Læsetid: 7 min.

Når filmfolk møder fynboer

I Faaborg-Midtfyn kommune bliver kulturen blandt andet brugt til at sparke liv i erhvervet. Projektet FilmFyn sørger for optagelser af succesfilm i idyllen og giver arbejde til lokale håndværkere, så sy'fynboerne nu blandes med driftige filmfolk i helikopter. Dem vil politikerne gerne have flere af
29. december 2006

Kunstelskeren Preben Bille Brahes lig troner i sin sarkofag i den gamle greves private ferskenfarvede mausoleum ved Horne Kirke på sydvestspidsen af Sydfyn, Fyns eneste rundkirke. Omkring grevens sarkofag er hans familiemedlemmer stedt til hvile i egne sarkofager, deriblandt hans tre koner.

"Han sled sine kvinder op. Det var dengang, der var store mænd til," griner kirkens præst, Jesper Hartvig Svärd. Det er hans kirke, som danner rammen om Anders Thomas Jensens Adams Æbler fra 2005, en film inspireret af Jobs Bog og ifølge Jesper Hartvig Svärd dét års bedste prædiken.

Da filmfolkene optog filmen i 2004, satte de kirken på den anden ende som et pulserende kulturelt fremmedelement fra det københavnske filmmiljø, midt i det lille lokalsamfund ved "finis terra," som Jesper Hartvig Svärd kalder halvøen Horne Land for enden af Fyn.

Preben Bille Brahe, som ejede kirken frem til sin død i 1857, bragte også kulturelle fremmedelementer fra det københavnske kulturliv. Døbefonten er et værk af Bertel Thorvaldsen, og bag alterbordet hænger C.V. Eckersbergs alterbillede fra 1812. Foran alteret ligger altertæppet, som Preben Bille Brahe ikke har haft noget at gøre med. Det har sognebørnene selv lavet og designet i slutningen af sidste årtusind. I Horne går man ikke så meget op i finkultur, forklarer Jesper Hartvig Svärd.

Uddannelsesniveauet er lavt på Sydfyn: kun få tager en studentereksamen, og de der gør, smutter væk så hurtigt som muligt. De resterende har en mere praktisk opfattelse af, hvad kultur er - det er mere hjemmelavet og et foreningsliv med streg under forening, forklarer Jesper Hartvig Svärd. Ikke Kunst med stort K af den slags, det er livet om at skabe.

Håber på miljø

FilmFyn, som investerede i Adams Æbler, er da også først og fremmest et erhvervsprojekt. Med egnsudviklingsmidler fra EU og støtte fra en række sydfynske kommuner gik projektet i gang i 2001 efter et koncept i stil med filmbyen i Trollhättan i Sverige.

FilmFyn investerer i filmene, til gengæld skal filmfolkene forbruge det dobbelte af investeringen i lokalområdet - ved at benytte lokale hoteller og restauranter samt give arbejde til håndværkere, som kan arbejde på settet, og til lokale regissører, sminkører og andre filmfolk.

Men mange af de engagerede i projektet håber, at der vokser et miljø af kreative filmfolk, og hvad dertil hører af eksperimenterende kultur- og erhvervsliv, frem.

Man vil gerne trække kreative virksomheder til Sydfyn med FilmFyn. De første er her allerede. Det kan give to meget forskellige typer af mennesker med to meget forskellige tilgange til kultur, og derfor kan der også komme et mindre kultursammenstød, forudser Horne-præsten.

"Hvis du skal rumme de nye, kan det ikke nytte, at her stinker af gylle, er grimt og flyder med gamle landbrugsmaskiner over det hele," siger Jesper Hartvig Svärd.

"Jeg kan godt frygte, at der bliver to kulturer. Hvordan lærer man folk at leve sammen? Du skal ikke mere end to generationer tilbage, før det var uhørt, hvis en pige fandt en mand på den anden side af sognegrænsen."

Reddede film

FilmFyns hovedkvarter ligger i gågaden midt i Faaborg by. Faaborg forbliver altså centrum for filmeriet, selvom politikerne i den nye Faaborg-Midtfyn Kommune rykker til Ringe. Og selvom det ikke er lykkedes at få en kommerciel biograf til at løbe rundt i byen. Faaborg har kun én biograf, og den er drevet af frivillige.

Men det var Faaborg Kommune, som i sin tid trådte til og investerede i den første FilmFyn-film, De grønne slagtere, da projektet var ved at strande i bureaukrati.

Hos FilmFyn er man ikke så bange for, at befolkningen bliver delt i to alt efter, om de kan lide kunst med stort eller lille k. Senest har man jo optaget Far til Fire ved Arresø Slot, og det er da så folkeligt, som det bliver.

Det kommer langsomt

Desuden er folk glade for FilmFyn, som har bragt en masse selvværd til Sydfyn, mener filmmanden Erik Crone.

Den tidligere leder af Det Danske Filminstitut og programdirektør på TV 2 blev tidligt kontaktet af de sydfynske politikere, som ville have gang i en filmindustri.

Nu driver han FilmFyn sammen med konen Birgit Olsen, og de to pendler hver dag til Faaborg. Fra Ærø.

"Filmfolket oplever, at lokalbefolkningen er meget mere imødekommende, end når man filmer i København. Der skal man jo søge park og vej om at få lov at filme på et eller andet fortov - og betale leje til kommunen for det. Hernede stiller folk op og vil gerne være statister," siger Erik Crone.

Han påpeger, at der i sommer mødte 3000 mennesker med medbragte klapstole op på en fodboldbane uden for Ærøskøbing for at se open air-fremvisning af Drømmen, som er optaget på Ærø.

Men skal der for alvor vokse et filmmiljø frem, skal FilmFyn nok brede sig til hele Fyn, hvilket også er planen, siger Erik Crone.

Birgit Olsen supplerer:

"Jeg tror, det kommer, men jeg tror, det kommer langsomt," siger hun. Et eksempel er filmmanden Thomas Kristensen, som har bygget et studie ved Fjellebroen nær Faaborg og nu pendler frem og tilbage - blandt andet i helikopter.

Men en ting er flyvende filmfolk, en anden er finkultur. Birgit Olsen giver Hornes præst ret i, at finkulturen har trange kår i området:

"Det kniber med det der med det store K, det gør det virkelig. Det er der ikke publikum til," siger hun.

Erik Crone: "Der er noget at finde, men det er meget afhængigt af individuelle initiativer. Tag Falsled Kro som madkultur. Det er et privat initiativ - de sagde: 'Vi ligger måske ikke ved København, men vi vil lave det bedste mad, der overhovedet fås.' De fik nogle franske kokke til at slå sig ned i Falsled, og det er blevet en kæmpe succes."

Birgit Olsen: "Men det er ikke de lokale, der kommer der. Det er folk som Thomas Kristensen, der flyver derned med sine kunder i sin helikopter og flyver tilbage igen. Det er ikke naboerne fra Falsled."

Men uanset om de vil spise de franske kokkes lækkerier eller ej, tror Thomas Kristensen selv fuldt og fast på, at der kan vokse et filmmiljø og deraf afledte skabende kulturlommer frem på Fyn.

"Filmfolket har fået øjnene op for egnen. Hvis der er en vis basismængde af film, kan man ligeså godt bo her og pendle til København som omvendt," siger han. Samtidig kan det smitte af på blandt andet teaterlivet, hvor nogle filmfolk kan arbejde, og det hjælper også, at TV 2 ligger i Odense.

"Alt det kan give grobund for, at der opstår en underskov af eksperimenterende unge og borgerforeninger, som leger med tingene og skaber kultur," siger Thomas Kristensen.

Støtter uden EU-tilskud

Sådan en underskov vil Faaborgs afgående borgmester, Britta Duelund, også gerne se. Hun skal næste år være medlem af den nye Faaborg-Midtfyn Kommunes kulturudvalg. Der er endnu ikke formuleret en kulturpolitik, fortæller hun i sit kontor på et flytterodet Faaborg Rådhus. Men i lighed med Svendborg, Ærø og Langeland kommuner har Faaborg-Midtfyn allerede besluttet at støtte FilmFyn i 2007 - i alt støtter kommunerne med 5,6 millioner kroner næste år. Kommunerne støtter altså fortsat, selvom det er slut med EU-tilskuddet til FilmFyn.

"Vi har jo set, at der er skabt arbejdspladser, og etableret nye virksomheder - som Thomas Kristensens studie og Documentary.dk nede på havnen," siger Britta Duelund.

Det sidstnævnte er et produktionsselskab med journalisten Flemming Helsted som indehaver.

Han har bygget et duftende træhus helt nede på havnen, hvorfra færgerne sejler til de sydfynske øer, et hus omgivet af vand på tre sider og med det nyeste redigeringsudstyr til at skabe dokumentarfilm.

Lige uden for vinduet kan man se 'grisemanden fra Ærø's grise blive læsset ind i en lastbil med et billede af en glad, vinkende gris og påskriften "Sundhed og trivsel".

Huset på havnen skal blandt andet fungere som et refugium for kolleger, som har brug for at komme væk for at koncentrere sig om at redigere, siger Flemming Helsted.

Men Documentary.dk producerer også selv, og FilmFyn investerer i projekter hos Documentary.dk. At have FilmFyn i ryggen fungerer som en "murbrækker" over for andre investorer, som ellers læser postnummeret, før de læser CV'et:

"Når jeg bare er Flemming fra Faaborg, er der ikke så stor sandsynlighed for, at pengene kommer ind," siger Flemming Helsted.

Han mener, at virksomheder som Documentary.dk kan være med til at skabe en anden tilgang til blandt andet kulturen end den hjemmelavede, som Horne-præsten Jesper Hartvig Svärd beskriver.

"Det stopper udviklingen i mange lokalsamfund, at man kan slippe af sted med at lave noget, som er næsten godt," siger Flemming Helsted.

"Men hvis vi skal overleve her, er vi nødt til aldrig at gå på kompromis med kvaliteten. Det smitter af på de lokale, vi arbejder sammen med, for vi er nødt til at stille de samme krav hele vejen ned i fødekæden."

Ambitionsniveauet er altså højere end husets tre etager, udstyret er det nyeste, og Flemming Helsted samarbejder med Zentropa og har en kosmopolitisk espresso-maskine i køkkenet. Alligevel føler han sig ikke rigtigt som en repræsentant for finkulturen.

"For Helvede ... vi hedder Documentary.dk, men hvis jeg møder nogen nede i byen, siger de 'Nå, det er da dig fra Dokkumentarry'"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her