Læsetid: 9 min.

Muren der omkranser en fængslet

'Stiller jeg mig som indsat op og fortæller, at der er noget galt med systemet, så er den evige respons 'så ka' du lære det', siger Thomas Hansen fra Statsfængselet i Jyderup. Det handler om straf
25. maj 2007

"Hej! Hvordan går det?". Knus og kys midt på gaden. Og et forvirret udtryk i en ung kvindes ansigt. Kender hun manden, der holder om hende? Tøvende svarer hun: "Fint tak, hvad med dig?" og i det øjeblik går det op for Thomas Hansen, at han faktisk kun har mødt kvinden, som han troede, han kendte godt, få gange i sit liv. For mange år siden.

"Det skete for nyligt på en orlov. Og det var rigtigt pinligt. Jeg blev helt flov og skyndte mig videre," fortæller han. Omvendt kan Thomas Hansen også møde en, han kender godt, og tro at det er en, han bare kender fra fjernsynet.

"Der er noget med min hukommelse og især ansigter. Den er blevet mærkelig, efter jeg sad i varetægtsfængsel i 10 måneder, da jeg afsonede min første dom i Vestre Fængsel," fortæller han.

Thomas Hansen er 39 år. Signalement: Mørkebrunt hår. Almindelig til muskuløs af bygning. Iklædt en brun bluse og blå cowboybukser. Født og opvokset i Ishøj og indsat i Statsfængslet i Jyderup, hvor han afsoner en dom for indsmugling af hash på andet år.

Han er tidligere straffet for besiddelse af hash og ulovlige våben. Han har alt i alt siddet i fængsel i fire år - de seneste fire måneder i Jyderup.

Information møder ham i det åbne fængsel over en blå termokande, kaffekopper og pulverfløde.

"Afsoning er mange forskellige ting. Jyderup lever op til de krav, der er til et åbent fængsel. Her er en masse mangler, men der er en god tone mellem personale og indsatte. Sådan er det absolut ikke alle steder. Personalet gjorde, hvad de kunne i Vestre Fængsel, men rammerne var groteske. Skulle man på toilettet om natten, blev man ikke låst ud, og folk sked i poser, som de smed ud af vinduerne. Ofte var man låst inde, alene, 23 timer i døgnet," siger han.

Thomas mener, det var i den tid, hans hukommelse fik et knæk.

"Jeg kan tage masser af erfaringer med mig ud, men det er svært at pege på nogle positive. Jo, jeg kan ikke finde på noget, jeg vil tage særlig tungt efter sådan et langt fængselsophold. Tidligere i livet tænkte jeg altid, at jeg ville finde en partner og dele livet med. Meget af mit liv gik op i at få et parforhold til at fungere, og hvis jeg var alene, ledte jeg efter en kæreste. Det er slet ikke i mit system mere. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om jeg lever resten af livet alene. Sådan har det virket på mig, men sådan tror jeg nu ikke, det virker på mange. Mange af de andre snakker ikke om andet, end at de skal ud og finde kvinder. Men jeg har set de forhold, der er herinde. Og det virker så umuligt og ulykkeligt for dem, som forsøger at holde fast i hinanden. Langt de fleste bliver forladt, når de kommer i fængsel. På den måde er det meget dejligt ikke at behøve en anden for at føle sig hel," siger han.

Porno og joints

Hver dag klokken syv om morgenen bliver Thomas Hansen vækket af personalet. Han tager et bad, laver morgenmad og går på arbejde.

"Mit arbejde er lidt unikt i et åbent fængsel, for der er kun én stilling som min. Jeg er redaktør for de indsattes blad. Derudover er jeg fællestalsmand," fortæller han.

Typisk arbejder de indsatte inden for forskellige håndværksfag. Lønnen lyder på syv kroner og 85 øre i timen, eller 580 kroner udbetalt om ugen. Der er ikke meget fokus på uddannelse i de dele af fængselssystemet, som Thomas Hansen er bekendt med.

"Det undrer mig, at der ikke er mulighed for at gøre mere ud af uddannelse herinde," siger han.

Indsatte, der ikke har en 9. klasses afgangsprøve, kan komme til undervisning tirsdag, onsdag og torsdag i tre timer.

"Hvis man gerne vil have ikke-kriminelle ud, tror jeg, det ville være en fordel at gøre mere for at indsatte gennem hele deres afsoning havde flere muligheder for at deltage i undervisning på forskellige niveauer," siger han.

Efter arbejde bliver der handlet i et lille supermarked, der har åbent i halvanden time. Derefter har de indsatte fri til at dyrke deres interesser.

"Den store ting i fængsler er blevet at synge i kor, og det gør jeg. Vi er godt nok kun tre her i Jyderup. Undervejs har jeg lært at synge, og så er det blevet meget skægt".

Når Thomas Hansen skal vælge, synger de nummer 29 i salmebogen Spænd over os dit himmelsejl.

Og så træner han. I fængslet er der et træningsrum, hvor man kan vægttræne, løbe, spille badminton, bordtennis osv.

"Det kom på et tidspunkt på tale at lukke træningssalen, efter der blev filmet et overfald derovre. Jeg kan nu ikke forestille mig, at de ville gøre det."

"Det en sund måde at få afløb for nogle aggressioner på. Jeg har altid trænet også udenfor fængslet, hvor jeg boksede".

De indsatte fokuserer ifølge Thomas Hansen meget forskelligt på deres træning. "Der er mange, der gerne vil være fysisk store - jeg tror, det handler om tryghed. Der er jo mange aggressioner i fængslet, og man er sat sammen med en masse mennesker, som du ikke kender. Mennesker som i virkeligheden fungerer meget dårligt. Det skaber mange gnidninger. Og vold."

Uden for fængslets mure er det dokumenteret, at mange træningscentre er fyldt med hormoner og andet. Spørgsmålet er, om det ser anderledes ud i en træningssal inde i et fængsel.

"Jeg tror ikke, det er koncentreret til træningshallen. Fængslerne flyder generelt med steroider og hormoner. Alle de steder, jeg har været; åbne fængsler, lukkede fængsler og arresthuse, har der været stoffer af alle slags, og jeg tror ikke, det er noget, man umiddelbart kan stoppe. Man forsøger at dæmpe det ved tvungne urinprøver," siger han.

En aften ender typisk, som den ville gøre på en almindelig hverdag uden for fængslet, fortæller Thomas Hansen.

"Man ser fjernsyn på værelserne eller i et fællesareal".

Det er tilladt at sætte sit personlige præg på værelserne, og de er ofte dekoreret med familiefotos - og nøgne kvinder.

"Vi ser nok meget porno - vi har jo meget lidt kvindeligt samkvem. Og der bliver røget utrolig mange joints. Der er to lejre af indsatte: Alle misbrugerne som typisk bliver siddende i deres celler og knap nok går over til købmanden og køber mad. Og de andre, som træner, prøver at uddanne sig, komme videre og komme hurtigt ud ved at vise sig fra deres bedste side. Du kan opleve, at nogen opfylder det ene kriterium i én afsoning og i næste afsoning giver op og sætter sig ned og ryger joints, for at tiden skal gå hurtigere".

Straf og omskoling

Thomas Hansen har orlov hver tredje weekend. Han tager hjem klokken tre om eftermiddagen fredag og er tilbage søndag aften klokken ni.

"Jeg ser min familie og forsøger at holde kontakt til venner og bekendte. I starten oplevede jeg det som enormt vigtigt at holde fast i mit netværk uden for murene. Når man bliver fængslet, oplever man det som om alt, hvad man holder af, dør fra en. Jeg var væk i varetægtsfængsling i næsten et år og fik en times besøg om ugen under politiovervågning. Din kæreste, kone, børn og forældre forsvinder. Venner, som man også kan holde meget af, forsvinder. Det er jo kun for et stykke tid, siger folk. Ja, og i den tid ændrer dine følelser sig ikke for dem, du holder af. Men deres følelser har ændret sig for dig, når du kommer ud." Da Thomas Hansen fik sin anden dom, stod folk af.

"Jeg tror, det var for svært for dem at deale med. Jeg var tvunget. Det var de ikke. Nu har jeg siddet inde i næsten fire år, og der er ikke nogen tilbage fra dengang. Der er masser af kriminelle venner - du skaber jo nye venskaber i fængslet. Problemet er bare, at hvis fængsler handler om at bryde det kriminelle mønster, og du kommer ud og alle dine venner er kriminelle og storgangstere, så bryder du ikke noget mønster," siger han.

Derfor mener Thomas Hansen, at det i virkeligheden er dårlig politik, at man først kan begynde udgange og have kontakt til familie efter forholdsvis lang tid.

"Der er så mange sårede følelser, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen kommer ud uden at være meget vred på sådan et system. Det kan godt være, at systemet mener, det er noget, man selv har været ude om, men det fjerner ikke vreden," siger han.

"Det handler om at straffe. Og på et eller andet tidspunkt har det vel handlet om, at man skulle omskoles. Det ser jeg bare ikke noget af herinde. Det er der ikke økonomi til. Alt er sparet væk. Fængslerne er ved at briste."

Straf i straf

Under afsoningen af en straf findes mindre straffe, der kan pålægges de indsatte. Det kan være alt fra strafcelle, isolation, overflytning til lukket fængsel til ekstra dom. Thomas Hansen har siddet meget i strafcelle, fordi han ikke har kunnet urinere, mens der var nogen, der kiggede på, hvilket er et krav ifølge nye regler om urintests, siger han.

"Jeg kan stadig ikke, og jeg bliver stadig sat i strafcelle og får tilbagekaldelse af orlov. Jeg har klaget til kriminalforsorgen, og sagen har nu kørt i et år og syv måneder og er endt hos Ombudsmanden. Jeg er fornærmet over, at min urinprøve bliver erklæret positiv for stoffer, fordi jeg ikke kan aflægge den. Jeg har bedt dem om at tage blodprøve i stedet, men det vil de ikke," siger han.

Den ideelle straf

"I starten var det utroligt mærkeligt at sidde alene i en isolationscelle. Jeg blev ramt af en depression, havde svært ved at koncentrere mig og oplevede seksuelle forstyrrelser. Enten i form af afseksualisering eller en overdreven seksualisering. Nogle gange onanerede jeg 18 gange om dagen og blev meget urolig. Nu gør isolation ikke alle de ting ved mig mere. I dag er det bare kedeligt. Når jeg bliver kastet i isolation nu, rører det dog stadig et eller andet i mit nervesystem. Det føles som om, det sidder uden på kroppen," siger han.

- Findes den ideelle straf?

"Jeg tror, man bør tage udgangspunkt i den kriminelle og ikke i, hvad samfundet synes er rigtigt. Det, som skræmmer befolkningen omkring kriminalitet, er ofte vold, og jo mere fokus, der er på det fra mediernes side, desto flere skærpelser kommer der i straffe og retssystemet," siger han og fortsætter:

"Jeg har aldrig nogen sinde oplevet noget, der kan skabe en voldsforbryder som et fængsel. Folk, der aldrig har været voldelige og kommer herind, kommer ud med en meget større grad af aggression. Alle drømmer om ikke at komme igen. Men hvis jeg skal se objektivt på det, så er det en naiv drøm, fordi vi bliver skolet til at komme igen. Folk snakker altid om, hvorfor der ikke kommer noget positivt ud af at sætte folk i fængsel. Fængsel er en kultur i sig selv, og folk vender tilbage igen og igen. Det kan godt være, at vi ikke vil belønne dem, der har begået en forbrydelse. Men vi bliver nødt til som samfund at acceptere, at der er en konsekvens af, at vi ikke fik hjulpet dem, inden de lavede forbrydelsen. Der har jo været en tid, hvor mennesket havde brug for hjælp. Jeg bliver betegnet som samfundets fjende nummer et, og når man som indsat stiller sig op og siger, at der er noget galt, så lyder responsen: Det er det, straf går ud på. Så kan du lære det."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu