Myten om atomkraftens ekspansion

Verden rundt planlægges nye atomkraftværker, og en række nye lande flirter med den nukleare vej væk fra den klimabelastende fossile økonomi.

En ny rapport, udarbejdet af Forskningscenter Risø, viser, at der på verdensplan er 130 nye kernekraftværker på tegnebrættet.

Derudover har flere lande, der hidtil har holdt sig fra den kontroversielle energikilde, nu planer om at opføre reaktorer.

I Europa gælder det blandt andet de baltiske lande, Polen, Portugal og Tyrkiet. Ifølge det Internationale atomenergiagentur, IAEA, vil kernekraften globalt set udvides med 20-40 procent inden for de næste 40 år.

Men er der i virkeligheden tale om en reel ekspansion eller blot et halvkvalt forsøg på at redde en synkende skude? Ifølge kritikere vil det kræve uoverskuelige investeringer blot at opretholde de ca. 15 procent, som kernekraften i dag udgør af den globale el-produktion. De reaktorer, der allerede eksisterer, er nemlig så gamle, at de inden længe skal sendes på pension.

USA har i dag 103 reaktorer, men størstedelen er så forældede, at de skal nedlægges senest i midten af dette århundrede. Hvis landet vil bibeholde den andel, som kernekraften i dag udgør, skal der derfor trækkes i arbejdstøjet - og der skal dykkes dybt i pungen. Der skal nemlig bygges en ny reaktor hver fjerde til femte måned i de næste 40 år, viser tal fra USA's udenrigsråd.

"Men taler hele tiden om, at atomkraften skal redde verden, og at der er en ekspansion i gang. Virkeligheden er, at de nye projekter, der planlægges, kun dækker en brøkdel af den produktion, der forsvinder, når de gamle reaktorer nedlægges," siger Tarjei Haaland fra Greenpeace.

Forlænget levetid

En af forskerne bag den nye Risø-rapport er professor P.L. Ølgaard. Han mener ikke, at indvendingen holder vand.

"Vi vil uden tvivl se kernekraften udgøre en større andel af verdens energiproduktion i de kommende år. Det er en myte, at de nuværende reaktorer skal nedlægges, da man i dag forlænger deres levetid betydeligt ved at tilføre ekstra sikkerhedsudstyr," siger P.L. Ølgaard, der dog tilføjer, at man specifikt i England vil blive nødt til at udskifte nogle af landets ældre reaktorer.

Bent Sørensen, fysikprofessor på RUC, er uenig med sin kollega fra RISØ.

"Den globale reaktorpark er i dag så ineffektiv, at den står til udskiftning. Spørgsmålet er, om industrien har noget nyt at komme med. Indtil videre ser det ud som om, de tilbyder stort set den samme type teknologi, som de byggede i 60'erne, blot med noget ekstra pynt," fastslår Bent Sørensen.

Asien i front

Mens eksperterne strides om reaktorernes sundhedstilstand, tyder det på, at de politiske vinde rundt om i verden er ved at vende til fordel for kernekraften, og stadig flere steder er kernekraften en del af de nationale klima- og energistrategier. I Europa er Finland i fuld gang med at bygge sin femte reaktor. Frankrig har planer om at følge trop, og i sidste uge fremlagde England sin plan for opførelse af en række atomkraftværker. Ifølge Risøs rapport er det dog primært vækstøkonomierne i Asien, der har hevet kernekraften ind i det nye årtusinde.

Der er planer om en markant udvidelse af a-kraften i både Japan, Sydkorea, Kina og Pakistan. I Indien ser det også ud til at lysne for atom-energilobbyen, da de sidste diplomatiske hurdler i sidste uge blev overvundet i den lange forhandling om atomsamarbejde med USA.

P.L Ølgaard lægger ikke skjul på sin begejstring for udviklingen.

"Det vigtigste er at nedbringe CO2-udledningen, men vi må nøje overveje, hvad der giver mest økonomisk mening. Det er der ingen tvivl om, at kernekraft gør, da det i modsætning til vind og sol kører hele tiden," siger P.L Ølgaard.

Hvad er prisen?

Det bestrider Bent Sørensen. "Atomkraften i f.eks. Frankrig er blevet udbygget ved at skjule de reelle udgifter, da staten har påtaget sig at betale renterne de 10-12 år, det er under iværksættelse. Det er ikke uden grund, at de private energiproducenter rundt omkring i Europa ikke har villet røre kernekraften med en ildtang i årevis - selv i lande som Tyskland, hvor det er muligt," siger Bent Sørensen og tilføjer: "Atomindustrien kan have gode grunde til at sætte prisen urealistisk lavt for igen at komme ind på markedet. Jeg kan godt være bange for, at politikerne i England og Finland ingen anelse har om hvilken regning, de kan risikere at brænde inde med," advarer han.

Miljøorganisationen Greenpeace har bedt et internationalt team af energi- og økonomieksperter om at regne på udgifter ved atomkraft. Ifølge deres udregninger tager det i gennemsnit fire år længere end først planlagt at opføre et atomkraftværk, og de virkelige omkostninger overskrider ofte budgettet med op til 300 pct. Den reaktor, som pt. er under opførelse i Finland, var lovet færdig i 2009, men er allerede 1,5 år forsinket og har overskredet sit budget med omkring 700 millioner euro.

For klimaets skyld?

Budgetoverskridelser eller ej, så ser P.L. Ølgaard ingen vej udenom, at Europa satser på at lade kernekraften dække mindst 50 procent af elforbruget - og det gælder også Danmark.

"Atomkraft har længe været et politisk uartigt emne herhjemme. Vi må til at have en fordomsfri debat om emnet," lyder hans opfordring.

Hans kollega på RUC kunne ikke være mere uenig. "Man har ikke overvundet hverken sikkerheds- eller affaldsproblemerne, og så er uran snart en ligeså knap ressource som olie. Det er altså en strategi, der kun er bæredygtig, hvis få gør det, og alle andre lader være," fastslår Bent Sørensen.

Han mener, at der eksisterer alternativer, som er langt mere bæredygtige - både for miljøet og samfundsøkonomien.

"Hele den europæiske vestkyst er oplagt til vindenergi, ikke mindst Storbritannien. Det er derfor ærgerligt, at det nu er England, der satser på kernekraft," siger Bent Sørensen