Ligesom Dansk Folkeparti hurtigt generaliserer, har venstrefløjen også gjort det - bare omvendt. Vi har set muslimske nydanskere som ofre og villet omfavne dem, men jeg synes den omfavnelse tit er blevet til en omklamring. Og det kan ingen bruge til noget - heller ikke de omfavnede. Det er ikke at tage disse mennesker alvorligt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu