Læsetid: 4 min.

Muslimske piger trodser forældre: De tager tørklæde på

Tørklædet er blevet centralt for mange unge muslimske kvinders identitet i Danmark. De bærer det med stolthed - ofte mod deres forældres ønske
3. november 2006

Glem forestillingen om den undertrykte muslimske pige, hvis familie tvinger hende til at gå med tørklæde. Jovist, hun findes, men Danmark vrimler med stærke, unge muslimske kvinder, som selv har valgt at dække håret. Med stramme bukser eller kjortel, mascara eller bare brune øjne padler de rundt i identitetssumpen mellem tradition, danskhed og islam. Det sidste har ofte højeste prioritet - gentagne undersøgelser har vist, at de yngste muslimer er mere religiøse end deres forældre. 67 procent af de 15-20-årige og 58 procent af de 21-30-årige muslimer siger ifølge ugebrevet A4 og analysebureauet Catinet, at religionen har betydning for deres daglige levevis.

Integrationskonsulent og antropolog Marianne Nøhr Larsen har i årevis arbejdet med og skrevet bøger om unge muslimske kvinder. Hun fortæller, at mange af pigerne er trætte af, at omverdenen tror, de har fået tørklædet tvunget på af deres forældre:

"De konflikter med forældrene, jeg oplever, går snarere den modsatte vej: Forældrene er kede af, at deres piger tager tørklæde på. For eksempel fordi de tror, det går ud over pigernes uddannelse," siger hun.

Det samme har integrationskonsulent Manu Sareen oplevet:

"Jeg har haft muslimske forældre, som har ringet til mig og sagt: Min datter er begyndt at gå med tørklæde, og det vil jeg ikke have," fortæller han.

Ny islam

Tørklædet er blevet et helt centralt religiøst symbol for de unge kvinder, mener religionssociolog ved DPU's Center for Ungdomsforskning Tallat Shakoor, som leder et stort forskningsprojekt om unge med indvandrerbaggrundsforhold i Danmark.

Tørklædet står således i centrum både for islams rolle i Europa og for de muslimske kvinders rolle og identitet. Blandt andet hører tørklædet med til en ny måde at være muslimsk kvinde på, mener Tallat Shakoor.

"Der bliver skabt en tredje kultur, som hverken er dansk eller klassisk indvandrerkultur fra Pakistan, Tyrkiet eller hvor det nu måtte være. Man skaber en tredje position, hvor identiteterne og symbolerne er mere fleksible, og man kan bruge dem på en måde, som ens forældre aldrig havde drømt om," siger Tallat Shakoor, som selv kommer fra en pakistansk familie.

Også integrationskonsulent Marianne Nøhr Larsen sporer en form for "ny islam" hos de unge.

"Pigerne finder ud af, at man godt kan kombinere ligestilling og kvindefrigørelse med det at være muslim. De finder deres egne måder at være muslim på, og diskuterer dem indbyrdes," siger Marianne Nøhr Larsen.

Den individuelle tilgang til religionen gør også, at de tilslørede kvinder ser vidt forskellige ud. Nogle dækker sig helt i den muslimske kjortel jibab. Andre derimod giver den fuld skrue med make-up og stramme jeans, samtidig med at de bærer tørklæde og søger eksistentielle svar i islam, fortæller integrationskonsulent Manu Sareen:

"Det fantastiske ved dem er, at de i den grad mestrer at pendle mellem deres etniske ophav og det danske samfund," siger han.

Sløret protest

Når pigerne beslutter at bære tørklæde, kan det have vidt forskellige årsager.

Nogle bruger det ligefrem til at gøre oprør mod forældrene, siger Manu Sareen, og det kan sammenlignes med alle mulige andre former for ungdomsoprør.

Men oprøret kan ifølge både Manu Sareen og Marianne Nøhr Larsen også være rettet mod det danske samfund generelt. Nogle piger bærer tørklædet i protest mod den generelle uvilje, de oplever over for muslimer, mener de to integrationsfolk.

"Det kan godt være, at de ikke har ret, men mange af dem føler sig ikke velkomne. De føler sig som andenrangs borgere," siger Manu Sareen.

Dog skal man passe på med altid at ville trække akademiske forklaringer ned over hovedet på pigerne samtidig med tørklædet, understreger Marianne Nøhr Larsen.

"For mange pigers vedkommende er tørklædet mindre mystisk, end vi egentlig vil gøre det til. De bærer det bare, fordi de er muslimer, og det er de glade for," siger hun.

Kønspolitisk skandale

Men uanset hvorfor de unge kvinder tager tørklæde på, er det en dybt bekymrende, mener den iransk fødte forsker Maziar Etemadi.

Han er bestyrelsesmedlem ved Center for Filosofi og Videnskabsteori på Aalborg Universitet og tillige oplægsholder ved en konference samme sted på torsdag om netop det muslimske tørklæde.

Når de unge kvinder insisterer på at bære tørklæde, medbringer de også et forhold til det guddommelige, som umyndiggør mennesket, mener han - og det repræsenterer det stik modsatte af det danske samfunds værdier.

"Jeg mener grundlæggende, at det er intet mindre end en kønspolitisk skandale, at man ikke udfordrer dem. Det handler ikke om at forbyde tørklædet, for det er jeg imod. Men når vi accepterer disse ting som udtryk for en kultur og noget, vi blot skal finde os i, så accepterer vi også umyndiggørelsen," siger han.

"Den eneste måde, vi kan tage dem seriøst på, er ved at gå i dialog med dem og kræve svar af dem," siger Maziar Etemadi.

"De skal ikke stigmatiseres og anklages, men præmisserne for det valg, de tager, skal gøres klart. Derfor skal de udfordres intellektuelt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er en pige som går med tørklæde, jeg er så så stolt over det, tørklædet er en del af mig! Og ligemeget hvad så tager jeg det ikke af, jeg føler mig sikker og tryg når jeg går med tørklæde, man føler sig virkelig fri og kostbar.

Syntes alle skal prøve det, og se hvilken dejlige følelse det er, det er som man går rundt midt på strøget fx og siger "SE JEG ER MUSLIM!" :) Det er en dejlig følelse!

- Muslima

Om disse muslimske kvinder "medbringer et forhold til det guddommelige, som umyndiggør mennesket" afhænger vel af, om de reflekterer over det selv?

Det er sikkert rigtigt, at det udgør et problem, for såvidt de netop IKKE gør det. Altså hvis de ukritisk accepterer visse aspekter ved deres religion.

Men på forhånd at gå ud fra, at det er de slet ikke istand til - altså at tænke selv - er vel både umyndiggørende og kønsdiskriminerende?

For nu at sætte det på spidsen - uden at beskylde Maziar Etemadi for at have denne holdning.

Jeg er sådan set ligeglad med om folk går med tørklæde eller ej, men er det kun mig der finder det problematisk at blandt andre "muslimsk pige"s væsentligste begrundelse for at gå med tørklæde er, at hun føler sig "sikker og tryg når jeg går med tørklæde"?

Hvis du er nødt til at gå med tørklæde for at føle dig sikker og tryg, har det vel i virkeligheden ikke meget at gøre med et frivilligt valg, for så gør du det jo bl.a. for at kunne være i fred for mænd?

Altså må det være visse mænds manglende selvdisciplin og respekt for kvinder, der gør brugen af et tørklæde påkrævet og det er da i høj grad sørgeligt hvis det er tilfældet...

Jeg syntes det her er fuldkommen latterligt!

Jeg er en pige, der selv går med tørklæde. Jeg blev ikke tvunget af mine forældre. Jeg gjorde det ikke i protest mod den "danske kultur". Jeg gjorde det heller ikke for at gøre oprør mod mine forældre.

Der er nogen forældre der åbenlys kun tænker på uddannelse og penge. De forældre vil ikke have deres døtre til at gå med tørklæde.

Nogen forældre vil deres døtre det bedste og tvinger dem. Det er er forkert.

Jeg begyndte med tørklæde, fordi jeg en dag vågnede op om morgnen som 9-årig og helt automatisk tog tørklæde på, før jeg gik i skole. Jeg begyndte fordi det føltes naturligt for mig.

Det med at gå med tørklæde OG have fuld makeup og stramt tøj passer ikke sammen. Jeg kender muslimske piger der går i leggins, t-shirt og tørklæde og ikke mere.
Dér er der ikke balance i tingene. Hvis man går med tørklæde er det ikke slutningen. Det er der man skal starte. At gå med tørklæde er at man dækker sig til. Og det at gå med shorts samme tid er forkert.
Det betyder man ikke er klar til det!

Det kan godt være nogen går med tørklæde for at blive ladet være i fred. Det eneste man kan sige er: at det virker.
For hvis en pige har tørklæde på tænker drengene: fingerne væk!
Og dét er hele meningen med tørklædet! Meningen er man skal blive beskyttet.
Og det er mændenes skyld!

Hilsen Layla

Martin Vindum

Maziar Etemadi
Sjældent har jeg da hørt mage til vrøvl...
Næste gang du møder en pige med ring i næsen, så gør du det klart for hende, hvilke konsekvenser det har for hende, i et demokratisk samfund, denne umyndigørelse af hende begået af en dubiøs piercer...
Næste gang du møder en Heavy Rocker i sort og nitter så tager du lige ham/hende til side og forklare dem at deres smag, er en alvorlig alvorlig trussel mod det eksisterende samfund og at nu må de tage stilling til bla bla bla.
Næste gang du møder en Hare Krishna tilhænger så forklarer du vedkommende...
NEJ jeg orker ikke mere.
Hvad er det lige du forsker i, og hvorfor er du udvalgt til at lede en konference omkring tørklæder, og når i nu er igang, så har jeg påtvunget min hund, LH Oswald, at gå med tørklæde hvergang han skal luftes, næste gang du møder ham så hør lige om hans mening om partisan tørklæder, og om han føler en særlig undertvunget tilværelse, det virker ikke sådan, men det kan jo selvfølgelig være min konstante religiøse indoktrinering, som adstedkommer dette.
Til sidst tak til alle jer søde piger som sætter nogle ting på plads.

MVH
Martin Vindum

Martin Vindum

I Øvrigt:
16.05.08:
Forsker Maziar Etemadi fra Center for Filosofi og Videnskabsteori på Aalborg Universitet mener, at fokuseringen på de religiøse symboler i samfundet er ved at være for meget.

jeps men der er penge i l.....

Peter Lauritzen

"jeg har påtvunget min hund, LH Oswald, at gå med tørklæde hvergang han skal luftes, næste gang du møder ham så hør lige om hans mening om partisan tørklæder, og om han føler sig særlig undertvunget".
Nej, det er sikkert LH Oswalds smag. Hvis ikke du havde tvunget ham, havde han bestemt taget det på helt frivilligt. Diors silke snik snak er ikke hans smag.

Martin Vindum

@Peter Lauritzen
;o) Ja der har du nok fat i noget af det rigtige, he he he, tak for kommentaren
God Søndag til dig og alle andre som gider læse mine bavlerier

MVH
Martin Vindum

Hans Jørgen Lassen

Muslimsk pige skriver:

tørklæde, jeg er så så stolt over det, tørklædet er en del af mig!

Det er faneme uhyggeligt, at en pige kan være "stolt" over et tørklæde, at hun kan binde sin identitet op på det.

Man får uvilkårligt associationer til rockere, der er stolte over deres rygmærker.

Jeg går ofte med kasket, men jeg er ved den søde grød ikke stolt over min kasket, selv om den da er meget klædelig. Og en del af mig, eller min identitet, nej, det er den da bestemt ikke.

@Hans Jørgen

Man får ikke associationer til noget, altså ved mindre selvfølgelig gerne vil det.

Kan ikke se det uhyggelige i at man er stolt af at gå med tørklæde. De binder næppe hele deres identitet op omkring det, det er som skrevet en del af dem. Ligesom det fx er en del af mig at jeg godt kan lide at være pænt klædt, og nej det ikke min identitet, men det giver en god følelse, nøjagtig som det giver en god følelse for dem at bære tørklæde.

@Layla Ali

Det er ikke fordi jeg ikke kan følge dig. Men at sige at en bestemt klædestil ikke passer sammen med tørklædet forkommer mig noget hyklerisk. Netop fordi at man på den måde dømmer folk, nøjagtig som de tosser som automatisk ser undertrykkelse, når de ser en pige med tørklæde.

Koranen fortæller at det kun er Gud, som kan være den dømmende part, i det at han ufejlbarlig og derfor absolut. Mennesket kan og må ikke overtage hans rolle. Netop derfor er der ikke noget som hedder en dårlig og god muslim her i den konkrete virkelighed, enten er man muslim ellers er man det ikke.

Vi er her over i en etik sag, som vedrører sharia(den omfattende livsstil) som er betegnelses for, hvad man kan kalde muslimsk etik. Men i sidste ende er det Gud som skal tage stilling til, hvad han finder legitimt.

God weekend. Jan Madsen.