Læsetid: 5 min.

Når forbryderne fortryder

Konfliktrådet er et middel mod gengangere i straffesystemet. Der er politisk flertal i Folketinget for at indføre konfliktråd i alle landets politikredse. Dansk Folkeparti er eneste modstandere, men de har fået vetoret af regeringen
20. juli 2006

Fra 1998 til 2002 kørte et forsøg i tre politikredse Ringsted, Roskilde og Glostrup. Hvis straffesager som røveri, indbrud eller mindre voldssager var egnet til det, skulle politiet foreslå parterne i sagen et konfliktråd. Det er et møde mellem offer og gerningsmand et neutralt sted sammen med mægler.

Her er det meningen, at begge parter fortæller sin version af forbrydelsen. Det skulle ikke erstatte straf, men være et frivilligt supplement.

Der blev i alt gennemført 150 konfliktråd, og en evaluerende rapport udarbejdet til Justitsministeriet viste stor tilfredshed blandt både ofre og gerningsmænd. Otte ud af 10 deltagere betragtede det som vellykket. Dengang anbefalede Det Kriminalpræventive Råd at gøre løsningen landsdækkende. Det gør de stadig.

Efter forsøgsperioden var det op til politikerne at bestemme den videre skæbne.

Tonerne var positive fra regeringen. Alligevel var landsdækkende konfliktråd ikke en del af det forlig, den i 2003 indgik med Dansk Folkeparti. Det var en flerårsaftale, hvor politiets budget planlægges.

Bolden til indkast

En af kritikerne af konfliktråd, medlem af Folketingets retsudvalg, Kim Christiansen (DF), forklarer partiets skepsis, der også gælder i dag:

"Konfliktrådet dur ikke. De kriminelle skal jo straffes. De skal ikke sidde og kigge ofrene i øjnene. Vi afviser kategorisk en udbredelse til hele landet. Også selv om det kun er et supplement til straffen."

I en erkendelse af det frugtbare udbytte for ofrene i forsøgsperioden fik justitsminister Lene Espersen (K) imidlertid indføjet, at ordningen kunne køre videre i de tre kredse.

Til september 2006 er det igen blevet tid til, at konfliktrådene skal forhandles.

Gør det landsdækkende

Susanne Clausen, ph.d. i kriminologi på Københavns Universitet, har forsket i alternativ kriminalitetsbekæmpelse. Og hun forklarer:

"Der er mange undersøgelser fra udlandet, der viser, at forbrydernes risiko for at falde tilbage i kriminalitet er mindre efter deltagelse i et konfliktråd."

Derfor har hun svært ved at se, hvorfor det ikke skulle virke i Danmark.

Hun erkender, at der kan være faktorer, man skal tage hensyn til, når man sammenligner danske forhold med udenlandske statistikker. Problemet er, at der ikke findes dansk forskning på området.

"Derfor bliver vi nødt til at basere os på udenlandsk forskning, og det kan vi sagtens. Jeg anbefaler en landsdækkende ordning," siger hun.

Hun henviser til den amerikanske kriminolog William R. Nugents forskningsresultater. Ved at basere sine konklusioner på et meget større antal sager end sædvanlige forsøg på samme område, opnår hans undersøgelse høj troværdighed.

Det viser sig, at konfliktrådet gør en forskel. Cirka 10 procent færre faldt tilbage i kriminalitet efter at have deltaget i et konfliktråd i forhold til en almindelig behandling ved en domstol.

Forskelsbehandling

Det Kriminalpræventive Råd har for nylig i en rapport foreslået, at der træffes en beslutning. Skal konfliktråd tilbydes til ofre og gerningsmænd i hele Danmark, eller skal det lukkes ned?

Kompromiset, som har kørt i de sidste tre år, kan ikke fortsætte. Forsøgsperioden er slut, og der må træffes en beslutning. Konfliktrådsleder i Det Kriminalpræventive Råd Henning Maigaard uddyber:

"Det er jo forskelsbehandling, så det basker. Hvis du bor inden for de tre politikredse, kan du få tilbudt det, ellers ikke."

Rapporten lægger derudover ikke skjul på sin støtte til en landsdækkende ordning. Den peger på, at der stort set over hele linjen har været tilfredshed med udbyttet.

Blandt de adspurgte politibetjente spores der dog en smule træthed. I de tre politikredse har de stået for vurderingen i hver enkelt sag. Altså taget stilling til hvorvidt sagens parter ville få noget ud af et konfliktråd. Holdningen blandt nogle af dem har været, at den administrative byrde har været til unødig stor gene.

Ifølge Henning Maigaard kan det løses ved, at der indarbejdes en fast praksis på området. Det kan måske pr automatik blive overført til et råd under Socialministeriet. Så skal politiet bare give besked, når en gerningsmand har erkendt sig skyldig.

Er langt bagefter Norge

De lande, vi normalt måler os med, har for længst indført konfliktråd og udbredt det. I Norge har der siden 1980'erne været landsdækkende konfliktråd. De havde sidste år over 8.000 sager igennem konfliktrådet, mens vi i Danmark havde 34, fordelt på de tre politikredse.

En vigtig forskel er, at norske dommere i straffesager har mulighed for at idømme konfliktråd. Det betyder eksempelvis, at en norsk indbrudstyv kan blive pålagt at mødes med husejerne i et konfliktråd for at aftale, hvordan han kan reparere på skaderne. Derudover skal han selvfølgelig komme med en undskyldning.

Guleroden er, at overholder han kravene, bortfalder indbruddet fra hans straffeattest.

Anette Storgaard fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi forklarer forskellen i den danske og norske udvikling: "I Norge har de en helhedsindgang til tingene. De tænker ikke kun på at straffe. De ønsker selvfølgelig, at kriminelle skal blive mere lovlydige, men erkender, at problemerne tit udspringer af nogle sociale forhold."

Hun påpeger desuden, at kriminalstatistikken ikke har udviklet sig i negativ retning efter den markante ændring i forsøget på at gøre Norge forbryderfrit.

Der synes altså ikke at være risiko for, at antallet af lovovertrædelser stiger, fordi nogle folk dømmes til konfliktråd i stedet for straf.

Siri Kemeny er seniorrådgiver i Konfliktrådet, som er den institution, som administrerer det norske tiltag.

Hun forklarer, at holdningen i Norge er den, at det er sundt for mennesker selv at løse deres indbyrdes konflikter. Alligevel er konfliktråd ikke altid løsningen:

"Selvfølgelig er det ikke alle sager, der kan ordnes med en samtale. Det gælder blandt andet mord, grov vold og økonomisk kriminalitet. Straffesystemet skal jo ikke fuldstændig afskaffes."

Tilhængere i flertal

Hvis beslutningen skulle afgøres ved almindelig håndsoprækning nede i folketingssalen ser det ud til, at et flertal ville stemme for. Med undtagelse af Dansk Folkeparti er alle partierne lune på ideen.

I det hele taget er modstandere af konfliktråd svære at opstøve. Når det alligevel ikke er blevet til noget, skyldes det, at konfliktrådet er en lille brik i et stort spil, der afgøres til september, når næste flersårsaftale skal forhandles.

Der skal bevillingen til politiet bestemmes, og her kommer konfliktrådene ind i spillet om et kompromis.

Med en anslået pris på syv til 10 millioner kroner virker det ikke overvældende i forhold til det samlede budget på næsten 6,8 mia. kroner i 2006.

Men i bund og grund handler det om, hvor højt på ønskesedlen disse konfliktråd står hos regeringen.

Retsordførerne fra henholdsvis V og K, Birthe Rønn Hornbech og Tom Behnke, er begge positive, ligesom justitsminister Lene Espersen (K) synes overbevist.

Rådenes fremtid afhænger af, hvor stærkt Dansk Folkeparti ønsker at dømme konfliktrådet til døden.

Jakob Villumsen er freelance-journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu