Læsetid: 3 min.

Når (b)ordet fanger

Forbrydelsens element smitter og må ligesom Jahves navn behandles med diskretion
13. december 2005

I arkaiske samfund er magisk smitte en farlig ting, og smitten overføres ikke kun ved berøring, men også ved benævnelse. Som bekendt måtte israelitterne ikke udtale Guds navn, endsige afbilde ham - en opfattelse, der gik i arv til Islam. En tolkning lyder, at enhver afbildning af Gud vil være en karrikatur og ethvert prædikat en fornærmende reduktion af den almægtige - men på den anden side er det vel allerede formasteligt at mistænke den almægtige for sådan nærtagenhed. Den oprindelige begrundelse turde snarere være den, at vi ikke tåler berøring med den højeste kraft andet end i homeopatiske doser - med undtagelse af enkelte gale profeter hinsides resocialisering.

Men hvordan kan det være, at allerede sproget og navnet menes at kunne overføre fornærmelse den ene vej og ubærlig kosmisk kraft den anden vej? Det har måske at gøre med, at alle tegn har deres oprindelse i en intim berøring med det betegnede. Hvis jeg har mødt en løve og vil kommunikere derom til stammefællerne trods et yderst rudimentært sprog - så vil det mest oplagte være at vise pels, spor, ekskrementer eller rester af løvens måltider, som stammefællerne kan afkode. For et frit opfundet ord helt uden ledsagelse af konkrete 'links' ville ingen kunne gætte betydningen af.

En anden mulighed er at efterligne løvens bevægelser og brøl. Efterhånden forenkles tegnene, men de vedbliver at opleves som organisk forbundne med løvens væsen. Konventionelle tegn som ordet 'løve' uden ringeste lighed med det benævnede er en avanceret opfindelse, og derfor klæber smitten stadig ved - for den naive oplevelse er jo, at tingenes 'rigtige navn' er inderligt forbundet med deres væsen.

Transport af mening

Men selv uden magisk smitte kan vi på logikkens grund finde transport af mening: Således kalder vi alle aktive verber, som kræver et objekt, for transitive - f.eks. verbet 'at slå'. Og vi taler om transitive relationer såsom relationen 'større end': For hvis a er større end b, og b større end c - da er a større end c.

'Logisk transport' sker også, når karrikaturer af Allah opfattes som en krænkelse, selv om de vantro århusianeres interne joke reelt ikke forholder sig til Allah som person. Ja, selv det at forholde sig overbærende til en joke, som i muslimsk sammenhæng ville være blasfemi, opfattes som forsvar for umoral og besmittet med blasfemi. Transport af mening sker altså, når man ved at forsvare en person gøres moralsk medskyldig i ånden.

Således er allerede det at forsvare en umoralsk handling eller holdning faktisk umoralsk, hvis det da ikke beror på misforståelse i god tro; tilsvarende er det forbudt ved lov at opildne andre til at foretage handlinger, der er forbudt ved lov - med mindre man gør det i den tro at nævnte handlen ret beset er legal.

En anderledes og raffineret logisk transport sker, når vi anklager en person for at have gjort noget umoralsk eller ulovligt uden dokumentation for det. For uden sagligt grundlag at bringe andre i klinch med anklagemyndigheden er at krænke såvel lovens integritet som den uskyldigt anklagede. Derfor bør denne særlige type injurier nødvendigvis også være ulovlige.

Et eksempel var dengang Pia Kjærsgaard rejste og tabte en injuriesag mod Karen Sunds (MF), der havde beskyldt Kjærsgaard for at være racist. En sag hvor Højesteret ved at fastholde den hyppige udvandede og overførte brug af prædikatet 'racisme' kunne erklære dette prædikat harmløst og dermed tillige legalt.

Op i røven

Højesterets dom kan dog diskuteres: For vi må gå ud fra, at når toneangivende sprogbrugere offentligt beskylder hinanden for racisme, må det være dette ords oprindelige, primære og pålydende betydning, der menes, hvis ikke andet tydeligt fremgår. Og i samme retning peger det forhold, at en offentlig beskyldning om racisme jo ville miste hele sin retoriske slagkraft, hvis der ikke netop mentes racisme i dette ords pålydende og belastende forstand. Hvis Karen Sunds således i virkeligheden blot mente, at Pia Kjærsgaard er indædt modstander af yderligere indvandring, ville hun næppe have brugt så stærke ord - med mindre hun da netop var ude på at score billige points ved at gøre nævnte holdning ensbetydende med racisme.

Men som sagt er det umoralsk mod bedre vidende at beskylde andre for umoral - ligesom det logisk set bør være ulovligt at beskylde folk for ulovligheder uden dokumentation derfor. Thi forbrydelsens element smitter og må ligesom Jahves navn behandles med diskretion. Men nu er det jul igen, så i Jesu navn: op i røven med det!

Henrik Bandak er filosof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu