Læsetid: 3 min.

Når EU-støtten forsvinder bliver der færre mælkebønder

EU-tilskuddet til mejerikoncernen Arla er omkring 100 millioner danske kroner større end det overskud på 801 millioner, som Arla skrev på sin bundlinje for nylig. Fra 2013 skal støtten helt væk, det betyder produktion i andre lande og endnu færre mælkebønder i Danmark
11. januar 2006

BRUXELLES - Mejerigiganten Arla modtog i regnskabsåret 2004-05 i alt 903 millioner kroner i støtte fra EU's forskellige kasser. Det oplyser koncernledelsen, efter Information konfronterede den med tal for koncernens EU-støtte frembragt via aktindsigt i et samarbejde mellem journalister i Danmark, Sverige og Storbritannien, som er koncernens tre hovedlande.

- 903 millioner i tilskud, og 801 million på bundlinjen i samme årsregnskab er jo et ordentligt underskud på over 100 millioner kroner, hvis ikke støtten var der?

"Sådan kan du ikke regne," siger vicedirektør i Arla, Andreas Lundby. "Det er jo et spørgsmål om, hvad du kan få for dine varer uden støtte."

Men EU har netop lovet at afskaffe eksportstøtten, der udgør størstedelen af de mange hundrede millioner. Og Arla er inde i en alvorlig omstilling, for uden denne støtte kommer både Arla og det danske landskab til at se anderledes ud.

Frisk mælk, yoghurt og hytteost vil stadig blive produceret i Europa, spår både Lundby og andre kendere af branchen. Men det bliver ikke nødvendigvis i Danmark, for der er andre steder i Europa, hvor det er billigere at producere.

"En radius for frisk mælk er 700-900 kilometer," siger Andreas Lundby.

Det svarer til en tur fra Århus til Sydtyskland eller til det østlige Polen.

Andelsmejerier som Arla har dog - på trods af størrelsen - en særlig tilknytning til den jord, de er vokset på. I modsætning til aktieejede mejerier er Arla knyttet til Danmark og Sverige, fordi verdens femtestørste mejeri ejes af de danske og svenske mælkeproducenter. Men selve mejeriproduktionen kan meget vel flytte ud af Danmark.

"Meget vil gå ud af Danmark, fordi Danmark er et høj-omkostnings-land. Det vil gå til andre EU-lande. Man prøver nok også at komme tættere på de markeder, man forsyner ude i verden," spår Hans Bender, Mejeriforeningens mand i Bruxelles.

Jylland - Saudi-Arabien

"Vi flytter en hel produktion til Mellemøsten, og lukker dele af arbejdspladserne her. For eksempel lukker en fabrik i Nordjylland og flytter til Saudi-Arabien. Dermed skaber vi masser af arbejdspladser der. Vi har også store fabrikker i Kina og i Argentina," fortæller Andreas Lundby.

Udviklingen er allerede begyndt. Arla har rationaliseret i Danmark og Sverige og lukket mindre mejerier de senere år, men indgik sidste år tre joint-venture projekter med mejerier i Libanon, Qatar og Kuwait. Det fordoblede antallet af Arlas arbejdspladser i Mellemøsten fra omkring 1.000 til 2.000, hed det i en pressemeddelelse dengang.

Tættere på kunderne i verden, og mere forædling er vigtige dele af Arlas strategi, 'værdiforædling' er kodeordet. Ved at sælge dyre, små og salgsklare ostehapse tjener mejerikoncernen mere, end hvis den blot sælger langtidsholdbar mælk i form af mælkepulver til forarbejdning andre steder i verden.

Færre bønder

"To tredjedele af tabet skulle vi gerne hente via værdiforædling," siger Lundby. "Den sidste tredjedel bliver lukket ved, at mælkeprisen kommer til at falde," konstaterer han.

Det betyder færre penge til landmændene herhjemme for hver liter mælk. 700-800 af Arlas leverandører og ejere forsvinder hvert år allerede nu. Og det selv om EU giver kompensation til landmændene via jorden, så de har en "vis form for stabilitet", som Lundby siger.

Det er EU i øvrigt forpligtet til ifølge traktaten, der foreskriver, at EU skal sikre en "rimelig levestandard" for landmændene.

Men netop fordi de danske landmænd er blevet større og mere effektive, mener Andreas Lundby, at de er godt rustet.

"De nordeuropæiske bønder er mere omstillingsparate og har afviklet flere," siger han - i modsætning til nogle syd- og østeuropæiske brug, hvor langt flere mennesker arbejder på meget mindre gårde.

Efter årtier med kunstigt høje priser i EU - mellem 30 og 40 procent over verdensmarkedet ifølge Mejeriforeningen - er der nu akut behov for endnu mere effektivitet for at klare prisfaldet, lyder argumentet.

"Vi må slås for at holde markedet. Det gør ondt på bønderne nu. Der er lige lavet en tilfredshedsundersøgelse i Arla, og mælkeproducenterne følte sig ikke godt behandlet. Jeg tror, at det hænger sammen. Hvis du får færre penge, er du nok mere utilfreds med alt muligt, end hvis du får mange penge. Det er hårde tider," siger Hans Bender.

Oplysningerne om Arla er opnået gennem et samarbejde mellem Information og journalisterne Kjeld Hansen og Nils Mulvad, der arbejder på en rapport for tænketanken CEPOS. Svenske og britiske tal er opnået i samarbejde med journalist Staffan Dahllöf samt den britiske avis The Guardian og tænketanken Foreign Policy Center.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her