Læsetid: 5 min.

Det multinationale slag om monopolernes millioner

Det store slag om ophavsretten er i gang i EU. For tiden anklager Kommissionen de nationale musikforvaltningsselskaber for konkurrenceforvridning og har allerede skabt voldsom rav i et over 150 år gammelt system. Til stor glæde for multinationale selskaber
20. november 2006

BRUXELLES - "Forspildte muligheder, intet valg for forbrugerne, mistet salg, mistede indtægter for kunstnerne og mere tid for pirater til at udnytte manglen på attraktiv alternativ lovgivning."

EU's kommissær for det indre marked, ireren Charlie McCreevy, tegnede det store skrækscenario i en nøgletale om ophavsretten på musik på online-området i sidste måned. EU-Kommissionen kører en hård linje på området og er i gang med at ruske godt og grundigt op i de gældende systemer.

Komponisternes og forfatternes ophavsrettigheder bliver for tiden forvaltet i selskaber, kunstnerne i sin tid har stiftet til formålet. I Danmark er eksempelvis KODA godkendt til at forvalte komponisternes rettigheder, mens COPY-DAN forvalter skribenternes og billedkunstnernes rettigheder.

De har alle et internationalt netværk og forhandler på alles vegne om betaling fra eksempelvis DR for brug af værkerne i radio, tv eller på nettet. Men den på europæisk plan over 150 år gamle forvaltningsmodel harmonerer ikke med EU's målsætning om international konkurrence. Der er i deres øjne for meget monopol og for lidt markedskræfter.

Frit slag

McCreevy har derfor udstedt en såkaldt 'non-binding recommendation'. Denne 'ikke-bindende anbefaling', som er mere effektiv og aktiverende end den lyder, lægger op til reform af den kollektive forvaltning af ophavsret på online-området.

Selskaber som KODA, der i dag inddriver penge til komponisten, hver gang hendes sang f.eks. bliver solgt på nettet som mp3-fil eller ringetone, skal humme sig. Og i stedet skal konkurrencen sættes fri, så nye tværnationale selskaber kan forvalte rettighederne på europæisk og ultimativt globalt niveau. Mener McCreevy.

Forvaltningsselskaberne i EU's 25 medlemslande har i dag hver deres nationale de facto eneret på området. Og de er ikke overraskende uenige med McCreevy. De påpeger, at man frit kan vælge at få sine rettigheder bestyret af et andet lands forvaltningsselskab, hvis man skulle have lyst til det. Mange kunstnere bakker op om deres forvaltningsselskaber, deriblandt Bee Gees' Robin Gibb, græske Nana Mouskouri og Benny Andersson, tidligere en fjerdedel af ABBA og nu medlem og medejer af STIM - Sveriges søsterorganisation til KODA.

I en video-erklæring til EU-Kommissionen fra juni i år påpeger han, at hans medsangskriver Björn Ulvaeus helt problemfrit får sine ophavsrettigheder administreret i et andet europæisk forvaltningsselskab. Og tilføjer: "Det ville være en ødelæggende udvikling for mindre kendte autorer og for dem, der lige er ved at begynde en karriere. Og det ville være en katastrofe både for det fungerende konkurrerende marked og den kulturelle mangfoldighed i Europa."

Hos British Music Rights i London - en paraplyorganisation for både store kunstnerorganisationer og for PRS, det britiske svar på KODA - er man af den modsatte opfattelse.

"Vi hilser Kommissionens anbefaling angående musikforvaltning inden for legitime online-servicer velkommen," lyder det i et såkaldt position paper fra september i år.

"Anbefalingen giver de bedst mulige rammer for at anspore rettighedshavere og forvaltningsselskaber til at strømline tværnationale licenser på en måde, som vil opretholde musikkens værdi".

Dansk modstand

DR og de andre public service-stationer i Europa er derimod ikke vilde med ideen om at bryde det gamle system op. Sammenslutningen af dem alle, EBU, ville "ikke blot være ked af det, men betragte det som en katastrofe," hvis de kollektive selskaber skal opgives, hedder det i et svar fra EBU i den såkaldte CISAC-sag.

Det ville nemlig betyde, at eksempelvis vores statsradiofoni, der hvert år lægger over 70 millioner kroner hos netop KODA, ville blive nødt til at forhandle med en stribe forskellige selskaber, der forvalter de forskellige musikeres rettigheder. DR-direktør Kenneth Plummer underskrev således sammen med KODA's direktør Niels Bak og de udøvende musikeres forvaltningsselskab Gramex' direktør Bjørn Juell-Sundbye allerede sidste år et brev til Brian Mikkelsen, hvor de gør ministeren "opmærksom på en række vidtrækkende negative konsekvenser af Kommissionens tiltag."

DR og de danske forvaltningsselskaber frygter, at det fremover vil være særdeles kringlet at finde ud af, hvem der forvalter rettighederne, og at det vil begrænse udbuddet af musik.

Kulturministeren bakker op. "Jeg kan fuldt ud bifalde Kommissionens indsats for at skabe bedre vilkår for online-musiksalg, men noget tyder på, at den foreliggende anbefaling skaber flere problemer end den løser. Jeg tror, at vi må arbejde for at finde nogle modeller, som ud over at lette etableringen af nye musik- og filmtjenester på nettet også tager højde for den kulturelle mangfoldighed," lød det fra kulturministeren i en tale ved en COPY-DAN-konference i april i år.

Hvilken slags styring

Kommissionen kræver fornyelse i det grænseløse nets navn. Men det nuværende system giver kunstnerne nogle muligheder, der ikke må tabes, mener kunstnerne organiseret i CIAM (Le Conseil International des Auteurs et Compositeurs de Musique eller Komponisternes Verdenskongres), hvor danske Pia Raug er præsident.

"I USA er det en anden situation," mener eksempelvis den græske sanger Nana Mouskouri, der også er gået aktivt ind i sagen. "De har kun et sprog og et marked, mens Europa har kulturel og sproglig mangfoldighed, som vi skal beskytte," siger stjernen til webavisen EUobserver.com.

Og McCreevys anbefaling kan da også ses som et forsøg på at konkurrere med USA jvf. Lissabon-topmødets målsætning om konkurrence-dygtighed i forhold til amerikanerne fra år 2000. Det er bare et absurd forsøg i KODA-underdirektør Martin Gormsens øjne. Han peger eksempelvis på, at Europa er meget længere fremme på det profitable ringetone-marked end de er i USA, og det på trods af at det netop er de nationale forvaltningsselskaber, som skal lave aftaler på dette område her i EU.

Mens de nationale forvaltningsselskaber kritiseres for at være selvtilstrækkelige bureaukratier, så bebrejdes McCreevy for at være i lommen på de multinationale selskaber og for at have rådført sig for ensidigt med de stærke spiller i musikindustrien. På begge sider kan de fleste i branchen dog blive enige om én forudsigelse: Hvis McCreevy får sin vilje, så vil kun to-tre store selskaber overleve.

Syn for sagn

"Det handler om fremtiden for musik i Europa, og om hvorvidt den skal styres af en bred gruppe af europæere. Eller om den skal blive en de facto filial af underholdnings-imperierne, der kontrolleres af Los Angeles, New York og London," siger Cees Vervoord, der er chief executive i det hollandske forvaltningsselskab Buma-Stemra til EUobserver.com.

"De store kunstnere skal nok klare sig," siger Martin Gormsen fra danske KODA til Information. "Den markedsbestemte udvikling vil ødelægge forsyningssikkerheden og svigte kunstnere i mellemlaget og de smalle genrer," forudsiger han til gengæld. Der vil simpelthen ikke være penge nok i de mindre kendte kunstnere til at varetage deres rettigheder ordentligt.

Men EU's borgere kan snart selv få syn for sagn. For ved at præsentere sit forslag som en 'ikke bindende anbefaling' er McCreevy og hans embedsmænds tanker faktisk allerede ved at blive til handling. For en sådan anbefaling regnes for at være en vejledning til fortolkning af gældende lov, hvilket betyder at den er 'trådt i kraft' i det øjeblik, den er udstedt.

Heroppe nordpå har KODA og de nordiske søsterselskaber allerede nu oplevet at de fire største multinationale selskaber har trukket deres musik ud af online-repertoiret, og verdens største musikforlag EMI Music Publishing har indgået samarbejde med to af Europas største forvaltningsselskaber, britiske MCPS-PRS og tyske GEMA, om en digital pan-EU-licens for alle deres amerikanske og britiske sange. Så et nyt indre musikmarked er allerede i gang med at tage form.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her