Læsetid: 4 min.

Myten om Gates punkteret

Microsoft-grundlæggeren Bill Gates har høstet stort bifald for at bekæmpe sygdomme blandt verdens fattige med sin filantropiske fond. Men fonden investerer stort i selskaber, hvis lukrative aktiviteter virker stik modsat fondens hjælp
22. marts 2007

Den hovedrige amerikanske investeringsguru Warren Buffett havde utvivlsomt ret, da han sidste år reflekterede: "Det er meget lettere at tjene penge end at give dem ud til gode formål."

Bemærkningen faldt i anledning af Buffets sensationelle beslutning om at skænke en opsparet formue på 30 mia. dollar til Bill & Melinda Gates-fonden, hvilket fordoblede fondens aktiver til 65 mia. dollar. Guruen betroede tilsyneladende sine penge til Gates, fordi han stoler på sin vens sociale visioner og på fondens mulighed for at bruge midlerne effektivt.

Nogle måneder senere skulle Buffets vise ord komme til at lyde profetiske. I midten af januar offentliggjorde Los Angeles Times en artikel, der rystede dele af USA's filantropiske verden - og måske også Warren Buffet. Efter måneders arbejde, rejser til Nigeria og Sydafrika, 90 interviews og gennemlæsning af hundrede-vis af dokumenter kunne avisen afsløre, at "Gates-fonden høster kolossale finansielle gevinster fra sine investeringer i selskaber, der bidrager til de menneskelige lidelser indenfor sektorer som sundhed, boliger og social velfærd - lidelser, som fonden bestræber sig på at afbøde."

Det lyder som den gamle historie om, "at hvad man giver med den ene hånd, tager man med den anden." Blot er der vendt om på ordsproget i Gates-fondens investerings- og doneringspolitik: Først tager man med den ene hånd: Fondens investeringskontor skyder penge ind i selskaber, som forårsager megen lidelse og nød, og høster en enorm indtjening på disse socialt uetiske investeringer.

Dernæst giver man med den anden hånd: Fondens velgørenhedskontor bruger så de indtjente overskud på at afbøde nogle af de uhensigtsmæssige virkninger hidrørende investeringerne. Siden Bill & Melinda Gates grundlagde verdens største filantropiske fond i 2000, har parret og fonden høstet ubetinget ros i internationale medier. Især et program, der bidrager til at bekæmpe livstruende sygdomme som aids, malaria og tuberkulose samt mæslinger og polio, har vundet stor anerkendelse.

Følgeligt er Bill Gates' personlige popularitet steget til himmelske højder. Ifølge en meningsundersøgelse i Wall Street Journal er denne popularitet - måske ikke helt tilfældigt - smittet af på Microsoft Corporations renommé. Bill Gates' computerkoncern nyder den største agtelse blandt de 60 mest ansete amerikanske selskaber. Årsagen? At Microsoft og Gates-fonden menes at være mest etisk og socialt ansvarlig.

Alt synes at gå op i en synergisk forening. Kæden falder blot af et enkelt sted. Det demonstrerede Los Angeles Times' seks medarbejdere på forbilledlig vis. Avisen byder på tre eklatante eksempler. Gates-fonden har i alt investeret 423 mio. dollar i selskaberne Exxon Mobil, Chevron, Royal Dutch Shell, Eni (Italien) og Total (Frankrig), der alle har operationer i Nigerias olierige Niger-floddelta. Her spyr selskabernes værker hver dag tusinder af ton giftige kemiske stoffer ud i omgivelserne. Resultatet er en usædvanlig høj forekomst af bronkitis hos voksne samt astma og nedsat syn hos børn. Risikoen for kræft er også meget høj.

Selskaberne siger, det er urentabelt at deponere gassen underjordisk. Derfor brænder de den af. Der er heller ikke gjort noget for at dække olieborehuller, som fyldes med regnvand og avler myggebærende sygdomme som malaria. Udslip af olie har tilstoppet floder og bidraget til en kolera-epidemi. En række giftige kemikalier i luften fører til svækkelse af børns immunsystem, hvilket gør dem mere modtagelige over for mæslinger og polio. I den sydnigerianske by Ebocha er befolkningens sundhedstilstand så kritisk, at Gates-fonden har ydet bistand til behandling af netop mæslinger og polio, samt til vaccination mod livstruende sygdomme, skriver The Los Angeles Times.

Avisen fortæller en lignende historie fra den sydafrikanske havneby Durban, hvor forurening fra en papirmøllefabrik og et olieraffinaderi - som Gates-fonden investerer i - har resulteret i alvorlige luftvejssygdomme hos børn.

Mindst lige så chokerende er en historie fra Nigeria om fattige, hiv-smittede mennesker, der får hjælp af FN's Globale Fond til bekæmpelse af aids til at købe livsforlængende medicin. FN-fondens største private bidragsyder er Gates-fonden med et indskud på 651 mio. dollar. Los Angeles Times fortæller, at mange hiv-smittede nigerianere ikke har råd til at købe en særlig effektiv type medicin, Kaletra, fra det farmaceutiske selskab Abbott Laboratories. Det er for dyrt. Gates-fonden har investeret 169 mio. dollar i Abbots aktier. I alt har fonden skudt 1,5 mia. dollar ind i farmaceutiske selskaber. I 2005 voksede værdien af disse aktier med 54 procent, hvilket formodes at have givet Gates-fonden en gevinst på flere hundrede mio. dollar. I sidste kvartal af 2006 noterede Abbott en profitmargin på 59 pct. Trods det dør mange nigerianere, fordi de ikke har råd til at købe Kaletra.

Gates-fondens prioriterer bekæmpelse af aids, hvilket den har investeret to mia. dollar i. Men ifølge Los Angeles Times vil Bill Gates ikke bruge sine investeringer i de farmaceutiske selskaber til at lade selskaber i lande med mange hiv-smittede producere en billigere kopimedicin. Det ville nemlig undergrave internationale aftaler om beskyttelse af patenter og intellektuel ejendomsret. Aftaler, som Microsofts monopol kan overleve på.

Gates-fondens reaktion på anklagerne er, at afdelingerne for investering og velgø-renhed er adskilt af en vandtæt mur. Man vil i fremtiden overveje at lægge mere vægt på en social og etisk investeringspolitik, men det ville være "naivt" at forestille sig, at filantropiske fonde kan ændre selskabers bundlinjepolitik, skrev ordførende direktør Patty Stonesifer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her