Læsetid: 5 min.

Muldvarpen der blev elsket verden over, selv om den havde en lort på hovedet

Alene i Danmark har den solgt over 300.000 eksemplarer. Den er oversat til 27 sprog. Den handler om en muldvarp - og noget, man helst ikke taler om. Den er et mesterværk i visuel kommunikation
23. september 2006

Muldvarper er ekstremt irriterende. Det ved enhver voksen der har anlagt en græsplæne eller et staudebed. Små børn, der ustandselig skal snakke om lort og tis og helst i offentlige sammenhænge er også irriterende. For ikke at tale om næsten treårige, der stadig skal skiftes ble på, eller forældre, der ikke gider mere. Hvor kan forældre være irriterende. Det er også irriterende, at man ikke må sige 'lort'. Selvom det nok ville tage en del af fornøjelsen, hvis man måtte.

En dag, måske var det en forårsdag, i al fald var det i 1989, var der så en mand i Tyskland, der skrev en historie om alle disse irriterende elementer. Om en mulvarp. Om at muldvarpen får en lort i hovedet og vil finde ud af, hvem der har gjort det. Den opsøger en due, en hest, en hare og mange andre dyr. De beviser alle, at det ikke var dem, der gjorde det, ved demonstrativt at skide. Indtil gåden omsider løses. Skulle der være én tilbage, der ikke har læst bogen, vil vi ikke her afsløre, hvordan eller hvem. Men muldvarpen får sin grusomme hævn.

Uelegant fordanskning

Forfatteren Werner Holzwarth, født i 1949, var før reklameforfatter og er nu professor i visuel kommunikation på Bauhus-universitetet i Weimar. Mage til mesterværk i visuel kommunikation som Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved, skal man lede længe efter. Man behøver til gengæld ikke lede længe efter Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved. I Danmark er der solgt over 300.ooo eksemplarer. Oversat til 27 sprog er verdenssalget oppe over halvanden million, og på hvert eneste sprog tager folk den til sig, som var den deres egen. I Paris' største boghandel har den i over 10 år haft sin faste plads, og det på trods af at den handler om noget, ingen vil tale om. "Det er jo ellers en ganske naturlig aktivitet, som vi alle foretager os," som en fransk dame kommenterer det. Præcist så sippet, det nu kan siges.

Et mesterligt greb er det, i al fald når man læser Holzwarths tekst på tysk, fransk eller engelsk, at det rent faktisk ikke siges. Altså det man ikke må sige. Hverken i titlen eller i teksten. Den tyske titel er Vom kleinen Maulwerf, der wissen wollte, wer ihn auf den Kopf gemacht hat. Der står "lavet" og ikke "lavet lort", hvilket man sagtens kunne have bevaret på dansk. Her har den danske udgiver ikke fulgt den oprindelige teksts elegance omkring det uudsigelige, og det er egentlig lidt ærgerligt. En spade er en spade, men en lort, den prøver man at kalde alt muligt andet.

Til gengæld vises den i alle udgaver. Billedbogen igennem vandrer den fremragende og surrealistisk inspirerede tegner Wolf Erlbruchs rasende lille muldvarp med læsebriller, laksko og lort på hovedet rundt for at rette op på fornærmelsen. Man udsættes for detaljerede tegninger af de forskellige dyrs ekskrementer. Og en brillant række onomatopoietikon - det absolut fineste ord vi her har kunnet finde for de lydbilleder der - udover udsøgt ulækre beskrivelser - følger udtømningen af fækalier. Såsom "ratatatata" om de 15 små kugler (der i øvrigt er blevet til halvtreds på fransk), der knalder ned om ørerne på muldvarpen, da haren skal bevise, at det altså ikke er den. Eller det "pling", der afslutter historien .

Forældre er bekymrede. Ikke over det med at lave - det taler vi ikke om. Men "er det ikke farligt, at lære sine børn at tage hævn?", spørger en mor på nettet. Hertil svarer utallige specialister, at det ikke forholder sig sådan. Børn har godt af at udleve de frygteligste oplevelser i fiktiv form. Det tager brodden af skyldfølelsen over følelser, der netop handler om at hævne sig eller slå andre ihjel, heriblandt sine små søskene. Det er derfor, eventyr er så populære stadig væk. Det er for længe siden bevist, at det ikke er ulven, men bedstemoderen, der vil æde Rødhætte. Selv om hun så bliver normal igen bagefter.

Tøvende dansk modtagelse

Muldvarpen har næsten som de overleverede politisk ukorrekte eventyr måttet grave sig frem til succes. Da bogen udkom i Danmark i 1991, blev den overset, dårligt anmeldt i biblioteksstyrelsen og forlaget måtte sælge restoplaget til Børnenes Boghandel. Det var tilbagemeldinger herfra og fra børn og unge selv, der fik forlaget til i 1996 tøvende at genudgive med enorm succes. I Sverige og Norge har salget endu ikke taget fart. I Danmark findes bogen nu i to udgaver og man kan sove ind med muldvarpen i favnen i form af et lille tøjdyr. Med lort.

Et rigtigt eventyr

For at gøre historien helt eventyrlig, blev Muldvarpen... i sin tid udgivet på et lille - som det hed i 60'erne - 'progressivt' forlag, Peter Hammer, der netop har fejret 40 år jubilæum. Det specialiserede sig fra starten i udgivelse af afrikansk litteratur med kunstnerisk, men ikke økonomisk succes. I 70'erne chokerede en seksualoplysningsbog Zeig mal med fotografier af nøgne mennesker, den solgte i årevis, men ikke desto mindre havde forlaget konstant økonomiske problemer. Johannes Rau og Herman Schulz hedder folkene bag forlaget. Peter Hammer er nemlig ikke en mytisk grundlægger, men tilsvarer det franske forfatternavn Pierre Marteau, et 1700-tals pseudonym for forfattere der skrev "samfundsundergravende" litteratur.

Det var først den lille muldvarp med lorten på hovedet, der fik forlaget oven vande, hvor det nu, økonomisk sikrede af muldvarpens verdenssucces, kan bryste sig af et solidt katalog med 250 titler.

Der er flere personer, der har prøvet at overbevise mig om, at muldvarpe ikke er irriterende. At de er undergravende, det er dog helt sikkert korrekt, og at de har tendens til at lave store brune pletter i småborgerlige, nyslåede græsplæner, det er der heller ikke tvivl om. De voksne får katarsis med muldvarpen. Det må naturligvis være de kære små, der interesserer sig for ekskrementer. Det er rent til grin, og det er så lige, hvad både voksne og børn gør, indtil muldvarpen forsvinder under jorden og alt er... fortrængt. Og så ikke et ord mere om lort. Selvom det ret beset heller ikke nævnes et eneste sted i originaludgaven...

n'Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved', forlaget Høst 1. udgave 1991.

nOriginaltitel: 'Vom kleinen Maulwurf, der wissen wollte, wer ihm auf den Kopf gemacht hat' Peter Hammer verlag 1989.

nTekst Werner Holzwarth. Tegninger af Wolf Erlbruch. Oversat til dansk af Lotte Nyholm

nStor billigudgave 24. s., 69,95 kr. ISBN 87-14-19585-2,

nMini-udgave 29,95 kr. ISBN 87-14-19617-4

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu