Læsetid: 6 min.

Multietnisk variation frem for monoetnisk isolation

Det kræver lederskab at udtænke og kommunikere den langsigtede vision for multietniske Danmark, uden at borgerne afkobles.
4. august 2005

Danske politikere frygter, at Danmark er en Marie kiks, der langsomt smuldrer bort mens Folketinget febrilsk forsøger at samle krummerne. Det har det politiske ansvar for sammenhængskraften i en turbulent tid, nu da danskerne udsættes for kulturelle konfrontationer med folkeslag fra hele verden. Der er en risiko for, at den velkendte detailstyring overskygger de langsigtede visioner og mål. Og at borgeren degraderes til en økonomisk brik i statens pengetank, hvilket slet ikke var meningen med det socialdemokratiske projekt, som er hele fundamentet for Norden i dag. Der er tilstrækkelig velstand til at give velfærdsprojektet en tiltrængt etisk drejning. Hvad er det gode liv og hvordan fremmer eller bremser staten livskvalitet og livsglæde ? Spørgsmålet har særlig relevans blandt de mange indvandrere, der har øget mangfoldigheden i Norden.

Folkevandring og normer
Historien har vist, at vi rykker teltpælene op, når fattigdom eller krig truer og når der er smørhuller eller oaser som lokker. Engang i jernalderen vandrede og red Kimbrertoget fra Himmerland og helt til Rom. Vikingetiden for ca. 1000 år siden er et kapitel, som vi stadig koger meget suppe på. Nordens udvandring til Amerika i 1800 tallet berører stadig mange familier. Vores egen trang til at søge nye græsgange er central i en diskussion om det multietniske Danmark. Vi står famlende overfor de mange nye kulturer, hvilket skyldes tre forhold: 1) En nagende tvivl om vores egne rødder og værdier. Ebbe Kløvedal Reich udtrykte i Fæ og Frænde »ingen ved hvornår og hvorfor danskerne begyndte at kalde sig danskere«. 2) Frygtsomhed, mistænkelighed og skepticisme, fordi vi er blevet overrumplet mange gange bl.a af svenskerne og tyskerne. 3) Janteloven (du skal ikke tro du kan lære os noget) og Diskretionsloven (den der lever stille, lever godt). Janteloven er klart en barriere for, at vi fordomsfrit kan lære andre måder at gøre tingene på. Diskretionsloven er klart et udtryk for, at vi blander os mindst muligt med fremmede og holder så lav profil som muligt. Jeg ynder at sige lurepassermentalitet, hvor vi afventer slagets gang og rider med på den tredie bølge.

Rødder og Værdier
Prøv at tage en nydansker med til en familiefest. Det åbner en strøm af tanker om danske rødder og værdier. Skilsmisser er snart lige så almindelige som ægteskaber, men familien er stadig central for det danske fællesskab. Det vedligeholdes, når vi bænkes omkring gastronomiske lækkerier for at fejre fødsel og død. Eller til højtiderne, som en åndelig kraft der samler stamtræet til jul, påske og pinse. Vi kan vælge at ignorere gæsten og blot gøre som vi plejer. Trykke hånd på vores lidt stive og kejtede facon. Give dyrt indkøbte materielle gaver. Snakke dialekt og indforstået. Bruge humor med stærk ironi, som ingen nydanskere rigtig forstår. Sidde pænt ved bordet i mange timer, mens den fede sul nedsvælges. Gæsten har svært ved at følge med skåltempoet og den grænseløse appetit. Den ironiske humor optræder påny i talerne og de hjemmedigtede sange Jeg forsøger at oversætte, men gæsten har svært ved at finde pointen. I takt med beruselsen begynder familien at snakke højlydt. De skjulte konflikter og skænderier kommer op til overfladen. De ældre er konfliktsky og dysser det ned, så gæsten ikke opdager det. Nogle vover nu at sige et par ord på fremmedsprog til gæsten. Jeg er lidt flov over de ringe sprogkundskaber i min arbejderfamilie. Jeg danser med min kvindelige gæst og er glad for hun tog med. Det er besværligt at udveksle familiære erfaringer, men nødvendigt for at nedbryde fordomme og skabe vedvarende relationer.

Rollemodellerne
Norden ligger afsides fra Centraleuropa, så intuitivt er vi paranoide og på vagt, når vi ser en anden hudfarve, selvom øget turisme og handel har vakt en nysgerrighed for det eksotiske. Imidlertid er der rollemodeller for øget tolerance mellem forskellige folkeslag. Thor Heyerdal tog initiativ til multietniske bådbyggeprojekter. På trods af en vanskelig kommunikation blev Kontiki og Ra bygget. Besætningen krydsede verdenshavene i de primitive både for at efterligne vore forfædre. De højere læreanstalter er også forbilleder, fordi kvalificerede akademikere fra hele verden samarbejder om forskning og udvikling. Navn og oprindelse har kun sekundær betydning sammenlignet med de faglige kvalifikationer. Adoptivforældre er også interessante, fordi barnløshed er stigende. I Danmark er der mange børn fra Asien, som får en tryg opvækst og en god start på livet. Det er oplagt at undersøge, hvor godt adoptivbørn integreres i det danske samfund sammenlignet med indvandrerbørn af første eller anden generation. De tre eksempler har tilfælles, at sociale relationer og en meningsfyldt tilværelse er meget afgørende for succes eller fiasko i en integrationsproces.

Kulturkløften
I Århus arrangerer vi multietnisk salsa. Det er live koncerter med danske og udenlandske musikere, som trykker den af på Gran Teater for Dans. Der er meget forarbejde, som udføres i fællesskab mellem danskere og latinamerikanere. Det har lært mig en del om begrebet tid. Vi er nærmest slaver af uret. Det skyldes en form for præstationsangst i jagten på materielle og ofte ligegyldige ting. Latinoerne kommer derimod dalrende, som om det hele rager dem en høstblomst. Min umiddelbare reaktion er irritation, men erfaringen har lært mig at køle af. Når de så endelig kommer går snakketøjet uafbrudt. De er opstemte og har ingen hastværk. På trods af kulturforskellene er vi altid klar i god tid før danseundervisningen inden koncerten. Så tænker jeg på Thor Heyerdal og den tålmodighed det kræver at samarbejde i gensidig forståelse og tolerance. Men belønningen er en beriget kultur med mere optimisme og livsglæde og mindre stress. Mit liv er i øjeblikket stærkt præget af de sensuelle og rytmiske danse og socialt samvær i salsamiljøet. Nu har jeg fået mere kendskab til, hvilke problemer latinamerikanerne slåsser med. Psykiske sår fra diktaturtiden. Vanskeligheder med at blive accepteret i Danmark, selvom mange har kone og børn. Juridiske og sociale problemer, som kræver professionel rådgivning. De klarer sig især gennem netværket med andre latinoer, fordi vi sjældent har den fornødne tid og tålmodighed til at lytte og udveksle erfaringer.

Multietnisk eller monoetnisk
Netværk og fællesskaber kan fungere som et værn mellem borgeren og staten. De fleste danskere deltager i professionelle netværk eller fritidsorganisationer. Sidste år arbejdede jeg i en dansk virksomhed, som ejes af en inder med dansk statsborgerskab. Jeg påtog mig opgaven at danne en forening med indisk madlavning, kultur og handel på agendaen. Det bekræftede mit indtryk, at vi ofte møder fremmede kulturer med en sund naturlig interesse.
Alligevel er jeg bekymret for eksistensen af et stort antal socialt isolerede etniske grupper. Det er iøjnefaldende ved badestrandene hver sommer. Som en parodi på parallelsamfundet sidder nydanske kvinder med traditionelle dragter og tørklæder og betragter de halvnøgne danskere, som slænger sig i sandet. Blandt de voksne er der ingen særlig multikulturel kommunikation, selvom børnene eller kæledyrene måske kan være isbrydere. Nydanskerne sidder ofte tilbage med deres grill og vandpiber, når danskerne er taget hjem til kødgryderne. Det bekræfter min observation fra almennyttige boligområder i flere storbyer, at der opstår moneetniske subkulturer i multietniske boligblokke. Afrikanere, tyrkere, arabere osv. har deres egne græsgange og lever isoleret fra os. De har deres egen religion, moral og etik, hvilket medfører konflikter, når der ikke er et sæt spilleregler, som alle kan acceptere.
Der mangler flere »ryst sammen« aktiviteter, som skal motivere de moneetniske grupper til at mødes. Vi mangler en dansk handlingsplan for det multietniske samfund. Jeg foreslår følgende: 1) Årlig multietnisk festival for almennyttige boligselskaber. 2) Årlig indvandrerdag efter mottoet »bliv vært et døgn for en etnisk familie«. 3) Obligatorisk kursus for alle nydanskere med titlen »Bliv rollemodeller og sæt grænser for dine børn«. Desuden vil jeg foreslå, der udarbejdes en multietnisk ordbog, sangbog og kogebog til brug i skolesystemet.

Henrik Rosendahl Kristiansen er fødevarekonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her