Læsetid: 3 min.

Når havet gisper

28. august 2006

EN GRØNTGLINSENDE, slimet algesuppe. Det syn er skvulpet strandgæster i møde denne august. Synet har skræmt de fleste fra at hoppe i. Fornuftigt nok, for alger kan være noget giftigt stads. Det mest foruroligende ved algesuppen er dog, at den er en budbringer om langt større ulykker end en opgivet badetur. Suppen er et varsel om død for havets liv. For når algerne selv dør, synker de mod bunden og går i forrådnelse. Den proces sluger vandets naturlige ilt, og uden ilt dør bunddyr og fisk. Det er det, der i disse dage sker i danske søer og vandløb og i Mariager Fjord.

I Mariager Fjord klatrer krabber op ad bundgarnspæle for at nå op, hvor ilten stadig er. Men iltsvindet breder sig, opad og udad i fjorden. Når krabber, muslinger og andre bunddyr kvæles, bidrager deres forrådnelse til endnu mere iltsvind.

ALGER ER IKKE forurening. De er en del af vandets økologi, og fra naturens side en nyttig del. Alger er foder for dyr, og i en global balance tjener de til at binde luftens kvælstof.

Problemerne opstår, når algerne overgødes. Så blomstrer de eksplosivt op. Også dette kan være et naturligt fænomen. Langt tilbage i menneskets historie kendes beretninger om, hvorledes - efter en varm og regnfuld sommer - markers vækstlag er skyllet i vandløb og har forvoldt alge-opblomstring og fiskedød.

Det nye er hyppigheden og udbredelsen af iltsvind. Det begyndte at hærge Danmark omkring 1980. Miljøstyrelsen udsendte i 1984 en lærd udredning, der fik navnet 'NPO-Redegørelsen'. N står for kvælstof, P for fosfor og O for organisk stof. Redegørelsen påpegede, at overgødningen af alger med NPO kom fra manglende kommunal rensning af spildevand, fra industriens udløbsrør og fra landbruget.

Det lykkedes imidlertid landbrugets magtfulde organisationer - i samspil med partiet Venstre - at forhindre, at NPO-Redegørelsen blev fulgt op med politisk initiativ.

SÅ EKSPLODEREDE vandmiljøproblemerne. Bogstaveligt talt. I begyndelsen af oktober 1986 døde 500 kvadratkilometer af Kattegat som følge af iltsvind. Efterhånden som farvandets fiskere landede deres fangst af døde bunddyr, var det tydeligt, at noget var galt. Christiansborg-politikerne lå underdrejet efter at være trynet af landbrugsorganisationerne i den manglende NPO-opfølgning. Det var Danmarks Naturfredningsforening, der greb initiativet med en seks-punkts handlingsplan: 'Red havet omkring Danmark - nu!' De seks punkter fremkom ved, at foreningen for hver af de tre forureningskilder - kommuner, industri og landbrug - krævede indsats mod to slags forurening: Den, der var ulovlig efter allerede gældende regler, men hvor myndighederne havde vendt det blinde øje til. Og den, der var lovlig, men som ikke burde være det. Naturfredningsforeningen satte som mål for handlingsplanen, at den samlede udstrømning til vandmiljøet af kvælstof og fosfor burde halveres.

Planen blev adopteret af Det Radikale Venstre, der stillede den som dagsorden i Folketinget, med den stramning at fosfor skulle nedbringes med 80 procent. Da Poul Schlüters borgerlige firkløver-regering var lammet af Venstres underhåndsspil med landbrugets organisationer, måtte De Radikale to gange rykke ud med dagsordener i 1986/87 - den anden gang ledsaget af en trussel om en effektiv kvælstofafgift, hvis ikke landbruget formåede at nedbringe sin miljøbelastning.

Det var hurtigt landbruget, der var blevet vandmiljøproblemet. Kommunerne og industrien erklærede sig nemlig indforstået med at yde deres bidrag. Og det har de i praksis levet op til siden. Derimod har landbrugets organisationer ihærdigt og under dække med Venstre saboteret vandmiljøplanen og dens målsætning i de 20 år, der er gået, siden planen blev til.

DERFOR ER DEN GAL i Mariager Fjord, og hvor ellers vandets liv lider i Danmark. Meget miljøsvineri kan man give Østeuropa skylden for, men ikke tilstanden i dansk grundvand, åvand, søvand og fjordvand. Og værre kan det blive. Dels presses vandmiljøet nu også af klimaændringer med højere temperaturer, hvad der i sig selv fremmer algevækst. Dels overtager kommunerne fra nytår vandmiljøforvaltningen fra amterne, der dog har vist vilje til at trodse gyllebaronerne. Det gør kommunerne næppe.

Og for at det ikke skal være løgn, har VKO-partierne sammen med de - ikke længere miljømodige - Radikale lavet en slatten aftale om landbrugets miljøregulering, der nu står til at blive lovtekst. Mere gylle vil flyde.

Og den kvælstofafgift, der vitterligt kunne gøre en forskel? I fredags lovede Venstres skatteminister Kristian Jensen i BT, "at der ikke bliver flere afgifter med miljøbegrundelser". Så er det slået fast, rent principielt. Samtidig takker Venstre sine sponsorer i landbruget.

Fjorden er så død, mor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her