Læsetid: 3 min.

Når det høje skattetryk bliver sidste fattelige forklaring på hvorfor Frankrig stadig

Frankrigs mest elskede sanger Johnny Hallyday ansøger om belgisk statsborgerskab. Det er ikke blot en national ydmygelse. Det er også en dårlig vits
21. januar 2006

Efter to ugers ransagelse synes franskmændene så småt at være kommet sig over chokket. Sidste uges nyhed om, at landets mest afholdte og bedst sælgende sanger, Johnny Hallyday, nu vil skifte sit franske pas ud med et belgisk, lignede en kort stund den endelige ydmygelse.

"Johnny har ganske enkelt fulgt sit hjerte," forklarede den belgiske ambassadør i Frankrig, Pierre-Dominique Schmidt: "For en ren objektiv betragtning er han godt nok meget belgisk. Han beundrer Frankrig, som har givet ham så meget. Men han har det sindelag, som vi har her hos os, hvor han kommer så ofte," - i Belgien, hvor også hans far kom fra.

Efter al snakken om udflytning af arbejdspladser til Kina og forskerflugt mod USA var rockkongens erklærede afsked dråben. Identitetskrisen var uundgåelig. Franskmændenes selvtillid er i bund. Når manden, der for blot tre et halvt år siden slog tonen an ved fodbold-VM i 2002 med landholdssangen Kom så med alle sammen, i dag ikke længere gider Frankrig, hvem gider så?

Flere franskmænds første reaktion var dog blank afvisning af kendsgerningerne. Derefter mistro. Og endelig kontraangreb på budbringeren. At formidle den dugfriske nyhed var ensbetydende med at sætte både sin troværdighed og vennekreds på spil: "Umuligt! ... Det kan ikke passe ... Du må have misforstået noget ... Du gør grin med mig... Du lyver! ... Det er nok fordi, du er dansker..."

Er La France ikke længere en verdensmagt, er landet i det mindste stadig den fransktalende verdens centrum, kunne man forstå.

Tanken om, at Johnny også kaldet Jojo - forfatter og fortolker siden 1960 af uomgængelige klassikere som Jesus kristus er en hippie og Sort, det er sort - ville forlade sit hjemland til fordel for Belgien, forekom ikke blot usandsynlig, men også absurd. For er belgiere om nogen kendt for noget i Frankrig, er det deres uheldige hovedroller i en alenlang og til stadighed uafsluttet række af franske vittigheder. Forestillingen om dette folkefærd som pommes-frites spisende og småt begavet undermennesker, der til eksempel bytter koner uvidende, at konerne også bytter mænd, var ikke foreneligt med billedet af den store franske stjerne.

Taget i betragtning, at Johnny nøjsomt plejer sit image gennem plastikkirurgiske indgreb og efterfølgende retouchering i fotoshop, ligner seneste prioritering mest af alt et pudsigt indfald à la ufrivillig vandladning.

Dagen inden, nyheden om Hallydays beslutning nåede Frankrig, blev forestillingerne atter cementeret. Andetsteds, i en anden sammenhæng, italesat af en belgisk journalist, havde premierminister og litterat Dominique de Villepin gjort en anstrengelse for at udtrykke fransk begejstring for nabolandet mod nord. Det var et flot forsøg:

"Belgien, det er et fantastisk land! Forøvrigt, måske har De bemærket det: Napoleon er altid blevet vel modtaget i Belgien. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare Dem det, men hver gang jeg befinder mig i det land, så har jeg det godt. Der er et eller andet i Belgien, som er meget tiltalende."

Som den belgiske finansminister Didier Reynders har forklaret er det ikke et lavt skattetryk. I Johnnys tilfælde er det kærlighed: "Han forkæler os. Der er i ny og næ folk, som opsøger visse skatteparadiser. Men her står vi over for én, der har familiære og følelsesmæssige bånd til Belgien."

Avisen Libération mener heller ikke, at Belgien er noget skatteparadis for Hallyday, der i 2005 har tjent 6,65 millioner euro, omkring dobbelt så meget som den næstmest sælgende franske musiker. Til gengæld kunne avisen i forgangne afsløre uge, at Belgien måske skal tjene som springbræt til Monaco: "Franskmænd i Monaco er underlagt en skattemæssig undtagelse. En belgisk borger har meget større interesse i at blive monegasker end en fransk."

Den nationale ydmygelse synes midlertidigt aflyst. Som en af sangerens nærmeste har forklaret er og bliver franskmændenes darling 'fransk'.

Nationalfølelse er ikke noget man betaler for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu