Læsetid: 2 min.

Når klematis visner

Tørre, brune ranker hænger ned ad æblestammen. Klematiserne har fået visnesyge. Men der er håb
President-en visnede ned flere år i træk. Nu har den fået fat og klatrer ud og ind mellem kaprifolium og hyld.

President-en visnede ned flere år i træk. Nu har den fået fat og klatrer ud og ind mellem kaprifolium og hyld.

Karen Syberg

27. juni 2007

For to somre siden havde Rema 1000 i Vordingborg et godt tilbud på klematis - 30 kroner pr. plante, tror jeg det var. Jeg råkøbte og satte dem op ad havens gamle æbletræer. Og så gik det, som det så ofte går: Den tidlige, småblomstrede alpina 'Pink Flamingo' klarer sig fint og har allerede et godt greb i Cox Orange-træets grene. De storblomstrede sorter har fået visnesyge. Enten en enkelt gren eller hele planten. (Og her ser vi bort fra Mrs. Cholmondeley, der er sat op ad pigeonstubben. Den står i et område, der bliver slået med le, og ja - jeg kom til at slå Fru C. med).

Jeg tager det dog relativt roligt. Det er tit, de storblomstrede klematis visner ned de første år, indtil de har fået etableret sig - det er kun de storblomstrede, der angribes af visnesyge - men de plejer at komme igen. Det gør Fru C. nok også. 'President'en ved ensilagebeholderen var flere år om at få fat, nu blomstrer den med et væld af store, dybblå blomster.

Ifølge sagkundskaben er der heller ikke meget, man kan gøre. Visnesyge skyldes en svamp, Ascochyta clematidina, så derfor anbefaler nogle at vande med et svampemiddel. Men med min indgroede mistillid til at blande gift ind i havens stofskifte stoler jeg mere på dem, der advarer imod det. Dels holder virkningen ikke længe, dels dræber midlet også de nyttige svampe, der beskytter rødderne mod ascochytaen. I stedet skal man klippe det visne af og brænde det, og hvis hele planten er vissen, klippe helt ned til ti centimeter over jorden. Læs lidt over den og kryds fingre. Hvis den er plantet rigtigt, kommer den igen næste år.

En skovplante

Det sidste er imidlertid vigtigt. Klematis skal dybt ned i jorden, mindst ét, helst to bladpar under jordoverfladen. Er den plantet forkert, behøver det slet ikke at være visnesyge, der hærger den. Så kan det skyldes ganske almindelig tørke eller stik modsat - for meget vand. Et godt råd er at lægge leccagrus eller potteskår i bunden, når man planter, så man sikrer god dræning. Den slags lyder altid så let, når man skriver det, men kan være sin sag, hvis man vil have sin blomstrende ranke op ad gamle træer, der som bekendt har rødder. Man må prøve sig frem. Nogle anbefaler også at dække med et par centimeter akvariegrus - vigtigt er det, at klematis har 'roden i skygge og hovedet i sol'. Den er en skovplante af ranunkelfamilien og tilpasset et miljø, hvor man stræber mod lyset.

Atamonkuren

Endelig har jeg hørt det råd at blande to spiseskefulde Atamon i en liter vand og vande 50 centimeter op ad stænglerne. En gang om måneden fra første maj. Mine egne erfaringer med Atamon er dog, at succes'en er til at overse. Atamon har i det mindste aldrig forhindret, at van Vleet-rosen på gårdspladsen, der lige nu blomster, så man taber vejret, får meldug. Om en uge bliver de nye knopper sygt røde, dernæst brune, hvorefter de falder af uden at have foldet sig ud. Jeg har efterhånden lært at fryde mig over den første blomstring og ignorere resten. Man må prøve sig frem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu