Læsetid: 5 min.

Når det regner på præsten ...

Den danske forsvars-industri er med på bagsmækken, hver gang Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet køber ind i udlandet. Økonomer kalder systemet stærkt konkurrenceforvridende og opfordrer til liberalisering
2. november 2005

Fly, helikoptere, kampvogne, skibe. Uanset hvad det danske forsvar skal ud og købe, er den danske forsvarsindustri med på bagsmækken. Helt bogstaveligt. Hver gang cheferne for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnets materielkommandoer skriver under på en kontrakt til mere end 100 millioner kroner, skal de sørge for, at der falder ligeså store modkøbsordrer af til de omkring 40 danske firmaer, der lever af at producere forsvarsmateriel.

Ordningen er selvsagt vanskelig at få til at fungere, men regeringen forsøger med pisk og gulerod at sikre, at modkøbsordrerne i praksis lander på skrivebordene hos Terma i Lystrup, Danish Aerotech i Karup, Mærsk Data Defence i Sønderborg og hvor de omkring 40 danske forsvarsvirksomheder nu hører hjemme.

Ifølge flere økonomer og forsvarseksperter betyder modkøbsaftalerne, at det danske forsvar ofte må betale overpris for det materiel, der købes i udlandet. En regning, der i sidste ende betales af de danske skatteydere.

De opfordrer derfor til at liberalisere også dette hjørne af samfundet.

Behersket begejstring

I øjeblikket har dansk forsvarsindustri ordrer til gode for omkring 5,5 milliarder kroner, men ifølge Erhvervsministeriet vil tilgodehavendet næste år stige til omkring ti milliarder kroner, når forsvaret effektuerer en række planlagte storindkøb.

Og modkøbsordrerne til dansk industri skal nok rulle ind. Ikke mindst efter regeringen sidste sommer strammede reglerne. Fra og med juni sidste år har det været et krav, at alle udenlandske firmaer, der sælger for mere end 100 millioner kroner til det danske forsvar, stiller en bankgaranti, som bliver indløst, hvis de bryder aftalen om at placere ordrer for et tilsvarende beløb hos firmaerne i Lystrup, Karup og Sønderborg.

Lægger de ordrer hurtigt kan de til gengæld opnå rabat og derudover har de mulighed for at veksle en del af ordrerne til teknologioverførsler.

Modkøbsaftalerne er imidlertid kun en af flere måder, hvorpå den danske stat tilgodeser dansk forsvarsindustri. Forsvarsmateriel er nemlig til forskel fra alle andre offentlige opgaver undtaget fra EU's licitationsregler. Det betyder, at det danske forsvar ikke er forpligtet til at indhente tilbud uden for landets grænser.

Christian Bjørnskov, ph.d. og adjunkt i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus understreger, at den manglende licitation også er med til at begunstige dansk forsvarsindustri, der for eksempel får lov at bygge en stor del af Søværnets skibe, selv om det ifølge økonomerne kunne gøres billigere på et værft i Østen.

"Den manglende licitation af forsvarsordrer er et andet stort problem, som er er med til at fordyre forsvarets indkøb," siger Christian Bjørnskov. "Det er ligesom modkøbsaftalerne med til at kortslutte det internationale handelssystem," mener han.

Carsten Greve, lektor og ph.d. ved International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School er helt enig.

"EU's udbudsregler burde også gælde her, fordi det sikrer, at forsvaret får den bedste vare til den bedste pris. Det sikrer desuden, at alle firmaer, der byder på en opgave, får en fair behandling - at deres tilbud bliver behandlet seriøst," siger han.

"Uden udbud og procedurer, der sikrer, at man får det bedste tilbud, er der en oplagt risiko for, at forsvaret køber for dyrt og for dårligt," siger Carsten Greve. "Som det er i dag, er det op til udelukkende op til forsvaret selv at vurdere, om de synes, de har fået det bedste tilbud," siger han og peger på, at modkøbsaftaler og modstand mod licitation er principper, som resten af den offentlige sektor har kastet over bord for mange år siden.

Skatteyderne taber

Alle tre økonomer betegner de særordninger, der gælder for dansk forsvarsindustri som stærkt konkurrenceforvridende.

En vurdering, der bekræftes af ekspert i international våbenhandel, Nicholas Marsh fra det norske fredsforksningsinstitut, PRIO.

"Hvis der havde været tale om byggeindustrien eller bilindustrien, ville alle have råbt op om, hvor konkurrenceforvridende disse særordninger er,", siger han og peger på, at det endnu engang er de danske skatteyderme, der kommer til at betale.

"Dem, der taber er skatteyderne. Det er meget muligt, at forsvaret på grund af særordningerne køber både for dyrt og for dårligt. Man kan spørge sig selv, om danskerne får det for deres skattepenge, som de har krav på, når alt tyder på, at f.eks. Søværnets skibe kan bygges billigere i Taiwan," siger han.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS opfordrer regeringen til at liberalisere hele forsvarsområdet.

"At forsvarsmateriel ikke udbydes i EU-licitation trækker ligesom modkøbsaftalerne i retning af højere priser, når forsvaret skal ud og købe ind. Jo mere marked, jo bedre, så det vil være hensigtsmæssigt, hvis også forsvarsmateriel kommer i EU-licitation," siger Mads Lundby Hansen, men peger på, at det kræver fælles fodslag i enten EU eller NATO, fordi mange andre lande har lignende protektionistiske ordninger.

"Det vil være bedre for samfundet på langt sigt, at forsvarsindustrien lærer at klare sig selv. Særordningerne giver en skævvridning af markedet og er noget, som en borgerlig-liberal regering burde arbejde for at ophæve. Der er helt klart for lidt marked i det her," siger han.

Ud over de permanente særordninger for dansk forsvarsindustri har den danske regering oven på Danmarks deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak haft held til at overbevise USA om, at dansk forsvarsindustri skal have særstatus på flere planer.

I foråret underskrev den danske forsvarsminister Søren Gade og hans amerikanske kollega Donald Rumsfeld en såkaldt Declaration of Principles, DoP, der giver Danmark særstatus som samarbejdspartner på forsvarsområdet og i sidste måned fik Danmark endnu en særaftale som særlig priviligeret underleverandør til det amerikanske missilskjold. En status, som den teknologistærke dansk forsvarsindustri regner med vil resultere i nye milliardordrer de kommende år.

Trods regeringens mange bestræbelser på at sikre ordrer til forsvarsindustrien, er industriens egen begejstring imidlertid behersket - især i spørgsmålet om modkøbsaftaler.

Direktør for eksportorganisationen Naval Team Denmark, Niels Mejdal, synes i hvert fald, at regeringen med de nye modkøbsregler har strammet skruen for hårdt.

"Det er nogle utroligt strenge regler, vi har fået. Hvis en udenlandsk virksomhed indgår en stor kontrakt med det danske forsvar på f.eks. to milliarder kroner, så skal der købes meget ind i Danmark bagefter," siger han og understreger, at reglerne efterhånden er blevet så stramme, at flere udenlandske firmaer slet ikke vil byde på større danske forsvarsopgaver.

"Det er blevet meget svært for de udenlandske virksomheder at skrive kontrakter, når det drejer sig om meget store beløb. Og flere af dem har sagt, at med de regler kan de simpelthen ikke være med." Niels Mejdal ønsker ikke at oplyse, hvilke udenlandske firmaer, der har afvist at levere til Danmark på grund af de nye regler.

"Jeg vil ikke sige, hvem det er, men flere sagt til os, at de simpelthen ikke tør indgå kontrakter på de betingelser. Derfor mener jeg, at reglerne må lempes," siger han, men understreger, at han ikke mener, at systemet skal ændres, så det holder op med at dryppe på degnen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu