Læsetid: 5 min.

Når magi bliver en succes

'Jeg fortalte en studievejleder om min journalistuddannelse, og at jeg gerne ville lave film. Så gav hun mig en brochure over uddannelsen til smørrebrødsjomfru,' fortæller journalist og filminstruktør Emma Balcázar
27. april 2005

Emma Balcázar kom til Danmark for 11 år siden. Med sig havde hun sin danske mand, en to-årig journalistuddannelse fra Mexico og drømmen om at fortælle historier. Hendes første dansksprogede film vandt priser rundt om i Europa, og til sommer bliver hendes afgangsfilm fra Filmskolen - Deadline - vist i biografen og på tv. Men hun har måttet kæmpe en hård kamp, for at få lov at vise, hvad hun duer til.

"Jeg havde en idé om, at så snart jeg havde lært sproget, så kunne jeg komme i gang med det, jeg ville. Men jeg var nok for ivrig, og det gik slet ikke så let, som jeg havde ønsket," fortæller hun.

Det med sproget var svært. Ikke mindst for den dengang 20-årige pige, der efter eget udsagn er en smule ordblind. Hun dumpede tre gange på den første sprogskole, men efter et skoleskift gik det fremad, og hun fik dispensation til at kunne begynde på universitetet, hvor hun med et højt gennemsnit kunne vælge og vrage.

"Til min store glæde kunne jeg læse, samtidig med at jeg gjorde mit danskkursus færdigt. Det slog mig fuldstændig ud, da de så pludselig fortalte mig, at der var sket en fejl, og den sidste prøve skulle bestås først."

På det tidspunkt havde Emma været i Danmark i to år, og hun besluttede at gøre alt, hvad der stod i hendes magt for at få danskprøven i hus. Derfor meldte hun sig til tre forskellige danskkurser, samtidig med at hun arbejdede i taxfree-shoppen i lufthavnen.

"Jeg har betalt alle mine kurser selv. I den periode fik jeg højst fem timers søvn hver nat, men det var vigtigt for mig at komme i gang. Jeg mener også, at samfundet er bedst tjent med borgere, der laver noget, de brænder for. Så leverer de simpelthen et bedre stykke arbejde."

Status og rengøring

Da Emma først kom til Danmark, levede hun af at skrive freelance for nogle aviser og et blad i Mexico.

"Jeg kom i forbindelse med filmbranchen, fordi jeg lavede et interview med Bille August om Åndernes Hus," fortæller hun.

Men økonomisk afmatning i hendes hjemland satte en stopper for det job, og hun begyndte i stedet at gøre rent i et kunstatelier og på en skole.

"Til at begynde med føltes det som et statustab. Men på længere sigt er det en god investering, fordi man kommer i gang og får kontakt til nogle mennesker. Og så gik det op for mig, at der også var mange danske studerende, der havde rengøringsjob," forklarer hun.

Emma Balcázar havde truffet sin daværende mand, da hun var 16 år, og han var 17 år og udvekslingsstudent i Mexico. De boede sammen i København, hvor hendes indsats på sprogskolen begyndte at give resultater, og fremtiden skulle drøftes med en studievejleder.

"Jeg fortalte hende om min journalistuddannelse, og at jeg gerne ville lave film. Så gav hun mig en brochure over uddannelsen til smørrebrødsjomfru. Hun mente, at mediebranchen og min udenlandske baggrund var en dårlig kombination," fortæller Emma Balcázar.

"Jeg blev ked af det, men samtidig kunne jeg ikke tro på, at hun havde forstået, hvad jeg sagde. Så jeg forklarede hende, at det jo ikke hang sammen med min baggrund og mine ønsker. Hun må have opfattet det som arrogance, for hun fortalte mig, at der her var noget, der hed Janteloven, og at jeg skulle forstå, at jeg ikke var bedre end andre mennesker."

Lave mad til mænd

Men Emma Balcázar skulle ikke være smørrebrødsjomfru. Drømmen om at blive instruktør levede fortsat, og hun tog blandt andet kontakt til DR for at afsøge sine muligheder der. Men alle steder blev hendes henvendelse modtaget med skepsis.

"Det er muligt, at jeg ikke talte det bedste dansk i hele verden, men jeg var jo ikke mindre begavet af den grund."

Hun ringede også på en opslået stilling som instruktørassistent, men fik at vide, at alt var optaget.

"Jeg bad min kæreste ringe på den samme annonce, og han fik besked på, at han endelig måtte sende sit cv. Det gjorde mig vred, for jeg havde ikke henvendt mig, hvis jeg ikke mente, at jeg var kvalificeret."

Emma Balcázar mener, at en del af afvisningerne skyldes danske fordomme om indvandrerkvinders kompetencer.

"Jeg er rigtig nok vokset op i et samfund, hvor jeg skulle lave mad til min bror og min far og enhver mand, der krydsede min vej. Men det betyder jo ikke, at ens drømme begrænser sig til madlavning og rengøring," siger Emma Balcázar, der som 12-årig lovede sig selv, at hun aldrig skulle giftes.

Det løfte ændrede sig dog ved mødet med den danske mand.

"Han gjorde det klart for mig, at man i Danmark ikke skal underkaste sig, bare fordi man er kvinde. Og det passer mig så ganske glimrende," smiler hun.

Emma Balcázar erkender, at hun er mere stædig end de fleste. Hendes kamp for at blive respekteret som indvandrerkvinde har muligvis været lettere med en dansk mand og danske værdier i sit hjem.

"Hvis man ikke selv er i stand til at overbevise andre, så er det let at blive slået ud. Hvis man får at vide, at det er svært, så har man lettere ved at give op. Man tror jo på de folk, der bor her. Det må være uendelig svært for de kvinder, der måske tilmed modarbejdes af deres mænd derhjemme," siger hun.

Det gik efterhånden op for Emma Balcázar, at hun ikke kom langt ved at gå den traditionelle vej. Da hun var blevet optaget på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, besluttede hun at lave sin egen film.

"Det var en fantastisk oplevelse at arbejde sammen med mennesker, som satte pris på min mexicansk-inspirerede fortællestil, som kaldes magisk realisme. Det er en slags fantasi i et realistisk set up, hvor mirakler er en del af hverdagen. Det er meget anderledes i forhold til den danske socialrealistiske tradition," fortæller hun.

Emma Balcázar var blevet bekræftet i, at hendes fremtid lå i filmens verden. Hendes næste film, Perlekæden, blev på dansk, og den vandt flere priser på europæiske kortfilmsfestivaler.

Hun sendte derefter filmen til filmskolen, hvor hun blev optaget i 2001.

Fire år efter hun kom til Danmark, gik Emma Balcázar og hendes mand fra hinanden.

"Jeg har kæmpet med sproget og med integrationen. Da jeg var blevet skilt, ville jeg ikke vende hjem til Mexico og en uddannelse, der var forældet. Jeg har investeret så meget og er glad for at være her. Folk roser mit arbejde, men det har kostet mig meget, bare at få lov at vise, hvad jeg kan. Det kræver, at man klemmer sig gennem døre, der måske bare står lidt på klem. Jeg har ikke noget imod at få et nej, men det skal være et fair nej på baggrund af en stillingtagen," siger kvinden, der med sin forlovede, sine 31 år og sine mange endnu ufødte filmprojekter har fået vist hele verden, at smørrebrødsforretningen drives meget bedre uden hende.

Emma Balcázars afgangsprojekt fra Filmskolen er en psykologisk thriller helt uden magi. Til gengæld har en af hendes medstuderende valgt at lade sig inspirere til at lave en magisk-realistisk fortælling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu