Læsetid: 2 min.

Når musikken spiller

...og publikum taler
12. juli 2006

Shhh!!!..The Band Is Trying To Play, hedder åbnings-nummeret på basunisten Wycliffe Gordons seneste CD Cone's Cup. Her angriber man situationen - publikums-snak under musikken - med en tysse-tekst, der er lidt mere elegant end de bandeord, som føg fra gamle klub-optagelser med f.eks. Brew Moore eller Mulligan/Brookmeyer. Når problemet stadig består, er det nok fordi, der ikke kan gøres noget ved det: den slags skønnes at henhøre under publikums pli, og hvis man ikke har lært det fra barnsben...

Fænomenet er globalt. En fin klub i den hvide del af Washington anbragte for nogle år siden små kort på bordene, der meddelte, at jazz var kunst, at musikerne havde krav på respekt o.s.v. Anderledes ude i det halvvejs vilde Vesten, hvor jeg engang oplevede, at Dizzy Gillespie på et diminutivt Denver-spillested selv måtte tage affære. En meget begejstret herre insisterede på at opmuntre og klappe til musikken: Han havde nemlig betalt for at komme ind, oplyste han. Dizzy tog derefter resolut sin tegnebog frem, rakte manden fem dollars og bad ham forlade etablissementet.

Jazzpolitiet

Selvfølgelig er der tale om mangel på respekt. Men der er også et betalingsmoment: Man krænker de øvrige tilhørere, som har betalt for at høre musikken og ikke andre publikummers private betroelser. Alligevel kan hverken klubejere eller koncertarrangører optræde som jazzpoliti og tiltale for overtrædelse af musiklovens forbrugerbestemmelser. Dertil er fænomenet for vanskeligt at håndtere. For der er selvfølgelig forskel på at udveksle et par bemærkninger under koncert med et jump-band end at tale under en bassolo af Marc Johnson.

Næh, må vi bede om gammeldags moralsk oprustning. For det handler jo ikke kun om klubber eller koncertlokaler: Jeg sad i fredags foran Plænen i Tivoli, da Pat Metheny, Palle Mikkelborg, Marilyn Mazur, Tomas Franck, Jesper Lundgaard, Alex Riel og Niels Lan Doky var på scenen. Via kraftig forstærkning får man tonerne direkte og meget kontant i hovedet, mens der lige bag nakken nærmest opstår et lydtomt rum. Midt i et af koncertens mest nærværende øjeblikke - Metheny og Mikkelborgs helt nøgne duo - lyder det så krystalklart fra kvinden bagved: Det er nu synd, at Jesper Thilo og Svend Asmussen ikke også kunne være med!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu