Læsetid: 4 min.

Muslimer for et sekulært demokrati

Tilhylning af kvindehår er også i fokus for de aktuelle spændinger i Tyrkiet, som den er det for den optrappede personlige forfølgelse af kvinder i Iran. Men tørklædetvang i vestlige indvandrermiljøer må også forurolige, og der er brug for at mobilisere alle muslimer, der modsætter sig den
8. maj 2007

To nabolande er i denne tid i furore over hår - skændigt æggende kvindehår. Begge er de gamle civilisationer, der har bemestret benhård magtpolitik og smidig religiøs tilpasning. Begge har de glimret kulturelt ved deres unikke måde at blande det guddommelige og det sensuelle på i arkitektur, litteratur, kunst og poesi.

Jeg taler om Tyrkiet og Iran, der oplever sammenlignelige rystelser i disse dage. Sammenlignelige fordi konflikterne begge steder drejer sig om tilsløring af kvinder og dennes implikationer.

I Tyrkiet er hijab-tilhængere i oprør imod en forfatning, som forbyder religiøse symboler i det offentlige rum. Modstanderne af hijab er til gengæld rede til at gribe til magt for at forsvare den sekulære forfatning, der blev givet af det moderne Tyrkiets landsfader, Mustafa Kemal Atatürk.

Mange overser, at i Europa er Tyrkiet stadig mere ubøjeligt sekulær end selv Frankrig. Men nu har der åbnet sig en ildevarslende sprække, der truer med at splitte nationen.

I 2002 vandt det erklærede islamiske parti AK flertallet i parlamentet. Premierminister Recep Tayyip Erdogan viste sig dog ikke som nogen skægløs ayatollah. Han lod forfatningen intakt og har arbejdet hårdt for at skabe international respekt. Hans kone bærer imidlertid det forfatningsstridige hovedtørklæde. Erdogan måtte først selv opgive at blive sit lands præsident, når en ny skal findes senere på måneden. Siden har også AK's anden kandidat, udenrigsminister Abdullah Gül, hvis kone ligeledes bærer hijab, trukket sig. Tyrkiet går nu imod nyvalg, hvor det for første gang vil være overladt til befolkningen at vælge en ny præsident, der muligvis kan have islamiske sympatier. Det har fået sekularister til at frygte islamisering og snigende underminering af den sekulære orden. Som min ven fra Izmir, Feza udtrykker det i brev: "Disse ninjaer ønsker at forvandle mit fædreland til Saudi-Arabien eller Iran, men jeg vil hellere dræbe mine egne døtre end se dem underkaste sig et sådant helvede. Også i Storbritannien har I ladet dem få kontrollen over muslimske indvandrere - aldrig havde jeg troet, at jeg skulle se totalt tilhyllede småpiger i jeres land. Hvorfor er der ingen, der beskytter dem? Ønsker I da at blive som Iran?"

Moralpolitiet

I Iran, hvor den totalitære islamisme kom til magten med ayatollah Khomeini i 1979, bliver kvinder og piger udsat for endnu en opskruet personlig terrorkampagne. Siden det iranske nytår begyndte 21. marts, har 'moralpoliti' overfaldet uforskriftsmæssigt tilslørede kvinder, herunder især lærere, journalister, advokater og aktivister. De sparker og prygler deres ofre, tvinger dem ind i minibusser med sorte gardiner og fører dem til fængsler, hvor de med bind for øjnene bliver afhørt og 'korrigeret'. Ifølge tal fra iranske menneskeretsngo'er er 150.000 kvinder aktuelt tilbageholdt under sådanne vilkår.

En enkelt hårlok, der har forvildet sig ud i det fri, er åbenbart nok til at drive mænd til syndige tanker og skammelige handlinger, for hvilke de naturligvis ikke selv kan bebrejdes. Som Erdogans støtter er også Ahmadinejads typiske kernevælgere nytilflyttere fra landproletariatet til de store byer. Deres frygt for kvinder har til sammen med deres afsky ved moderniteten frembragt en dyster mikstur, som de nu vil anvende som universalkur imod sociale dårligdomme og global politisk desillusion. Selv Ahmadinejad pådrog sig Irans syge mænds vrede, da han i sidste kom til at overtræde deres rigide regler og kyssede en ældre, kvindelig lærer handskebeklædte hånd.

Også i Irak var kvinder engang ligestillede med mænd og havde ret til selv at vælge, hvordan de ville klæde sig. Nu har Bushs og Blairs demokrati-gave gjort dem tavse og usynlige. Fra Canada til Australien bliver muslimske kvinder nu i stigende omfang presset til (eller tvunget til) at iføre sig hijab, niqab eller fuld burka.

Frit valg bliver til påbud

Ligesom de skeptiske tyrkiske sekularister ser jeg meget godt, hvad der står for tur. Et påstået frivilligt valg bliver hurtigt til konvention, dernæst til tradition, siden til påbud og afpresning over for 'de mindre faste i troen' eller til middel til at udøve kontrol over unge og anderledestænkende. Al kulturel letflydenhed stivner og forhærdes.

Og dog, dette må siges, findes der også lykkelige modeksempler. En blændende begavet unge kvinde, Ms. Akhtar, bistår for tiden mig selv og andre britiske demokratiske muslimer med at opbygge en ny organisation - British Muslims for Secular Democracy. Vores mission er at arbejde for at sikre en religiøst neutral stat. Akhtar bærer selv et hovedtørklæde, men hun forstår til fulde, hvordan frivilligt valgte kulturelle praksisser i dag i morgen risikerer at blive gjort til tvangsmekanismer for os alle. De britiske universiteter gør intet for at modvirke, at muslimske kvinder tvinges eller mobbes til tilhylning. Vi forsømmer at forsvare vores sekulære stat. Det gør de i Tyrkiet, om end ofte med en overdreven nidkærhed, der kan give bagslag.

I bogen We Are Iran, en antologi om unge iranere, skriver en ung mand: "Europa kæmpede i fem århundreder for at udelukke religion og overtro fra det politiske og sociale liv og bragte store ofre på den vej. Det er nu op til os at begive os ud på en tilsvarende farefuld færd. For ingen lænker er hårdere at bryde end religionens og traditionens." Jeg beunderer disse unge iranere for deres mod og håber for dem som jeg håber for andre frihedselskende muslimer, at det skal lykkes for islam at favne sekularismen.

Yasmin Alibhai-Brown er forfatter og tilhører ismaili-sekten, den næststørste inden for shiaislam. Blandt hendes bøger er After Multiculturalism

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her