Læsetid: 2 min.

Mus eller mænd?

Sætter danske film for lidt på spil? Debatten rører på sig igen. Det kunne være og har været værre, mener denne klummeskriver
2. februar 2007

For halvandet år siden gik Lars von Trier i et ret så debatskabende interview i filmtidsskriftet EKKO i rette med det, han opfattede som personlighedsforladt professionalisme i dansk manuskriptskrivning.
I det kommende nummer af samme blad er Ole Bornedal ude i et lignende ærinde; for få film går linen ud og krydser grænsen, mener han og efterlyser mere “mod og lidenskab”.
Mod og lidenskab er det svært at få for meget af, men jeg synes ikke, det står så slemt til endda.

Plads i andedammen?

Der er lykkeligvis blevet længere mellem de ufarlige fortællinger om knas i parforhold og familieliv, og en del af æren tilfalder debutanterne: Anders Morgenthalers arrige selvtægtsdrama Princess ? som har fået et skær af profeti efter ur-
magerepisoden gokkede den danske dyd besindighed i nødden, Pernille Fischer Christensens dobbelte kammerspil En soap satte kønsrollerne mere end bare en smule på sned, og Nikolaj Arcels Kongekabale gjorde al skepsis om, hvorvidt andedammen var stor nok til at rumme en politisk thriller til skamme (med De fortabte sjæles ø sætter han trumf på og demonstrerer, at der også kan klemmes en fantasy-
adventure film ind sammesteds).

Forvandlingskunstneren

Dansk film bør desuden glæde sig over at huse så utilregnelig en begavelse som Anders Rønnow Klarlund. Mesterværker laver han (foreløbig) ikke, til gengæld kaster han sig frygtløst ud i ekstreme projekter og præmisser, senest i form af udryddelsesfarcen Hvordan vi slipper af med de andre.
Her i avisen mente Morten Piil, at filmen fejler som samfundskritik, fordi den udstråler foragt for svaghed og fascination af fascisme (dog også en form for lidenskab ? og et oplagt konversationsemne skulle Klarlund og von Trier mødes ved Zentropas watercooler).
Skønt jeg må tilslutte mig Piils hårde dom ? Hvordan vi slipper af med de andre er en ubehagelig filmoplevelse, men af alle de forkerte årsager ? er jeg allerede spændt på at se, hvad Klarlund finder på næste gang.
Man må så selvfølgelig inderligt håbe, at nuværende og fremtidige filmkonsulenter tør give de danske filmmagere som tør lov til at turde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her