Læsetid: 3 min.

Mange munde at mættte

Med sin nye, civilisationskritiske zombiefilm, 'Land of the Dead', er den aldrende gysermester George A. Romero tæt på at matche sig selv, da han var bedst
29. juli 2005

Legenden lyder, at når der ikke længere er plads i Helvede, så går de døde på Jorden. Det gør de i hvert fald i George A. Romeros berømte zombie-trilogi, Night of the Living Dead (1968), Dawn of the Dead (1978) og Day of the Dead (1985), der ikke blot er genreskabende gyser- og splatterfilm, men også stærkt politiske statements om den tid, de er lavet i.

Det samme kan man sige om den aldrende, amerikanske instruktørs seneste film, Land of the Dead, der følger op på den originale trilogi, og som samtidig er hans første rigtigt vellykkede film i mange år. Den foregår i vores nutid, adskillige år efter hændelserne i Day of the Dead, og Jorden tilhører nu stort set de allestedsnærværende zombier.

De få overlevende har forskanset sig i befæstede byer som Fiddler's Green, der ledes af den usympatiske Kaufman (Dennis Hopper) og beboes af en velhavende overklasse, der lever et dekadent, luksuøst liv, som om intet var sket. I en ghetto lige uden for Fiddler's Green bor servicefolket, underklassen, som betjener de rige og holdes i ave af spil, druk og hor, og som hver nat må drage ud i zombieland for at hente forsyninger til Fiddler's Green.

Trusselsbilleder

Det er ikke svært at drage en parallel fra Land of the Dead til de rige, vestlige landes udnyttelse af fattige tredjeverdens lande. Man kan også se filmen som en allegori over verdenssamfundets manglende evne til - interesse i? - at inddæmme sygdomme som aids eller USA's semiimperialistiske opførsel i Afghanistan og Irak og de medfølgende selvmordsbombere.

På et tidspunkt, hvor Fiddler's Green er under angreb, udbryder Kaufman som en anden George Bush, at "vi forhandler ikke med terrorister." Således er Land of the Dead også en højaktuel film om at leve i angst for terror.

Styrken ved Romeros film er, at de rummer mange lag, og at han tillader sig at bruge en i bund og grund spekulativ, kommerciel genre til at bedrive besk samfunds- og civilisationskritik. Men det ville ikke fungere så tilfredsstillende, hvis ikke Land of the Dead også var en vellykket, blodsprøjtende spændingsfilm med helte og skurke og en hel hær af kødædende zombier.

Sjældent begavet

Simon Baker har hovedrollen som Riley, den sympatiske leder af Kaufmans forsyningstropper. Han drømmer om at forlade Fiddler's Green og leve resten af sit liv et sted uden grådighed og uretfærdighed. Men på selve dagen, hvor han går på 'pension' og forbereder sin afrejse, tvinges Riley til at gå Kaufmans ærinde, fordi hans næstkommanderende, Cholo (John Leguizamo), har hugget et panseret, missiludstyret køretøj og nu truer selve byens eksistens.

Samtidig begynder zombierne at udvise tegn på selvstændig tankevirksomhed, og Fiddler's Green står nu over for en trussel, der er meget værre end Cholo og hans bande af beskidte overløbere.

Det er ikke en forudsætning, men det hjælper bestemt, hvis man holder af splatter- og zombiefilm, når man som en af de levende døde bevæger sig langsomt og usikkert ind for at se Land of the Dead. Og det bør man gøre, for der venter en oplevelse af de sjældent begavede, orkestreret af en af de store gysermestre, der med denne film er tæt på at matche sig selv, da han var allerbedst for 20-30 år siden.

Der er meget mere at hente i Land of the Dead end i de fleste andre af nutidens gyserfilm tilsammen, og man får en ubændig trang til at gense Romeros gamle film. Han benytter sig af meget få digitale skud, og de mange fysiske effekter fungerer optimalt, hvorfor selv den mest ihærdige gorehound ikke vil gå utilfredsstillet ud af biografen.

Zombier er igen blevet moderne, og inden for de senere år er vi blevet begavet med både Danny Boyles nyskabende 28 Days Later (2002), Edgar Wright og Simon Peggs ustyrligt morsomme Shaun of the Dead (2004) og Zack Snyders umodne og ganske overflødige genindspilning af Dawn of the Dead (2004).

Og heldigvis er der nu også blevet plads til, at manden, der opfandt genren i sin moderne udgave, kan give sit besyv med. Lad os håbe, at vi ikke har hørt det sidste til den nu 65-årige Romero, og at han har endnu en Dead-film i ærmet til os.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her