Læsetid: 2 min.

Musefødder og kragetæer

Illustratoren Thomas Balle er i fineste form i to nye billedbøger, der udspiller sig i henholdsvis Versailles og 'Kragisistan'
15. august 2005

På forlagsmeddelelsen står der, at filmrettighederne til Da musene flyttede samme vej som guldet allerede inden udgivelsen er solgt til to produktionsselskaber, som i fællesskab vil omskabe bogens fortælling til tegnefilm. Og det er da også helt oplagt, at potentialet til en morsom og anderledes tegnefilm i den grad er til stede i denne nye billedbog, forfattet af den stilsikre debutant Rachel Röst og illustratoren Thomas Balle.

At sidstnævnte kan noget med mus, så man i De fandens mus, som han i 2003 fik Kulturministeriets Illustratorpris for. Denne gang er scenen forlagt til 1700-tallet og det franske barokslot Versailles, hvor dronning Marie-Antoinettes umådeholdne ekstravagance har ført til, at det franske folk sulter og vantrives. Selv musene Vaks, Pax, Faks, Baks og lille Gakkelaks må flytte samme vej som guldet, d.v.s. fra de franske borgere (her en skomagerfamilie) til Marie-Antoinettes slot. Helt konkret ind i dronningens voluminøst opsatte paryk, som er stoppet ud med franskbrød nok til at mætte fem mus i 100 år. Her er de tilsyneladende i fred for hoffets fede slotskatte, men ikke for de frisører, der jævnligt frekventerer dronningens gemakker for at rette op på den krakelerede hårpragt. Der skal derfor list til, hvis musene skal undgå de sylespidse sakse.

Med grotesk finslebet humor og fede, puddertykke penselstrøg fører Balle os veloplagt rundt i de dekadente hofsaloner, hvor musene flintrer rundt i rokokoforsiret royal overflod, gengivet med en egen forsoren charme i dristigt beskårne og dramatisk komponerede billedopslag. Interiøret og dronningens rober skildres med en detaljemættet, periodepræcis akkuratesse tilsat et par spøjse stilbrud i form af en telefon og en PH-lampe.

Det er morsomt, dramaturgisk velformuleret og med en billedmæssig pondus ud over det sædvanlige.

Rablende mundret

Balles andet aktuelle opus er den rimede billedbog Den store krage lavet i samarbejde med digteren og folkloristen Eske K. Mathiesen, som også stod for teksten til De fandens mus. Mathiesen har gennem de sidste 20 år stået for en lang række farverige gendigtninger og groteske fortællinger for børn i et vellykket forsøg på at forny den folkelige fortælletradition.

Rimene i Den store krage har en egen både konkret og rablende mundrethed, som letfodet og morsomt bærer den grundige redegørelse for en vellykket jagt og de mange anvendelsesmuligheder, der egentlig er i de enkelte dele af en sønderskudt krage. Eksempelvis hedder det: "Af hovedet blev der en ulden hat/ den var så sort son en stormfuld nat" og "Af vingerne blev der elleve sejl/ Af røven kompasset, der viste fejl". Kød, tarme, fjer og kløer. Alt på en krage kan bruges, selv skroget, som jægeren benytter som en kæmpe fregat på sin rejse til 'Kragisistan', hvor han afslutningsvis hyldes som den klogeste mand.

Balle ligger i sine illustrationer lige i baghjulet på Mathiesens snurrigheder. Med stærke, klare farver og en næsten fysisk pågåenhed udnytter han billedfladen optimalt i portrætteringen af den storøjede og bredmundede jæger, som med fuld armering og fræsende energi fantasifuldt dissekerer kragen ned til mindste bestanddel. En driftsikker og helstøbt billedbog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu