Læsetid: 3 min.

Når folkemordere køber spalteplads

'Demokratisk, fredeligt og på vej fremad.' Sådan beskrev et annoncetillæg i the New York Times tirsdag Sudan
25. marts 2006

"Indbyggerne i denne lille landsby af stråtækte hytter forklarede mig, at de havde skudt og dræbt et medlem af den brutale janjaweed militia og pegede hen på hans lig. Jeg gik over for at kigge på ham... og så åbnede han øjnene. Det var en teenager, ca. 16 år gammel, som var blevet ramt, da han og fire andre angreb landsbyen nær grænsen mellem Chad og Sudan. De fleste landsbyer er ubevæbnede, så det er en let sag for den arabiske janjaweed militia at dræbe, voldtage og ødelægge landsbyerne, mens de råber racistiske slogans af de afrikanske stammer, som bebor dem. Men en eller anden i den her landsby havde en AK-47 og brugte den til at jage angriberne væk."

Ovenstående er en af flere historier som New York Times-journalisten Nicholas Kristof har haft med sig hjem fra Darfur, Sudan. Han fortæller gribende fra regionens rædsler, hvor de arabiske militser jager de afrikanske stammer, som om de var dyr; sætter ild til deres landsbyer, river børn ud af forældrenes favn og smider dem ind i de brændende hytter.

Rædslerne er dokumenteret i stakkevis af rapporter fra Human Rights Watch og Amnesty International, og alle konkluderer uden tøven, at overgrebet på de afrikanske stammer er folkemord, købt og betalt af den arabisk-dominerede regering i Khartoum.

Det dokumenterer Kristof også i sine interviews med to tilfangetagne janjaweed-medlemmer, som forklarer, at de blev lovet 250 dollar, hvis de kunne dræbe landsbyens sheik og drive beboerne på flugt.

Sceneskift til New York City, hvis beboere tirsdag kunne åbne New York Times og finde et otte-siders indstik fra Sudans regering.

På forsiden af annoncetillægget kunne de se landets Anden Vicepræsident, Ali Othman Taha, forsikre læserne om, at "vores tilgang til dannelsen af en regering har været i samarbejdets og partnerskabets ånd."

Andetsteds beskriver tillægget Sudan som en "fredelig og demokratisk stat på vej frem" og på New York Times' reklamebureaus website kan man nyde et videointerview med Taha, hvor han smilende erklærer, at han "er beæret over at være udvalgt af Gud til at være en af Sudans fredsgesandter".

Pris for indstik: 929.000 dollar.

I de mange rapporter om det fortsatte folkemord i Darfur kan man imidlertid også læse om Tahas rolle under præsident Omar Al-Bashir, som kom til magten ved et kup i 1989: Taha er hovedarkitekten bag folkemordet. Han hører til i den absolutte top af listen over Sudans værste forbrydere.

Hvad siger det altsammen om avisen New York Times? At avisen, dens prestige og alt, hvad den påstår at stå for, er til salg? Når fredsaktivister har villet indrykke annoncer mod invasionen og besættelsen af Irak, har avisen ofte sagt nej med henvisning til "upassende eller oprørende" indhold i annoncerne.

Hvis escortpiger ville have en sektion i avisen a la Ekstra Bladets massagesektion, ville de blive grinet hele vejen ud af reklamebureauet. Ingen superluksusværtinder her, tak. Det er umoralsk.

Da de berygtede Muhammad-tegninger gik verden rundt, trådte New York Times et skridt tilbage; undlod at trykke dem med henvisning til, at de som andre medier "ikke havde for vane umotiveret at trykke religiøst fornærmende materiale, og slet ikke når tegningerne så nemt kunne beskrives med ord."

Personligt betragter jeg tirsdagens annoncetillæg, som det sidste søm i kisten på, hvad der blot for få år siden var en af verdens bedste aviser.

Den burde hurtigst muligt fjerne sit slogan All the news that's fit to print fra forsiden overste venstre hjørne. I stedet burde der på hver eneste side stå: Whatever dude. As long as you pay and don't criticize the war...

Man kan selvfølgelig ikke bebrejde avisen, at den forsøger at holde bundlinien ude af det røde felt. Men at trykke et hvidvaskende tillæg om Sudan betalt af det forbryderslæng, som styrer landet, er et dybt buk ned efter pengene.

Jeg venter nu kun på tillægget "Osama - freden og samdrægtighedens emir", et annoncetillæg om Osama bin Ladens religiøse velgørenhed og kærlighed til muslimer og vesterlændinge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her