Læsetid: 3 min.

Når bageren er både brød og skuespil for folket

Et stort urbant problem er blevet løst, og et selskab blev til en fest
25. marts 2006

"Det er nemmere end man sku' tro", synger Magtens Korridorer på deres seneste og hidtil eneste album: At bo på Vesterbro. Sangen fortsætter med, at 'drengene kommer ned', og det rimer på 'ryger en morgenfed'. Her går det godt.

Men borgere på Vesterbro, som ikke stimulerer sig med hash, har gennem år haft et problem, som ikke gør det så nemt, som man skulle tro at bo på Vesterbro. De er kendt som 'symbolanalytikere', og de skammer sig ikke over at gå i samme tøj som gymnasielever, selv om de er blevet 35. De møder stadig hinanden med klaskende håndflader og råber 'hold kæft, hvor var du blæret i går'. Selv om de har fået børn. Men når de ved selskaber er færdige med at udveksle nye 'blogs', detaljer om optimering af friværdier og historier om andres menneskers uigenkaldelige fiasko, så har samtalen strejfet en æstetisk og praktisk skandale på Vesterbro: Hvor køber man italiensk eller fransk brød af værdig kvalitet? Brød er ikke bare brød for folket. Brød er både skuespil og ernæring, det er både livsstil og føde. Så når der mangler dyre bagere, mangler der noget vitalt. Rundt om de gode borde har efterlysning af det værdige brød været gennkommende tema for jammer.

"Vesterbro savner virkelig en delikat bager", har man sagt.

En bekendt bliver let bitter efter tre, fire glas god rødvin og en øl fra udlandet:

"For satan" har han sagt og lagt nikotibtyggegummiet i underkoppen:

"Det stinker af failure, at man ikke kan finde det gode brød på Vesterbro."

Bageren på Enghave Plads putter valnødder i croissanterne! En anden bager laver frøsnappere så store som et lokumsbræt, og hvem gider have det på sin tallerken? En tredje er bare cheap og en fjerde har mærkelige åbningstider. Så er der bageren på Fisketorvet, men der lugter af billige Corner-cigaretter og brændte cocktailpølser fra brunchbuffeterne: Her kan bekendte & venner ikke købe brød.

"Der var den franske bager på Værnedamsvej", sagde han - og en udenlandsk øl, et stykke nikotintyggegummi og en håndfuld grønne japanske snacks senere: "Men den er jo lukket nu." Nogle begyndte at tage bilen ud til Christianshavn for at købe morgenbrød i Lagkagehuset: "Det er satme splendid", sagde han så.

Andre holdt op med at spise brød overhovedet om morgenen. Man gik over til frugt og juice og et raffineret anrettet æg. Det var faktisk sværere end man skulle tro at købe brød på Vesterbro.

Men pludselig viste der sig et mirakel på Vesterbrogade: En Emmery's! Den bekendte skreg i telefonen, og man kunne høre, at han var ved at blive kvalt, da han slugte sit nikotintyggegummi: Et filial af Emmery's var observeret! "De fører både hjemmelavede og importerede specialiteter", råbte hans kone i baggrunden.

Lige efter diskussionen om nyheden om rentestigningen fra den europæiske centralbank meddelte de ved et nyt selskab samme aften, at 'Emmery's også var både økologisk og venstreorienteret'. Det kunne ikke blive bedre. Det var noget med, at Emmery's på Nørrebro leverede brød til fattige. Der blev skålet på Emmery's - i den særlige østrigske vin, som Emmery's også sælger. Den bekendtes kones overlæbe dirrede, da hun som et katalog refererede, at "Albert Boxlers vine fra skråninger omkring Niedermorschwir er tætte og koncentrerede på grund af det lave udbytte, der høstes fra den enkelte mark." Det havde hun læst på hjemmesiden.

Ved et mærkeligt tilfælde blev Magtens Korridorers seneste og eneste album i samme nu spillet:

"Det er nemmere end man sku tro" råbte og dansede de fleste til selskabet nu: "at bo på Vesterbro." Det var nemt at ryge ned og ryge en morgenfed, sang de fleste højt. Børnene sov jo allerede. Den bekendte lavede faktisk en joint. Og selskabet blev til en fest, og børnene sov stadig, og nogle begyndte at sammenligne priser på tatoveringer. Og strippere til polterabend. Og vægttab. Og hårtab. Og ud på morgenen endte de nede på Vesterbrogade for at stå der, når Emmery's åbnede. Men de gik forkert, og de havde godt nok hørt rygtet, men da solen stod op over byens tage, kunne de se, at en ny filial af Lagkagehuset var blevet installeret på Vesterbrogade. Det var for godt til ikke at være sandt. Det står der endnu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her