Læsetid: 3 min.

Musen, der gungrer

20. februar 2003

VITSEN OM MUSEN og elefanten i nutidig Christiansborg-udgave: K-musen siger til V-elefanten: »Stå stille et øjeblik, så folk kan høre, hvem af os det er, der gungrer.«
De Konservative har svært ved at skaffe sig ørenlyd. Ingen tager dem alvorligt, heller ikke statsministeren. De er – nå ja – letvægtere.
Partileder og vicestatsminister Bendt Bendtsen søger at vække opmærksomhed ved højrøstet krav om at få mellemskatten afskaffet. Det er den seks-procents skat, der opkræves af alle indkomster over 217.600 kr., og som hiver årlige 12 milliarder i statskassen.
Venstres skatteminister, Svend Erik Hovmand, har uelskværdigt offentliggjort regnestykker over det konservative forslags virkninger. Det vil give butiksmedarbejderen 788 kr. mere til rådighed om året. Og direktøren 42.720. Bøh! Hvad var det, De Konservative kaldte sig? Et folkeparti?
For at det ikke skal være løgn, busede Bendtsen i forgårs ud med forslag om at finansiere skattelettelsen ved at skære i arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension og andre overførselsindkomster. Rent teknisk: Således at de reguleres efter inflation og ikke som nu: lønudvikling. Folkepensionen vil Bendtsen dog – oh vælgerpleje – lade uantastet.

SIN MISNØJE kunne statsminister Fogh vanskeligt skjule efter tirsdagens ministermøde. Han sagde syrligt: »Det vil være uklogt at begynde at disponere efter, at man tilrettelægger udlandsrejser for dét, det nu kan blive til af skattelettelser.«
Det er overhovedet ikke sikkert, at staten har råd til at lette skatten, siger Fogh. Og i givet fald skal det ske »samfundsøkonomisk og fordelingspolitisk ansvarligt«. Overførselsindkomsterne vil Fogh slet ikke pille ved. Deres regulering er der forlig med oppositionen om.
»Disse aftaler vedstår regeringen,« erklærer statsministeren.
Regeringen? Jamen, er Bendtsen da ikke med i den? Næppe, hvis man skal tro den fortørnede pressemeddelelse, som Bendtsen udsendte tirsdag eftermiddag kl. 16.03, altså efter statsministerens ord til journalisterne. I Bendtsens proklamation fastholder han skattelettelsen betalt af beskæringen af overførslerne – minus folkepensionen – og trutter:
»De andre partier i Folketinget bør – selv om det falder en del af dem svært – kunne indse, at vi ikke kan forsvare hverken moralsk eller økonomisk at lade udviklingen fortsætte sin skæve gang.«
Hverken moralsk eller økonomisk. Dér fik du dén, Fogh. Og af din egen vicestatsminister. Hvor meget længere kan du holde ham ud?

SAGEN ER, AT Venstre har sit skattestop. Og det er partiet ganske fornøjet ved. Det er noget, der kan forstås af vælgerne. Og som nærmest administrerer sig selv. Oven i købet med den for Venstre betagende bivirkning, at fastfrysningen af ejendomsskatterne reelt begunstiger besiddere af fast ejendom, hvis værdier støt stiger.
Skattelettelser, derimod, skaber bøvl. Enten er de så små, at ingen får øje på dem. Hvis de er større, er det nok, fordi de er uforsvarlige ved ikke at være finansieret ved tilsvarende nedskæringer på statsbudgettet. For skal nedskæringer batte noget, er de svære at finde, hvis Venstre vil tage sig ud som folkeligt og bredtfavnende – dét, der tidligere var De Konservatives ærgerrighed.
Den følelse, Venstre nærer for De Konservative, er kynisme: Det er mere praktisk at have dem fodlænket i regeringen end flagrende i folketingssalen.
Til gengæld er Dansk Folkeparti opsat på at genne De Konservative ud. Dels fordi det vil åbne mere magtadgang for Pia K. og hendes håndgangne mænd. Dels fordi de ganske enkelt ikke bryder sig om De Konservative. De oplever, at De Konservatives mere højborgerligt sindede tillidsfolk ser ned på dem for deres vulgaritet, mens Venstre ikke nærer sådan finfølelse.

ILDE LIDT er De Konservative af de partier, som de danner flertal med. Men det er kun halvdelen af deres sorger. Den anden halvdel er, at de ikke længere aner, hvem de selv er. De gamle dyder ’Gud, Konge og Fædreland’ kunne dyrkes inden for nationalstaten. Men nu er den mestendels et minde – som Pia Kjærsgaard, gudbevares, søger at pudse op, netop med de tarvelige tricks, som konservative ikke kan lide hende for. Mange konservative har svært ved at affinde sig med EU som det nye rum for politisk handling. EU er for dem noget på den forkerte side af Dannevirke.
I fortvivlelse rager De Konservative efter mærkesager, de kan forbinde sig med. Lov og orden tamper deres justitsminister Lene Espersen på. Men hun tjener kun som opvarmningsband for statsminister Fogh, der meget bedre formår at fremstå skånselsløs, når han taler om kriminelle – hvad enten det er rockere eller ministre i hans egen regering.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her