Læsetid: 3 min.

Myten om John, John

20. juli 1999

For en månedstid siden fik bestyrere af USA's nationale monument - Mount Rushmore i South Dakotas Black Hills - en sær forespørgsel. Om John F. Kennedy Jr. kunne få tilladelse til at blive firet ned langs de fire præsidenters ansigter, som er udskåret i bjergvæggen - Washington, Jefferson, Roosevelt og Lincoln. Svaret var nej, men præsident Kennedys 38-årige søn fik lov til at bestige de 20 meter høje ansigtsprofiler. Det gjorde han så.
Et par uger senere havde John Jr. brækket sin fod. Han landede forkert efter at have praktiseret paragliding fra en bjergside, og hans hustru Carolyn Bessette Kennedy skal efter sigende have været stiktosset.
Uheldet medførte, at en pilot måtte flyve Kennedy til et møde i Toronto i det nu forsvundne Piper Saratoga HP fly. Ikke desto mindre fløj John Kennedy fredag aften alene med sin hustru og svigerinde fra New York til ferieøen Martha's Vineyard i diset vejr med dårlig sigtbarhed og det meste af tiden i mørke - uden at meddele kontroltårnene sin rute og uden teknisk færdighed til at flyve med instrumenter.

Medlemmer af Kennedy-familien er berømte for deres gå-på-mod, tapperhed og dødsforagt - egenskaber, som USA og hele verden har lært at beundre gennem to generationer.
Forrige vinter mistede Johns fætter Michael Kennedy livet, da han kastede bold til sine nevøer, mens de løb på ski nedad et bjerg. Et træ stod i vejen. Michaels bror David døde i 1984 af en overdosis.
Tabet af John F. Kennedys søn er næppe den sidste tragedie for et politisk dynasti, der fortsætter med at fascinere amerikanerne og det meste af verden. Desuagtet er fredagens ulykke nok den mest smertelige for Kennedy-klanen og epokegørende for Amerika, siden mordet på Robert F. Kennedy i 1968. At miste John F. Kennedy Jr. - søn af en præsident, der i mange amerikaneres øjne var indbegrebet af deres lands ukuelige energi, intelligens, livsoptimisme og mod - er en påmindelse om, og for mange en smertelig genoplevelse af, det uudslettelige chok, der fulgte attentatet i Dallas i 1963. Den amerikanske nation var blevet berøvet sin uskyld.

Kennedy-æraen er blevet idealiseret til det groteske, selv af afro-amerikanere, hvis vilkår i et racedelt samfund nød større bevågenhed under Kennedys efterfølger Lyndon Johnson. Denne ukritiske beundring skyldes utvivlsomt en social bevidsthed, ualmindelig for en hovedrig familie, og den ihærdige indsats for USA's mindrebemidlede, som Kennedy-brødrene Robert og Edward og deres afkom har lagt for dagen i årene efter Dallas.
"Jo rigere man er, des større pligten til at give," lyder Kennedy-familiens motto.
Set i det lys tjener Kennedy-klanens bestræbelse på at bidrage til et mere lige og retfærdigt Amerika som et mønstereksempel for de næste generationer - også selv om deres livsstil ofte synes at stå i greel modsætning til de ædle mål.
Men der er et vigtigt skel at drage mellem John og Jacqueline Kennedys to børn - Caroline og John Jr. - og resten af flokken. Førnævnte voksede op under deres moders beskyttende vinger i New York og tilbragte somerferier hos Onassis-familien i Grækenland, mens kusiner og fætre blev hjemme i det demokratiske Massachusets. Resultatet ser man i dag. Joseph Kennedy II, Roberts ældste søn, blev kongresmedlem. Det samme skete for én af senator Edward Kennedys sønner Patrick. Roberts datter, Kathleen, er viceguvernør i staten Maryland. Andre er aktive i miljøbevægelsen og socialt arbejde.

Caroline og John John (et øgenavn opfundet af en journalist, der havde hørt præsidenten kalde på sin søn) levede på afstand af Boston-familien, nær deres mor, som døde i 1994.
Caroline giftede sig og fik tre børn, han drev rundt og var den attraktive playboy, indtil han mødte en pige fra New Yorks modemiljø og stiftede månedsmagasinet George (døbt efter præsident George Washington). Bladets skulle ifølge redaktøren "tolke politik som et aspekt af den folkelige kultur."
Uden John ved roret spås George en sort fremtid. Det var hans glamourøse livstil og livlinen tilbage til faderens og myten, der skabte hans eneste livsværk. Et underholdningsmagasin om politik. Tidssvarende, må man sige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu