Læsetid: 3 min.

Musen har magt

25. juni 1999

"Ingen skal nogensinde straffes eller diskrimineres eller dræbes eller tvinges væk hjemmefra på grund af deres religion eller etniske baggrund"
Præsident Bill Clinton i tale til flygtninge i Stenkovic-lejren

Det vil forhåbentlig give anledning til eftertanke i FN-bygningen i New York, at Danmark, som er en af de største bidragsydere, vil beskære sin støtte til FN's Udviklingsprogram, UNDP, med 130 mio. kr. i år. Anledningen til den store barbering af bidraget er umiddelbart behovet for at finde penge til at hjælpe i Kosovo. Men som det fremgik af Information i går, så må netop UNDP bøde ekstra meget, fordi Danida ifølge udviklingsminister Poul Nielson (S) er utilfreds med organisationens ledelse og strategi.
Hvad ministeren ikke sagde, men som der givetvis også ligger i nedskæringen, er utilfredshed med, at Poul Nielson ikke i foråret blev udpeget til leder af UNDP. Det vil være forkert at tro, at den forsmåede Nielson er ude i et personligt hævntogt. Nej, signalet fra Danmark er snarere, at det er urimeligt, at FN-generalsekretæren har fravalgt en kandidat, der havde opbakning fra EU, Japan og en række andre lande, som tilsammen betaler ca. 80 procent af UNDP's budget. Generalsekretær Kofi Annan valgte i stedet englænderen Mark Malloch Brown, som USA talte for. Og det er langt fra første gang, at en generalsekretær vælger at lytte mest til amerikanerne. Lederne af UNDP og FN's Børnefond, UNICEF, har gennem mange år været amerikanere, selv om der jo findes udmærkede og egnede kandidater i FN's øvrige medlemslande. Derfor og på baggrund af store nordiske bidrag vakte det f.eks. harme især i det nordlige Europa, da generalsekretæren i 1995 valgte at udpege amerikaneren Carol Bellamy og ikke finnen Elisabeth Rehn til chef for UNICEF.

Det danske 'finansielle kropssprog', som Nielson ynder at kalde justeringer af bidrag til multilaterale organisationer, bliver forhåbentlig opfattet af Kofi Annan og FN-systemet. For hvorfor i alverden skal de Forenede Nationer bliver ved med at lytte så meget til netop en nation:USA? Amerikanerne holder gerne skåltaler om USA's bidrag til verdenssamfundet, men hvor meget bidrager det rige land egentlig med, når det kommer til stykket?
I flere år har USA været langt bagud med bidragene til FN, og den amerikanske u-landsbistand har været for nedadgående. I denne uge vedtog Senatet, at man godt vil betale gammel gæld til FN mod frem over at yde et mindre bidrag til FN's budget. Amerikanerne vil have deres andel sat ned fra 25 til 20 procent på det generelle budget og 31 til 25 procent på budgettet for fredsbevarende operationer. Samtidig står Bill Clinton i flygtningelejren Stenkovic i Makedonien og taler om at beskytte alle mennesker mod overgreb. De ambitioner passer ikke sammen med, at amerikanerne i mange år har undermineret FN. For hvis amerikanerne virkeligt ønsker at forhindre menneskelige katastrofer, så skal der politiske løsninger og udviklingsbistand til. Det kan ikke bare klares via de USA-venlige økonomiske organisationer som Verdenshandelsorganisationen, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken eller via militære organisationer som NATO. Hvor ineffektiv FN end måtte være, så kommer vi ikke udenom en politisk organisation som denne.
Danmark og de øvrige nordiske lande har i modsætning til amerikanerne gennem flere år aktivt arbejdet på at effektivisere FN-systemet. En mængde evalueringer, møder og strategier er der kommet ud af det, men FN døjer stadigvæk med bl.a. tungt bureaukrati og uengageret personale. I UNDP er der også store problemer. Det har Danida og andre lande pædagogisk prøvet at forklare UNDP, men lydhørheden har ikke været stor. Derfor var det på tide, at Danida lader handling følge tale og bruger det sprog, som amerikanerne har brugt i forhold til FN i årevis. For Danmark har i modsætning til USA troværdighed i forhold til FN. Vi har ikke i udpræget grad dyrket snævre kommercielle/politiske interesser. Vi har i stedet i mange år været duksedrengen og kæmpet på de indre linjer for forbedringer

At det finansielle kropssprog er det, som åbenbart går klarest igennem til FN-bygningen, er endnu ikke gået op for nogle politiske kræfter herhjemme. I går slog den radikale formand for Udenrigsudvalget, Jørgen Estrup, til lyd for, at det danske bidrag til FN-systemet ikke barberes så meget. Men at blive ved med at holde hånden over et ineffektivt FN er at gøre mastodonten en bjørnetjeneste. Danmark bør utvetydigt meddele, hvad man synes om FN og de forskellige organisationer, arbejde på at ændre dem og lade kronerne følge derefter. Sådan kan musen bedst få magt i forhold til elefanterne FN og USA og trække verden i en bedre retning.hai

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her