Læsetid: 3 min.

Mus og Elefanter

5. juli 2002

»En person har større mulighed for at blive retsforfulgt og dømt for at dræbe ét menneske end for at dræbe 100.000.«
José Ayala Lasso, tidligere FN-højkommissær
for Menneskerettigheder

»Reglerne i en klub, der er begrænset til elefanter, vil med stor sandsynlighed ikke tiltale musene.«
Michael Lind, senior fellow i tænketanken
New America Foundation.

NÅr elefanter gungrer over alverdens broer, plejer musene enten vælge at følge trop og mene at være med til at gungre eller skynde sig at finde et sted at krybe i ly. Men i arbejdet med at etablere en International Straffedomstol – som trådte i kraft den
1. juli – har musene rottet sig sammen i et forsøg på at tvinge elefanterne til i det mindste at gungre i musetakt.
76 lande fra let- og mellemvægtsklasserne har ratificeret traktaten om domstolen, men de har ikke formået at få de rigtige sværvægtere med sig. USA har meget højlydt erklæret sig som modstander af domstolen og endda truet med ikke længere at ville deltage i f.eks. FN’s fredsoperationer, hvis amerikanske statsborgere ikke undtages fra domstolens bestemmelser.
Men heller ikke Rusland og Kina har ratificeret. Ej heller Indien – verdens mest folkerige demokrati – har meldt sig som tilhænger.
Især USA’s modstand har vakt forargelse og en vis undren verden over. Er det måske ikke USA, der evig og altid hævder at være fortaler og -kæmper for principper såsom lov og ret?

AMERIKANERNE siger, at de er bange for, at deres statsborgere risikerer at blive udsat for politiske skueprocesser sat i gang af en emsig anklager – der dog skal sekunderes af et dommerpanel, før en anklage kan blive til noget – i Haag, hvor domstolen skal ligge. USA mener, at landet som verdens hypermagt risikerer den slags mere end ellers nok så interventionsivrige lande såsom Storbritannien, der ikke har haft kvababbelser ved at ratificere.
Rigtig mange internationale jurister og menneskerettighedsforkæmpere beklager den amerikanske holdning dybt. De mener, at USA’s frygt er overdrevet. Som bl.a. Washington Post beskrev forleden, er USA’s bekymringer blevet delvist imødekommet. For eksempel har FN’s Sikkerhedsråd mulighed for at udsætte en sag i 12 måneder – der kan fornys – hvis der er mistanke om en politisk motiveret anklage.
Og intervenerende stater har mulighed for at lave aftaler med andre lande, der modtager udstationerede tropper, om immunitet, ligesom det for nylig er sket med de internationale soldater i Aghanistan.
Men det er ikke tilstrækkeligt for USA.

FORKLARINGEN på den indædte modstand ligger i divergerende opfattelser af, hvordan en fornuftig verdensorden skal se ud. Realisme, der er baseret på magt, kolliderer her med idealisme, der er baseret på samarbejde.
USA’s holdning til den Internationale Straffedomstol bunder i en dybfølt uvilje mod overnationale institutioner. Her foretrækker USA så klart en orden baseret på suveræne stater, der bestemmer selv.
Det er der forsåvidt ikke noget at sige noget til. I en international orden baseret på magt har den mest magtfulde stat naturligvis overtaget. Elefanterne gungrer nu engang højt.
Overfor står en række mindre magtfulde stater, der ser deres egeninteresser bedst serviceret af en international orden, der netop ikke er baseret på magt. Muselogik kunne man sige.
Spørgsmålet er så, om elefanterne i denne verden kan nøjes med at basere deres indflydelse på rå magt. Som terrorangrebene sidste september i USA viste med al ønskelig tydelighed, har også svage deltagere visse redskaber til deres rådighed. Og USA’s gensvar på terrorangrebene forlod sig på at skabe en international koalition mod denne nye, diffuse fjende.
Siden er USA gået enegang på en lang række spørgsmål – fra ståltariffer over Kyoto-protokol til den Internationale Domstol. Det har irriteret mange af de lande, der ellers gerne går i koalition med USA.
Denne enegang risikerer at blive farlig for USA selv. Den store hanelefant kan ende med at trampe så gevaldigt, at hele broen falder ned.

beb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her