Læsetid: 6 min.

Myndighederne flytter - men kommer de nærmere borgerne?

Regeringspartierne og oppositionen udlægger kommunalreformen stik modsat
10. maj 2005

Her er de ord, som regeringen lovpriser sin kommunalreform med:

"Amterne nedlægges og nye regioner oprettes. Alt sammen er det en fremtidssikring af den decentrale struktur. Kommunalreformen er dog langt mere end nedlæggelse af amterne, oprettelse af regioner og sammenlægning af kommuner; kommunalreformen er i høj grad en reform, der fordeler opgaverne mere hensigtsmæssigt."

Det sagde Venstres ordfører, Inger Støjberg, i ved Folketingets førstebehandling i marts af VK-regeringens kommunalreform.

Hun fortsatte:

"Det har i mange år været svært som borger at vide, hvor man skulle henvende sig, hvis man skulle i kontakt med det offentlige. Det bliver der nu en gang for alle gjort op med, idet de større og stærkere kommuner bliver hovedindgangen til det offentlige system. Kommunernes rolle bliver i det hele taget større."

"I Venstre går vi ind for, at opgaverne løses så tæt på borgeren som overhovedet muligt, og med kommunalreformen er der basis for at lægge flere opgaver ud til kommunerne. I Venstre har vi stor tiltro til kommunalbestyrelsesmedlemmerne. For os er det helt naturligt, at kommunalbestyrelserne får flere opgaver og mere indflydelse på borgernes hverdag."

Hvor er ansvaret?

Det fik De Radikales Margrethe Vestager til at spørge Inger Støjberg:

"Hvis det imod Venstres forventning ikke skulle være sådan, at det hele bliver meget, meget bedre via strukturreformen, hvor er det så, man skal lade være med at sætte sit kryds? Er det i kommunen, der måske har svigtet sit ansvar med hensyn til forebyggelse eller med hensyn til at finansiere sin del både med grundbidrag og aktivitetsbidrag? Er det i regionen, hvor de har folkevalgte forvaltere af en given økonomi og i øvrigt med en statskontrollerende myndighed indover? Er det dem, der har et problem? Eller er det sundhedsministeren og regeringen, der ikke har løst opgaven sådan, som de bør gøre?"

Hertil svarede Venstres ordfører:

"Nu sammentænker man systemet, nu har regionspolitikerne hovedansvaret, kan man sige, men kommunalbestyrelsesmedlemmerne og kommunalbestyrelserne rundt omkring har selvfølgelig en meget, meget stor interesse i, at sundhedsvæsnet kommer til at fungere optimalt, og det tror jeg egentlig er et rigtig, rigtig sundt princip."

Hvorfor ud med Roskilde?

Socialdemokratiets Per Kaalund spurgte, hvorfor regeringspartierne med lovforslagene har flyttet det nuværende Roskilde Amt og dets kommuner ud af hovedstadsregionen.

Han fik fra Inger Støjberg dette svar, at "den grænsedragning, som er sket, selvfølgelig primært er sket på grund af sundhedsvæsenet, og fordi regionernes primære opgave netop er sundhedsområdet".

Regeringens forligspartner Dansk Folkeparti understregede gennem sin ordfører, Kristian Thulesen Dahl, partiets tilfredshed med, at de nye regioner ikke får nogen 'kommunalfuldmagt', så de selv kan tage opgaver op. Han sagde:

"Her vendes det med de nye regioner på hovedet, her må regionerne alene tage sig af de ting, som det fremgår af lovgivningen, at regionerne må tage sig af."

Thulesen Dahl fortsatte:

"Det andet område, hvor man kan se den afgørende forskel mellem de nuværende amter og de kommende regioner, er jo det, at amterne i dag har skatteudskrivningsret og de nye regioner som udgangspunkt ikke har skatteudskrivningsret."

Denne konstatering fik Thulesen Dahl til at spørge sig selv fra talerstolen:

"Er det ikke et problem, for hver gang, der er et eller andet problem, vil regionen bare sige: Jamen, det er jo, fordi vi ikke har fået penge nok med fra staten."

Risikoen er den samme

Thulesen Dahl besvarede sit eget spørgsmål således:

"Jo, den risiko er da bestemt til stede, men er det spor anderledes, end det er i dag? Næ, det er det sådan set ikke. Der går stort set ikke en måned, uden at vi har hørt enten amterne i forening eller enkelte amter fortælle, at når de ikke kan honorere et eller andet givet ønske eller en forventning, som borgere har, er det, fordi de er under for stram statslig styring."

Den konservative ordfører Christian Wedell-Neergaard fremhævede, at de nye regioner ikke bare skal tage sig af sygehusene:

"Regionerne skal også beskæftige sig med udarbejdelse af udviklingsplaner, som skal indeholde en overordnet vision for udviklingen på området. Det gælder inden for natur, miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Der er tale om en helt ny planform, som skal understøtte de kommende kommuneplaner. Herudover skal regionerne administrere nogle mindre love på miljøområdet: jordforureningsloven og råstofloven."

De Radikales Margrethe Vestager havde ikke meget pænt at sige om de nye regioner:

"Princippet om, at den offentlige sektor skal være enkel og gennemskuelig, bestemt ikke hjælpes af den måde, man har valgt at organisere regionerne på, tværtimod. Både deres finansiering og deres opgaveløsning synes kompliceret og uigennemskuelig."

Lukket inderkreds frabedes

Den kritik fulgte SF's Anne Baastrup op på med ordene:

"Fem regioner, som der ligger i regeringens oplæg, er for få, hvis man som SF både vil modarbejde magtkoncentration og sikre, at det ikke er en lille, lukket inderkreds af politikere og embedsfolk, der træffer de politiske beslutninger, og sidst, men ikke mindst, hvis borgerne skal have mulighed for at få blot et nogenlunde forhold til regionen og dens politikere."

Også på dette punkt stod oppositionen sammen, for Enhedslistens Line Barfod slog fast:

"Det, der egentlig er brug for, er nogle stærke regioner, nogle regioner, der kunne være med til at sikre en udvikling i den globaliserede verden, som kan indgå samarbejder, som kan være med til at udvikle nye arbejdspladser, finde lokale løsninger på de globale udfordringer."

Line Barfod fortsatte:

" Der er brug for nogle, som kan tænke sammenhæng i folks liv, som kan sikre, at man har mulighed for at arbejde i nærheden af, hvor man bor, og bo i nærheden af, hvor man arbejder og som kan sikre, at der er en god mulighed for at komme frem og tilbage mellem de to steder, og at der også er gode muligheder for at komme frem og tilbage til ens uddannelsessteder."

Der skydes og der skydes

I sit bidrag til debatten startede indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med noget, der lød som ros til oppositionen:

"Jeg synes, vi har en dygtig opposition her i Folketinget. Den er i hvert fald dygtig med hensyn til sådan den ene del af oppositionsopgaven, nemlig at kritisere og skyde. Det går vældig godt. Der siges meget, der siges ikke meget nyt, men der skydes, og der skydes, og der skydes. Der kritiseres, og retorikken strammes til, som timerne går."

Men det var slet ikke ros, han mente, tværtimod. Det fremgik af Lars Løkkes næste bemærkninger:

"Jeg tror bare, at der til det at være et moderne oppositionsparti også knytter sig en anden egenskab, i hvert fald hvis man ikke på sigt vil blive ved med at være oppositionsparti, og det er at opstille et alternativ. Der må jeg sige at det kniber, det kniber gevaldigt. Nu skal jeg ikke skærpe min retorik, så jeg vil bare sige, at jeg i hvert fald ikke er blevet positivt overrasket med hensyn til oppositionens evne - eller mangel på samme - til her i dag at kunne sige, hvor det så er, det her er galt, og hvad det er for nogle forbedringer, der skal til, hvis man skal ende op med at gå ind for modellen her."

Og hvilke forbedringer der skal til - og om de overhovedet er forbedringer - det forhandler Folketingets partier fortsat om. Regeringen har forlangt, at kommunalreformens halvt hundrede lovforslag under alle omstændigheder skal være vedtaget, inden Folketinget drager på sommerferie. Og med Dansk Folkepartis tilslutning kan VK få sin vilje.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her