Læsetid: 3 min.

Er vi nået til den såkaldte nyliberalismes endelige afslutning?

Hvem siger efter Katrina, at 'big government is over'? Nu begynder amerikanerne at efterlyse regeringsmagt og politisk handling
9. september 2005

Man kan neoliberalisere sig selv ihjel. Man kan gøre staten så lille, at den ikke længere kan tage ansvar for sine borgere. Som Ulrich Beck skrev efter attentaterne i USA den 11. september 2001:

"Skrækbillederne fra New York indeholder det endnu ikke afkodede budskab: En stat, et land, kan også neoliberalisere sig selv til døde."

Konkret henviste Beck til privatiseringen af luftshavnssikkerheden, der ikke gjorde det vanskeligere for terrorister at overtage styringen af de flyvemaskiner, som blev forvandlet til masseødelæggelsesvåben.

Politik har i årevis været underordnet økonomi: Det fornemste politiske mål har været at facilitere økonomisk vækst, som så igen skulle løse politiske opgaver som velstandsudvikling, udvikling af livsforbedrende teknologi og så videre. Politikerne hjælper med at skabe vækst, og væksten gør så arbejdet for politikerne.

Det lyder lidt dumt og meget naivt, men vores egen danske velfærdskommission arbejder på samme præmis. Og vores eget danske Socialdemokrati har gjort præmissen til politisk linje.

Allerede i 2001 pointerede Beck, at de største politiske problemer ikke længere kan oversættes til økonomiske udfordringer. Slogans som big government is over har i årtier domineret den kultur, der bestemte politisk handling som noget negativt. Der skulle være så lidt indblanding som muligt. Private aktører blev udlagt som principielt bedre end politiske institutioner. Denne indstilling passer til en såkaldt liberal demokratiopfattelse, der ser demokrati som kontrol med magthaverne. Det væsentligste er, at den enkelte kan sikre sine rettigheder. Retssager bliver vigtige til politiske slagsmål, fordi individet anført af advokater her prøver sine rettigheder.

Efter rædslerne i New Orleans bliver det 'endnu ikke afkodede budskab' offentligt: Det er den ideologiske modstand mod en stærk offentlig magt, som var skyld i den forsinkede og svage redningsaktion. Den amerikanske økonom Paul Krugman skrev:

"Hvad var årsagen til den politiske lammelse? Præsident Bush faldt igennem. Efter den 11. september kunne han stille befolkningen tilfreds med en tale. Denne gang krævede befolkningen handling - og Bush svigtede. Men regeringens fatale svigt var ikke bare en konsekvens af Bush' personlige begrænsninger, men af ideologisk modstand mod selve ideen om at bruge regeringsmagten i det offentliges tjeneste. Højrefløjen har i 25 år bekæmpet den offentlige sektor, den har fortalt os, at 'regeringsmagt' altid er problemet og ikke løsningen. Så der er ingen grund til at blive overrasket over, at regeringen ikke handlede, da vi havde brug for det."

De mange døde i New Orleans blev ifølge Krugman "dræbt af regeringens foragt for offentlig magtanvendelse". Bush-regeringen har ikke været modstander af handling forstået som militær magt. Men det kræver mere end militær og politimænd at regere et politisk fællesskab. Modsætningen til det liberale demokrati har en stor tradition i USA: Det såkaldte republikanske demokrati sætter aktiv politisk deltagelse og kollektiv viljesdannelse som normer. Man skal se sig selv som både ophavsmand til loven og underlagt loven.

Demokrati betyder selvstyring. Det er nu afgørende ikke bare for den amerikanske befolknings moralske kultur, men også for den fælles evne til at løse voldsomme problemer, at politisk handling igen bliver normen. Konfronteret med global opvarmning, opløste fællesskaber og fatal social udstødelse er det nødvendigt, at offentlige argumenter og videnskabelige erkendelser kan føre til politisk handling. Det var ikke, fordi truslen mod New Orleans var ukendt. Avisartikler og rapporter havde længe inden Katrina advaret mod følgerne af en eventuel orkan. Man vidste det godt. Man brugte bare ikke sin viden politisk. Heldigvis er verdens supermagt også verdens ældste demokrati; der er i USA en oppositionel kultur og tradition for republikansk selvstyring. Den mest massive kritik mod nyliberalismens doktriner kommer nu i amerikanske medier. Katrina er et pigenavn og en orkan, det kan også blive indledningen til et opgør med den politiske afmagt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her