Læsetid: 3 min.

Når krybben er tom, bides læsehestene

Besparelser lukker flere og flere af bibliotekernes frønnede filialer og gør et boglån til en halvdags-udflugt eller en uges ventetid på bogbussen. Landet over lyder protesterne, at børn og ældre er centralisering-ens tabere. Men flere forskere mener, at videns-samfundet indebærer større og mere specialiserede biblioteker
23. maj 2007

Spareknivene hvæsses rundt om i de nye storkommuner, og bibliotekernes mest nedslidte filialer er blandt de første, der føres til slagterbænken. Det sker dog ikke uden skrål.

I Ny Kalundborg Kommune luftede politikere planer om at lukke flere mindre biblioteker i oplandet for at spare penge, men en underskriftindsamling og en læserbrevsstorm i lokalpressen fik i første runde politikerne på andre tanker.

Læsehestenes sejr var dog dyrekøbt, for nu har besparelser ramt kommunens biblioteker bredt, idet indkøb af nye materialer nærmest er stillet i bero. Og lukningerne spøger fortsat. "Det handler mere om at have kvalitet fremfor kvantitet. Vi skal have et godt bibliotek, men om det er to, tre eller fem biblioteker er ikke afgørende," siger formanden for kommunens kultur- og fritidsudvalg, Peter Jacobsen.

Ingen duller på læsesalen

Netop landets kulturudvalgs-formænd får en opsang af formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost. Hun henviser til en nylig undersøgelsen foretaget af Kommunernes Landsforening, som viser, at bibliotekerne kommer ind på en pæn tredjeplads, når kulturudvalgsformændene skal prioritere inden for kulturområdet - men spørger man dem, hvad deres private præferencer er, nævnes bibliotekerne overhovedet ikke. "Det viser," mener Pernille Drost, "at biblioteker ikke regnes som finkultur på samme måde som teater og musikområdet. Her skal man dulle sig lidt op med pænt tøj, mens et besøg på biblioteket er en hverdagssituation, hvilket gør bibliotekerne mere udsat for besparelser."

Bibliotekarformanden påpeger, at politikerne ved filiallukninger ofte lover forbedringer af de resterende biblioteker, uden at dette bliver til noget.

"Jeg savner politikere, der tør stå ved deres besparelser," siger hun og gør opmærksom på, at der nu er kommuner, hvor det er svært for en del børn at komme på biblioteket, fordi de skal køres dertil.

"Børn bør ikke være afhængige af deres forældre, når de skal på biblioteket. Og det hjælper sjældent børnene, hvis man som kompensation for filiallukninger forlænger åbningstiden de resterende steder. Børn kan ikke bruge aftenåbning til så meget," siger Pernille Drost, som kalder det paradoksalt, at man er ved at gøre hullerne i sikkerhedsnettet under videnssamfundet større.

Samme bekymring kan ikke spores hos den tidligere medieprofessor Lars Qvortrup, der for nylig er tiltrådt som rektor for Biblioteksskolen. Han mener, at fordelene ved centralisering af bibliotekerne opvejer ulemperne.

"Kravene til bibliotekerne er i dag langt større og mere differentierede end for 10 år siden, og derfor er det sværere for de små enheder at løfte opgaverne," siger Lars Qvortrup og understreger, at den fysiske afstand til biblioteket betyder mindre og mindre i takt med, at adgangen til bibliotekets tjenester er blevet digitale.

I forhold til betjening af børnene mener Lars Qvortrup, at skolebibliotekerne fremfor folkebibliotekerne bør styrkes. "I dag satser sk0lebibliotekerne ikke tilstrækkeligt på den biblioteksmæssige opdragelse af børnene. Skolebibliotekerne er i stigende grad blevet pædagogiske servicecentre og er ikke en integreret del af biblioteksbetjeningen af befolkningen. Det bør der ændres på i forbindelse med centraliseringen," siger han.

Google bliver bibliotekar

Svarene på mange af de spørgsmål, som bibliotekerne før i tiden blev fik stillet af borgerne, kan man let selv finde på nettet i dag, siger professor, leder af Center for Internetforskning Niels Ole Finnemann. Han afviser dermed, at centraliseringen af bibliotekerne i sig selv udgør et problem for folkeoplysningen.

Han medgiver, at omkring 15 procent af befolkningen lever netløst og har krav på særlig oplysning. "Men det er meget at opretholde en hel biblioteksfilial alene for at sikre denne gruppe internet-adgang," siger Finnemann.

For det store flertal af befolkningen fungerer almindelig fritekstsøgning forbløffende godt, mener Finnemann.

"Imod hvad man forventede for 15 år siden, får man i dag næsten altid et brugbart søgeresultatet med en almindelig søgemaskine. Det er meget fleksibelt, og der er ikke længere efterspørgsel efter bibliotekernes traditionelle kataloger, heller ikke efter at de er blevet elektroniske," siger han og påpeger, at langt de fleste biblioteker, også Det Kongelige Bibliotek, via nettet kan nås lige så let fra Fanø som fra København.

"I stedet for at være parallelle og servicere hver sit geografiske område, skal bibliotekerne indgå i en integreret arbejdsdeling og specialisere sig," siger Niels Ole Finnemann.

"Man behøver ikke fyre bibliotekaren, fordi man sparer bygnings- og bogplads. Man kan forestille sig en ny definition af bibliotekarens funktion, som kom til at omfatte for eksempel guideopgaver for kommunaladministrationen. På samme måde som det har vist sig muligt at sammenlægge posthuse og banker, fordi de trækker på samme systemer. Det er ikke så svært, men et stort skift i tankegangen," fastslår Finnemann.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu