Læsetid: 5 min.

Musik som medicin

Når man lytter til det sprælske hiphop-geni Kanye Wests andet album, er det ikke svært at forstå, hvorfor han er det hotteste shit inden for hiphoppen lige nu
24. september 2005

Der var en rigtig lang periode, hvor hiphoppen var det mest dynamiske, der overhovedet skete inden for populærmusikken. Og ville man vide, hvad der rørte sig, og hvor musikken som helhed var på vej hen, blev man pinedød tvunget til at følge med, for mindst en gang om måneden landede en skive, som satte sindene i kog og op mod hvilken al hiphop, der var gået forud, blev målt og vejet. Selvfølgelig blev der slået mange skæve undervejs på samme måde som den grasserende misogyni, voldsforherligelse, selvmedlidenhed og homofobi kunne/kan være svær at tage; især hvis man lider af den fejlopfattelse, at borgerne i verdens rigeste, mest magtfulde og etnisk diverse nation på nogen måde skulle/burde være de mest oplyste og vidtskuende. Sandheden er jo snarere, at USA trods - eller på grund sin størrelse - er umådeligt selvtilstrækkelig og i forhold til resten af verden, uhyggeligt provinsiel.

Men jo mere populær og indflydelsesrig hiphoppen blev, des mere standardiseret og forudsigelig blev dens udtryk og det var nødvendigt at søge længere og længere ud i periferien, hvis man ville finde noget, der besad den kant, som oprindelig gjorde genren så spændende, vital og ind i mellem direkte gribende. Nogle få navne - blandt dem for eksempel Common, Jay-Z, Dead Prez, Nas og det store hvide håb Eminem - laver fortsat høreværdig hiphop, men er så undtagelsen snarere end reglen. Og selv om genren stadig frembringer cutting edge-producere, hører det til sjældenhederne deres egne udgivelser er en brandert værd. Selv om vi selvfølgelig stadig tilbeder den jord, Dr. Dre går på.

Kompleks og subtil

Som hvid, nærsynet, ikke-analfabet og udenforstående bliver man rask væk affejet, hvis man gør indsigelser mod genrens fortsatte snævre fokus på det afstumpede liv blandt medlemmerne i de gangs, som i de fleste af USA's storbyer bruger det meste af deres tid på at kæmpe til sidste blodsdråbe om, hvem der skal styre narkohandlen i pågældende område.

Modargumentet går på, at som udenforstående, der ikke er vokset op og har mærket ghettolivet på egen krop, er man diskvalificeret til at kritisere lortet, thi det reflekterer blot den rappendes 'virkelighed' og er derfor - vupti! - hævet over kritik. Hvis det er sandt, vil undertegnede selvfølgelig gerne opsige sin stilling pronto, thi så kan han ud fra dette argument f.eks. heller ikke anmelde kvindelige kunstnere, da han jo aldrig har haft menstruationssmerter, båret barn eller barberet ben. Osv.

Alt dette bare for at gøre klart, hvorfor det er så fedt at lægge sine blødende øren til producergeniet Kanye Wests andet udspil, Late Registration, en på alle måde værdig op- og efterfølger til hans mesterlige debut, The College Dropout, der uden at få sved på panden ubesværet fremstod som sidste års mest essentielle hiphop-plade. Og uden eksplicit at tage afstand fra hiphoppens aggressive og menneskefjendske udtryk, omgår West genrens knæsatte normer ved simpelthen at styre uden om dem.

At pladen musikalsk føles som et skridt fremad, skyldes co-producer Jon Brions bidrag til lydbilledet, der selvfølgelig stadig domineres af Wests forkærlighed for uventede samples; han blander rask væk samples med hiphop-favoritter som Curtis Mayfield, Bill Withers og Gil Scott-Heron med mere inspirerede lån fra folk som Ray Charles (via Jamie Foxx), Otis Redding og Etta James. Samplingen af de sidstnævnte tre tyder tilmed på en historiebevidsthed, der rækker længere tilbage end til 1970'erne og viser en musikhistorisk indsigt i de sortes musik, der kun kan betegnes som beundringsværdig.

Oven i det leverer hiphop-pionererne Orange Crush det fundament som pladens tyngdepunkt, det suveræne "We Major", bygger på. Oven i Wests karakteristiske lydskaber dropper Brion så diskret sine soniske bomber, der i høj grad øger antallet af farver på produktionspaletten og dermed viser en udvikling fra debuten. Det er sjældent, man hører så kompleks og subtil hiphop som her, og det er ikke mindst Brions fortjeneste, der giver West modspil fra en højst uventet, men yderst velkommen kant.

Karisma, så det plasker

Kanye West er som før sagt ikke verdens bedste rapper (om end han under ingen omstændigheder kan frakendes karisma, så det plasker), hvilket sættes i relief af, at han ikke er bleg for at invitere diverse ham overlegne MC's med på sin skive; og vi taler folk som Common, Nas, Cam'Ron, Paul Wall og nytilkomne Lupe Fiasco! Mens folk som Brandy, John Legend og Charlie Wilson giver albummet en kant af soul og R&B. Ikke desto mindre tilhører showet Kanye West, der det meste af vejen igennem balancerer ubesværet mellem det personlige og (det ind imellem: dubiøst) politiske.

For er det virkelig den amerikanske regering, der står bag spredningen af aids? Som min frue siger, "I wouldn't put it past them", men det er dog stadig noget af påstand. Hør blot følgende linjer fra den effektive åbningsskæring, "Heard 'Em Say": "And I know the goverment administered AIDS / So I guess we just pray like the minister say / Allah Akbar and throw 'em some hot cars / Things we see on the screen is not ours / But these niggas from the hood so these dreams not far / Where I'm from, the dope boys is the rock stars / But they can't cop cars without seein' cop cars / I guess they want us all behind bars / I know it!"

West er ikke bange for at skyde med spredehagl og han rammer oftere plet end (helt) ved siden af. Og så har han en holdning, der går langt for ikke at reproducere ghettostereotyper, hvilket er en behagelig afveksling. Han er en forrygende formidler og historiefortæller og hans flow blive vanedannende, når man har levet med det et par timer.

Er Late Registration ikke lige så let tilgængelig eller helt så morsom som sin forgænger, vokser den sig stedse mere massiv og dragende ved hver gennemlytning. Køber De kun et hiphop-album i år, bør det være dét! Som West selv siger: "My music isn't just music - it's medicine". Halleluja og send så crackpiben rundt!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu