Læsetid: 4 min.

Vi har alle muligheder - men skal selv finde dem

27. august 2005

"Hvor skal denne her være?"

En ung fyr i rød baseballjakke holder en bred, flad genstand i rustfrit stål i vejret i det store køkken på produktionshøjskolen Base 4000.

"Det er en kartoffelskræller, og den hører til dér," peger køkkenlederen, Trine.

Her på skolen i Roskildes industrikvarter er det ikke kun kartoffelskrælleren, der skal på rette hylde. For de fleste af skolens elever er hovedformålet med at gå her at finde sin rette plads i livet. Med ét ord: Afklaring.

For 75 procent af eleverne lykkes det at gå fra skolen direkte til uddannelse eller arbejde. Dét er skoleleder Søren Mogensen meget tilfreds med.

"Mange af vores elever ved slet ikke, hvad de vil, når de kommer, tit har de haft nederlag i skolen og forsøgt forskelligt, de ikke er blevet færdige med," siger Søren Mogensen.

I det hele taget beskrives unge, der springer fra en påbegyndt uddannelse, tit som det danske uddannelsessystems store spøgelse: Så meget som en fjerdedel står som unge voksne med en eller flere uafsluttede uddannelser bag sig.

De fem af skolens ca. 80 elever, der i dag har fundet tid til at fortælle om deres aktuelle planer og ambitioner, er alle tidligere 'frafaldne', men deres uddannelsesønsker er i løbet af opholdet på skolen landet på et realistisk niveau - inden for uddannelser, de ikke før havde skænket en tanke. Vejledning fra lærere og samværet med de andre unge spiller en stor rolle.

I Base 4000's storkøkken har Pernille fået mod på madlavning. Men først efter, at hun kom i gang med at spille teater:

"Jeg lærte nye sider af mig selv at kende. Fandt mit sande jeg... Jeg er faktisk en meget mere energisk person, end jeg troede!"

Tv-kok ville helt sikkert være sjovt, lige så sjovt som at få ansvar for et stort køkken. "Økonoma ville være rigtig godt," smiler Pernille, så glæden står ud af øjnene.

"Jeg ville aldrig have tænkt på det uden skolen her. Min mor er pædagog, og det ville jeg så også bare være blevet."

Også Dennis nyder at have køkkentjans.

"Jeg elsker mad og ville gerne være bedre til at lave det," siger han. Man forstår også på ham, at holdarbejdet, timingen og den logiske håndtering af råvarer og redskaber tiltaler ham. Hver ting på sin plads.

Dennis fik aldrig sin 9. klasses eksamen. Fra 2. klasse slog lærerne ham i hovedet med bøger, når han begik fejl. Til sidst holdt han op med at komme der.

"Her har jeg ligesom fået forhåbninger igen, med at have lærere," forklarer Dennis. Han vil nu være maler. Det har han prøvet i erhvervspraktik, og desuden kender til det fra fra familien. At lave det samme igen og igen, som man kan komme ud for, når man er i lære, giver ham ro.

"Tiden går med det," siger han og spiller smilende med overarmene.

Både Mads og Ida Marie har prøvet noget kreativt - grafisk design og guldsmed. Men den skrappe konkurrence om praktikpladser, og kravet om at 'sælge sig selv' sled på dem.

Fra sin Rudolf Steiner-skolegang er Ida Marie god til det kreative. Men her har hun opdaget, at noget med mennesker vil passe hende endnu bedre. Valget er faldet på social- og sundhedsassistent. Så kan hun senere læse videre til pædagog eller sygeplejerske.

Mads' rastløse lyst til at prøve nyt af har været hans problem. Men det går lidt bedre nu, og hans lyst til varieret arbejde, kontakt med mennesker og opgaver, der skal løses her og nu, har givet ham ideen til at blive Falckredder eller sygeplejerske.

Kun Robert sidder tavs. På Base 4000 går han på it-linjen og føler, han lærer det samme som det grundforløb, han tidligere har fulgt som datafagtekniker. Dengang fik kun ganske få af eleverne dog praktikplads (flere i familiefirmaer), i mellemtiden var skolepraktikken lukket ned ved politisk beslutning, og Robert fik aldrig sit eksamensbevis.

Men han taler ikke med nogen om det. Det skulle da lige være en vejleder her på skolen.

"Men det er nemmere ikke at snakke om, vejlederne stiller bare nye spørgsmål," mener Robert, der ikke regner med støtte fra familien og tydeligt er uvant med at tale om sig selv. Han overvejer nu at blive navigatør i Søværnet.

Generelt føler de fem sig ikke forkælede.

"Min mor er rengøringsdame, og hvis jeg skulle have noget, måtte jeg selv skaffe pengene," siger Robert, der ved siden af skolen arbejder i en kantine.

"Vi var fem piger hjemme, og der skulle spares sammen, hvis man ønskede sig noget eller skulle på ferie," forklarer Pernille.

"Materielt er vi måske nok forkælede. Vi har jo alle muligheder. Men vi skal også selv finde dem, og det er forvirrende," mener Mads.

Ida Marie er enig. Men andre kan heller ikke vælge for én.

"Forældre kan støtte og råde i forhold til, hvordan man selv er, men vejlederne her på skolen kender mulighederne bedre," mener hun.

Uddannelsessystemet overlader alt for meget til de unge selv, mener Mads. "Der burde være meget mere vejledning. Vi ved jo ikke, hvad det job, uddannelserne fører til, reelt indebærer, og der er mange uddannelser, vi ikke kender til."

Også Pernille har savnet vejledning tidligere og først fundet den her.

Skoleleder Søren Mogensen genkender billedet af de forvirrede unge og beklager, at regeringen vil have flere unge i en tidligere alder ind på mere målrettede uddannelser, gymnasiet, htx, tekniske uddannelser. Mange af de unge, han møder, er simpelt hen ikke modne til at træffe en beslutning for livet, mener han.

"Jeg frygter, at vi bare møder dem igen som frafaldsstuderende."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu