Læsetid: 4 min.

Når hver en politisk sten skal vendes

Forløbet frem mod udredningen af Danmarks rolle under Den Kolde Krig er kendetegnet af indenrigs-politiske trakasserier
1. juli 2005

Daværende justitsminister Frank Jensen (S) satte sig i stolen i statsministerboligen på Marienborg. Han var rystet.

Dagen før havde han fået en opringning fra chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Birgitte Stampe.

Over for justitsministeren sad statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Det var midt i valgkampen i 1998.

Chefen for PET, Birgitte Stampe, havde informeret Frank Jensen om, at der var fundet en instruktion om at fortsætte med registrering af medlemmer fra lovlige partier på trods af, at lovgivningen klart slår fast, at det ikke er tilladt.

"Jeg foreslog Nyrup, at vi igangsatte en grundig undersøgelse af PET. Og det bakkede han op," siger Frank Jensen.

Balladen om PET begyndte med, at en tidligere ansat i PET, Anders Nørgaard, tonede frem i et dokumentarprogram på TV 2 og fortalte, at han havde infiltreret venstrefløjspartiet SAP, taget kopier af nøgle og afleveret referat til PET om partiets aktivitet.

Det medførte betydelig debat i befolkningen og blandt politikerne på Christiansborg - og hos dem, der håbede at komme ind ved folketingsvalget godt tyve dage senere.

Nyrup tonede frem på skærmen og lovede en undersøgelse, hvor "hver en sten ville blive vendt."

Det var magtpåliggende for den socialdemokratisk ledede regering, at de borgerlige partier kom med i aftalen om en undersøgelse. Men valget kom i vejen. På valgaftenen stod prognoserne hele tiden og vippede.

123 færinger kom i vejen

Så man den ene kanal stod Uffe Ellemann-Jensen til at vriste statsministertaburetten fra Nyrup. Zappede man over på den anden, fik han lov at blive siddende.

Først da de sidste færøske stemme var talt op, stod det klart, at 123 færinger havde sikret Nyrup en periode mere i Statsministeriet.

Den grænseløse skuffelse hos de borgerlige og tilsvarende hoveren blandt socialdemokraterne medførte "et ubehageligt klima på Christiansborg," som Enhedslistens Søren Søndergaard udtrykker det. Og det var i dette klima PET-undersøgelsen blev taget gidsel.

Nyrup havde lovet befolkningen en undersøgelse, men de borgerlige ville ikke være med. De mente, at PET ville blive gjort til syndebuk for noget, der slet ikke var rimeligt.

"Der bør derimod sættes spot på venstrefløjens og fredsbevægelsens landsskadelige religionsudøvelser," sagde Venstres Birthe Rønn Hornbech.

Frank Jensen havde ikke andet valg end at søge flertal til venstre i salen. Søren Søndergaard, Holger K. Nielsen og den ene borgerlige svale Jann Sjursen fra Kristeligt Folkeparti dukkede op til møder i Justitsministeriet.

Rasende borgerlige

"Det var en ren nødløsning, at vi blev indkaldt. Men de borgerlige ville ikke, og statsministeren havde jo lovet en undersøgelse," siger Søren Søndergaard.

Nedsættelsen af den såkaldte PET-kommission skete således uden borgerlige stemmer. Og hvis der ikke var ballade, så blev der det.

De borgerlige partier var rasende, og den borgerlige presse flød over i harmdirrende læserbreve, kronikker og ledere.

Kulminationen kom, da Venstre, de Konservative og CD i januar 2000 sendte et brev til statsministeren og opfordrede regeringen til at iværksætte en bred undersøgelse af Den Kolde Krig i Danmark. Den nye leder af Venstre, Anders Fogh Rasmussen meldte klart ud:

"Vi føler, at det er en vigtig del af danmarkshistorien, som visse kredse har lyst til at fortrænge. Blandt andet det forhold, at mediefolk, kulturpersonligheder og politikere bevidst eller naivt deltog i kommunistisk styrede aktiviteter som fredsbevægelsen."

Nyrup kom opfordringen i møde. Men kun halvvejs, mente både Anders Fogh Rasmussen og de konservatives leder, Bendt Bendtsen.

"Vi har brug for at få belyst, hvem der var de nyttige idioter herhjemme," sagde Bendt Bendtsen.

Valg igen

Men Nyrup lod sig ikke rokke. PET-kommissionen kunne tage sig af de indre anliggender og så kunne Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) tage sig af en undersøgelse, der var begrænset til den ydre trussel.

Den 1. juli 2000 begyndte DUPI sit arbejde. Jordskredsvalget i 2001 vendte igen tingene på hovedet. Regeringen havde for første gang siden Madsen-Mygdal i 1926-29 flertal til højre.

Og nu skulle "skeletterne ud af skabet," som Birthe Rønn Hornbech udtrykte det. Dansk Folkepartis præstefætre, Søren Krarup og Jesper Langballe, lugtede også blod. De krævede en helt ny undersøgelse foretaget af uafhængige historikere.

"Både PET- og DUPI-kommissoriet er politisk lavet som afværgemanøvrer for at undgå, at sandheden kommer frem. Det er ikke fri historieforskning," sagde Jesper Langballe, der krævede undersøgelsen lagt i hænderne på professor Bent Jensen fra Syddansk Universitet.

Regeringen valgte dog at følge Uffe Ellemann-Jensens råd om at lade DUPI, der i mellem tiden var blevet til DIIS, fortsætte med et kraftigt udvidet kommissorium.

Dansk Folkeparti fik så 3,4 million kr. på Finansloven, der efter planen skulle have været afleveret til Bent Jensens undersøgelse.

Men - som kendetegnende for hele forløbet med undersøgelser af Danmark under Den Kolde Krig gik der også ged i den plan.

Intern ballade på Syddansk Universitet i Odense betød nemlig, at Bent Jensen kun fik halvdelen af beløbet, 1,7 millioner kr. til den undersøgelse , han er i gang med nu.

Men mon ikke der er flere politiske sten, der kan vendes?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her