Læsetid: 4 min.

Når mænd er til metrosex

Mandebladet Euroman bliver nu udfordret af Arena. Information undersøger: Hvem er til rigtige mænd? Og hvem er til drengerøve?
3. februar 2006

Et dameblad - det kan man have en klar fordom om: Opskrift på strik og steg, grædekonehistorier. Men ordet 'mandeblad'? Det vækker forestillinger om noget hel- eller halvsjofelt. Hvad har mænd til fælles, når de er afsondret i et rum med kønsfæller? Hør, hvad de siger til hinanden i omklædningsrum. Sex dukker ofte op, i-spækket den interesse, mænd kan have for egne legemer.

Hvordan får man mænds mandeinteresser drejet over i lyst til at købe et tidsskrift? Et, som et pænt forlag kan være bekendt at udgive.

Det har Egmont Magasiner tumlet med i 12 år ved at udgive månedsbladet Euroman, nu i 23.000 eksemplarer. Euroman giver sig selv tilnavnet 'Det eneste originale magasin til mænd'. Det er der den sandhed i, at Euroman i alt væsentligt er en dansk produktion.

Fra denne måned får Euroman imidlertid konkurrence fra bladet Arena. Det udgives af forlaget Benjamin, men er en aflægger af det britiske mandeblad, der også bærer navnet Arena. Forud har de to tidsskrifter i en erklæringskrig søgt at frakende hinanden retten til livet og mænds bevågenhed. Med de to nu udkomne februarudgaver kan det læsende publikum selv fælde dommen.

Kæl for eget hylster

På begges forsider kæles for mænds interesser for eget jordiske hylster. Euroman skriver:

"Sådan er mænd. Kend din krop, mand - og dit sind, for resten." Inde i bladet viser artiklen sig at være en seriøs diskussion mellem idrætshistorikeren Hans Bonde, lægen Kaare Christensen og psykologen Svend Aage Madsen. De har sammen skrevet bogen Kend din krop, mand, der udkommer til marts.

I interviewet får Hans Bonde lanceret, at mere udbredt end den metroseksuelle mand "er den retroseksuelle mand".

Hans medforfatter Madsen spørger ironisk:

"Og hvad er det lige, det betyder for tiden?"

Bonde svarer: "Jamen, den metroseksuelle er ham, der pudser fjerene og låner fra kvinders interesse for udseende og omsorg for sig selv. Den retroseksuelle trækker på den traditionelle garderobe af maskulinitet."

Arenas forside går hårdere til den - med ordvalget:

"Er du klar til at blive 30? Impotens, flexlån, hårtab og svigermødre" - og med den lidt postulerende tilføjelse: "Livet er en fest!"

Inde i bladet er en halvanden sides pjanketekst, der indledes med ordene: "Af alle generationer må vores være en af de særeste. Det er os, der nægter at blive voksne, selv om vi er ved at være 30 - eller måske mere. Vi går stadigt rundt i farvestrålende sneakers, tager sabbatår og køber plader med dj's, hvis navne vi ikke kan udtale. Det er denne gruppe mennesker, som vi er en del af."

Dermed har Arena givet et signalement af sig selv - og sin attråede læserkreds.

Sex byttes med magt

Den, der sammenligner de to mandeblade, vil bemærke, at begge synes at nære den antagelse, at hos et mandepublikum er sex ombytteligt med magt. På Euromans forside hedder det: "Tema: De unge magthavere. Se listen over Danmarks mest indflydelsesrige unge mænd".

På Arenas forside står:

"Danmarks 50 mest magtfulde mænd under 40 år".

Inde i bladet viser det sig, at Euromans aldersgrænse er 45 år. Euroman har lavet egentlige interviews med syv af sine udvalgte, hvor de - også selvkritisk - udfolder sig om egen herlighed. Arena kører kortfattede anmeldelser af sine udvalgte. Også her er forskel: Selv i en pjattet ramme er Euroman seriøs.

Endnu tydeligere er forskellen i den egentlige journalistik. Euroman ligger på et højt professionelt niveau.

Euroman har sendt journalisterne Lasse Ellegaard, Stig Matthiesen og Heine Pedersen på rejse gennem Syrien, Libanon og Danmark for at finde terrorens arnesteder. Det er voksen og spændende læsning.

Arena bringer derimod en angelsaksisk tekst, der anskuer bin Laden som en marketings-foreteelse. Sådan noget kan ethvert glittet magasin diske op med.

Læst op for mor

Euromans journalist Mads Brügger har fået det påhit at lave et Bjørn Lomborg-portræt på den måde, at Brügger efter at have fulgt Lomborg forskellige steder i verden har lavet en råskitse til en tekst, der også indeholder Brüggers egne refleksioner over Lomborg.

Denne råtekst har Brügger dernæst ringet og oplæst for Lomborgs 66-årige mor. Det, der trykkes i Euroman, er en udskrift af telefonsamtalen mellem Brügger og Lomborgs mor. Fræk idé! Godt, selvsagt, at al journalistik ikke laves på den måde, og man kunne nok også have ønsket sig lidt mere indspil fra Lomborgs mor, der mest taler om, hvilket hensynsfuldt barn, Bjørn altid har været.

Men alligevel: Artiklen viser Lomborg som én tredjedel evig dreng - en Peter Pan - én tredjedel narcisistisk ekshibitionist og en tredjedel kynisk kalkulator.

Heroverfor står, at Arena fra sit - i formen traditionelle - interview med komikeren Frank Hvam på forsiden vælger at fremdrage:

"Jeg fandt for nyligt ud af, at jeg er den eneste, der ligger på alle fire, når jeg onanerer."

Summa summarum. Euroman er til rigtige mænd. Arena er til drengerøvene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu