Læsetid: 3 min.

Muntre reggae-pranksters

Den århusianske kvartet BliGlad debuterer med et spillevende og vildt dynamisk album, der sætter gakkede danske tekster til stilrene, swingende reggaetakter
3. februar 2007

På et tidspunkt måtte den vidtfavnende, men først og fremmest hammerswingende arv fra Gnags og ikke mindst gruppens forsanger, Peter A.G. Nielsen, løftes på dansk jord. Like it or lump it, vi har ikke set eller hørt noget lignende før eller siden, og derfor er det også både fair og helt i orden, at samme Nielsen dukker op som gæstestjerne på titelnummeret fra den meget hypede Århus-sekstet BliGlads (ja, det hedder denne venligtsindedealien altså, og det gør sådan én som undertegnede en kende deprimeret; men sådan er der så meget) sprælske debut, Kærlighed til Folket. For her er masser af inspiration fra Peter & A.G. i både tekst og musik - uden at der altså er tale om efterligning. Og titlen, ja - den tør vi da kalde en programerklæring, der vil vaske sig. Kærligheden, som den former sig i BliGlads gakkede, men også sprællevende og rytmisk uimodståelige univers, tager form af en reggae/dancehall-hybrid med nogen gange skægge, nogen gange fjogede og andre gange rent ud mystifistiske tekster på et klart og godt betjaldet dansk, der giver lyst til at fiske chillummen op fra skuffen med Ting, Der Har Set Bedre Dage.

Nå, man behøver næppe være lige så skæv som tårnet i Pisa for at kunne værdsætte energien her, og er man et dansefjols, kan det nok være, lemmerne begynder at spjætte, når musikken spiller. For hvad angår beherskelsen af såvel det instrumentale som af de ur-jamaicanske genrer, gruppen trækker på, er den fuldstændig upåklagelig. De seks ungersvende spiller så herligt medrivende, at det suser i hypofysen og gyser i underlivet. På den konto er der ikke noget at komme efter, og at musikken samtidig besidder en varm og organisk fornemmelse fra start til slut, gør kun løjerne endnu mere festlige og løsslupne. Det ville til gengæld være synd at påstå, at gruppen føjer noget som helst nyt til to af denne verdens mest gennempulede genrer, men det er vel så heller ikke gruppens målsætning. Det vildtflyvende og tøjlesløse findes i teksterne, der som allerede nævnt er af svingende kvalitet og forståelsesgrad.

At gruppen lægger sig lydhørt i en tradition, er dog ikke ensbetydende med, at den ikke giver den alt, hvad den kan trække på produktionssiden.

Hittepåsomhed

Tværtimod vil hittepåsomheden ingen ende tage. Er den overstrømmende iderigdom og de utallige ungdommelige indfald så en hæmsko for bandet? Vel, ikke hvis man betragter det som en metode, thi det gøres ganske konsekvent. Men personligt bliver jeg efter et stykke tid en smule træt af alle pudseløjerlighederne og savner ro på tingene, evnen til at lade musikken tale, så at sige. Ikke desto mindre er dette kun en mindre indvending mod noget, der virker lige så smittende som en god gang fugleinfluenza.

Der findes kun et navn på dansk jord, der tidligere har tilstræbt noget lignende, og det er jo den guddommelige trio Bikstok Røgsystem, hvis til dato eneste album - den fødte klassiker Over stok og Sten fra 2005 - altså lige er et nøk eller to bedre end sekstettens debut her. Det er noget med personlighed og ikke mindst sprogbeherskelse. Men BliGlad bider da den udfordrende trio lige i haserne med sin respektløse og fuldfart-fremad-inspirerede debut, der nok skal sætte sit præg på de danske dansegulve i det ny år her. For der findes vitaminer, proteiner og kulhydrater nok i BliGlads overvældende og farverige fusionskøkken til at stille selv den mest kræsne gane tilfreds. Summa summarum - er De til livsbekræftende, skæg og swingende reggae med finurlige danske tekster, går De ikke galt i byen med Kærlighed til Folket. Længere er den ikke.

* BliGlad: Kærlighed til Folket (Superstar Records/ A:larm Music). Udkommer mandag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her