Læsetid: 3 min.

Myten om bogen

7. september 2005

I Information den 2. september undrer Johannes Riis sig over biblioteksvæsenets reaktion på hans kritik og postulat om bibliotekernes manglende indkøb af skønlitterære bøger og manglende bibliotekspenge. Riis ønskede at danne fælles front med bibliotekerne og debattere formidlingen af bogen. Igen trækker Riis it frem som et medie, der prioriteres på bekostning af bøgerne.

På trods af irritationen over Johannes Riis' kritik, så åbner det for en kærkommen debat, der ikke må drukne i detaljer om bibliotekspenge og hvilket århundrede, man er født i.

For den åbner for en nødvendig diskussion af bogen kontra andre medier. Eller rettere: Hvorfor skal det præsenteres som et kontra? Og ikke derimod et samspil. Hvorfor er det, at bogen altid fremhæves som det eneste, sande, lødige medie?

I Information den 3.-4. september lyder samme sang fra Georg Metz, der klandrer bibliotekerne for manglende bogindkøb "til fordel for investeringer i stadig mere it og andet sjov."

Det er et tydeligt udtryk for bogens placering øverst i et mediehierarki, hvor pc-spil ender på dumpepladsen. Der hersker et kulturelt snobberi omkring bogen, som den eneste sande mulighed for fordybelse og eneste medie for skønlitteraturen. Og hvor elektroniske medier ikke anses for at have kulturel værdi.

Det svarer ikke til det mediebillede, vi har i dag. Vi lever i en mediekonvergerende tid. Specielt børnene og de unge gør brug af flere forskellige medier og skelner ikke mellem de forskellige. De interesserer sig udelukkende for indholdet. Og det er netop det interessante - indholdet. Lad os få dræbt myten om bogen og se på fakta. Det er et informationsbærende materiale nøjagtigt som en cd-rom eller en webside.

Sats på de digitale medier

I debatten har biblioteksvæsenet bl.a. fremhævet, at bogen stadig er det primære medie i bibliotekerne, da 65 pct. af materialebudgettet bruges på bogindkøb. Måske skulle man vende tallene rundt og spørge, om det virkeligt kan være rigtigt, at der kun bruges 35 pct. på andre medier i vores biblioteker?

Er det den rigtige prioritering set i forhold til vores digitale samfund, hvor vi bruger mange forskellige medier både i skole, arbejde og fritid?

Hvis bibliotekerne vil overleve sig selv, vil det være ideelt med et boghus. Hylde efter hylde fyldt med litteratur i papirform. Problemet med det er, at det slet ikke står mål med den avancerede brug af informationsteknologi, som store dele af befolkningen anvender.

Indeholdt i kritikken af de manglende bogindkøb ligger postulatet om den manglende formidling. Specielt den skønlitterære. Det er bemærkelsesværdigt, at der slet ikke er blevet diskuteret faglitteratur i denne sammenhæng. Og hvad med den gode formidling af spil, internetsider, lydbøger, elektroniske bøger?

Bibliotekarerne har et ansvar for at give ligeså god formidling i andre medier, og det gør de. Her er det vel også nærliggende at spørge Johannes Riis, hvorfor hans forlag ikke udgiver mere i elektronisk form? De elektroniske medier er kommet for at blive, og en videreudvikling og satsning på dem, også indenfor litteraturens verden, synes at ligge lige for.

Der er et stort behov for at udvikle kvalitetsprodukter til de digitale medier, og der er åbenlyse fordele ved at fusionere medierne. Hvilket vi allerede gør i bibliotekerne. Men vi savner, at man tager alle medier seriøst, og ikke udelukkende poster kulturkroner i bogen, som det sker i øjeblikket fra Kulturministeriets side.

Lad os få en anerkendelse af, at elektroniske medier også er dannende og oplysende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her