Læsetid: 4 min.

Myter og kendsgerninger om Theresienstadt

At forholdene i Theresienstadt ikke var helt så slemme som i de egentlige kz-lejre, er ikke en myte, men en kendsgerning
27. marts 2007

I 1993 lavede jeg for Frihedsmuseet en udstilling om de danske jøders redning fra tysk, nazistisk forfølgelse i oktober 1943. Den vandrede rundt i 30 lande og blev set af over 400.000 mennesker. Til udstillingen udgav Udenrigsministeriet en brochure, som er kommet i mange oplag på en række hovedsprog. Heri skildrede jeg på to ud af brochurens i alt 24 sider den skæbne, der overgik de 481 jøder, som deporteredes fra Danmark til Theresienstadt, og skrev bl.a.: 'Forholdene var ikke helt så forfærdelige som i de egentlige kz-lejre'. Den sætning fik jeg hug for fra gammelkommunistisk hold, og nu i 2007 ser jeg den brugt i Dagbladet information som belæg for, at 'danskerne' hhv. 'danske historikere' skulle have skabt en myte om, at forholdene i Theresienstadt var bedre end i f.eks. Auschwitz og Dachau (Silvia Tarabini 1. marts, Martin Burcharth 17. marts).

Der har vitterligt været megen mytedannelse omkring jødernes redning i 1943, og aktionen havde da også stof i sig til legender, i kraft af både begivenhedsforløbet og den kendsgerning, at den desværre forblev ret enestående i det tyskbeherskede Europa. Men man skal kende mig og mit virke som historiker dårligt, hvis man vil beskylde mig for at medvirke til at skabe myter, og da i særdeleshed nationale myter.

At forholdene i Theresienstadt ikke var helt så slemme som i de egentlige kz-lejre, er da heller ikke en myte, men en kendsgerning. Det fremgik af den forskningslitteratur, som forelå i 1993, og siden er forskningen i kz-lejrenes historie eksploderet i omfang, uden at der på nogen måde er blevet rykket ved billedet af Theresienstadts særlige status.

Ghetto for ældre jøder

Theresienstadt blev oprettet som ghetto for ældre jøder fra Tyskland, Østrig og Tjekkiet samt særlige grupper af 'prominente' jøder. Det skete i efteråret 1941, hvor nazisterne begyndte at deportere jøderne fra disse områder til udryddelseslejre og henrettelsespladser i Østeuropa. For at få deportationerne til at glide, bildte man jøderne og den tyske befolkning ind, at de deporterede bare skulle i arbejdslejr, og for at få løgnen til at glide ned sendte man så de gamle, invaliderne og jøder, der havde gjort sig særlig fortjent, f.eks. i tysk militær, til Theresienstadt. Derfra skulle de så sendes videre til udryddelse 'østpå', når støvet havde lagt sig.

Theresienstadt var et uundværligt led i udryddelsesmaskineriet, men havde altså andre opgaver i det samlede kompleks af nazistiske lejre end kz- og udryddelseslejrene og stod da også uden for disses forvaltning. Det var som 'ghetto for prominente', at Theresienstadt i oktober 1943 blev bestemmelsessted for jødetransporterne fra Danmark. Ret beset tjente Theresienstadt yderligere to formål: ghettoen var gennemgangslejr for tjekkiske jøder på vej til udryddelseslejrene, og der var en mindre, 'egentlig' kz-lejr kaldet 'Kleine Festung' med jødiske og ikke-jødiske fanger, hvor forholdene var som i de 'normale' kz-lejre.

Jeg har intetsteds lagt skjul på, at de danske jøders forhold i ghettoen i Theresienstadt var skrækkelige: sult, fortvivlede hygiejniske forhold, mange blev sat til hårdt og sundhedsskadeligt tvangsarbejde; 51 af dem døde i lejren under trøstesløse forhold. Men det hører med, at flertallet af jøderne i Theresienstadt - også de danske - var ældre mennesker og syge, som også under normale omstændigheder ville have haft en overdødelighed. Det forklarer, hvorfor der (som Martin Burchardt nævner, åbenbart uden at kende den historiske baggrund) i Theresienstadt omkom 34.000 ud af godt 140.000 fanger, i Dachau - hvor stort set kun yngre, raske fanger blev spærret inde - 'kun' 32.000 ud af 206.000.

De fleste Theresienstadt-fanger omkom først senere, efter deportation til udryddelseslejrene. Den skæbne blev de danske jøder sparet for takket være de danske myndigheders vedholdende pres på tyskerne, Werner Bests interesse i at spille disses spil og Berlins behov for at kunne vise en lejr med levende jøder frem for Røde Kors i et forsøg på at bilde verden ind, at udryddelsen ikke fandt sted.

National myte

Kynisk spekulation fra naziregimets side betingede Theresienstadts særstatus. Men jeg vil fastholde, at forholdene i de egentlige kz-lejre var endnu værre, hvad både ernæring, hygiejne og niveauet for vold fra vagternes side angik. At gennemleve Theresienstadt var mere end slemt nok til, at de overlevende fik traumer for livet. Men i de store kz-lejre byggede nazisterne gaskamre og næsten samlebåndsagtige massedrabsanlæg, i Theresienstadt betrådte de ikke dette øverste trin i folkedrabets teknologiudvikling. Så historievidenskabeligt er der - i 2007 endda endnu mere end i 1993 - fuldt belæg for, at forholdene i de egentlige kz-lejre og udryddelseslejrene var endnu mere forfærdelige end i Theresienstadt. At denne kendsgerning af dem, der ønsker at skabe en 'national myte', kan passes ind i denne, gør den ikke til myte.

Therkel Stræde er lektor i samtidshistorie ved Syddansk Universitet i Odense

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu