Læsetid: 3 min.

Når Robert bliver far

3. september 2003

Klokken 11 mandag formiddag bragte Lene Espersen sit andet ministerbarn til verden. Begge har det godt, barnet skal hedde Robert og justitsministeren regner med at vende tilbage til sit job efter syv ugers barselsorlov, kunne man læse i gårsdagens aviser.
Til lykke til Lene Espersen med barnet – og til lykke til kvindebevægelsen med dette lille nyfødte symbol på, at mere end hundrede års arbejde for ligestilling har gjort det muligt for unge begavede kvinder at forene moderskab med et krævende job.
Det politiske liv blev sent indrettet på, at kvinder er skabt til at fuldbringe tilværelsens eneste ægte mirakel: At bære og føde nyt liv. Folketinget og kommunalbestyrelser havde ingen formel barselsorlov før Helle Degn – 26 gammel og nyt socialdemokratisk medlem af Folketinget – blev gravid. Hun ville hverken erklære sig syg eller forsøge at skjule sin voksende mave, som gravide folketingsmedlemmer tidligere havde gjort.
Tingets ældre mænd syntes, det var at gøre for meget ståhej. Herre Gud, kunne man dog ikke ordne den lille sag i stilhed, som man altid havde gjort det. Men Helle Degn allierede sig med med præsidiets ældre kvindelige medlemmer, Hanne Budtz og Grete Hækkerup, og kørte sagen principielt. Lov nummer 59 fra 15.-3. 1972 – populært kaldet »lex mit barn« – gav kvinder med lønnet politisk arbejde mulighed for at tage barselsorlov.

Et Årti senere blev en nybagt mor for første gang udnævnt til minister, da centrumdemokraten Mimi Jakobsen blev kulturminister – 33 år gammmel og mor til Christian på tre måneder. Og nok en vaneforestilling om, hvad kvinder kan og bør, blev brudt, da den radikale undervisnings- og kirkeminister Margrethe Vestager fødte i sin embedsperiode. Det vakte offentlige forargelse, at Vestager kun tog nogle få ugers barselsorlov – mens de færreste interesserede sig for, om den ministerielle ravnemor havde en mand, der kunne skifte ble.
Siden har både justitsminister Lene Espersen og undervisningsminister Ulla Tørnæs barslet. Sidstnævnte fødte sit tredje barn halvanden måned efter, at hun var tiltrådt som minister: »Jeg holdt kun fire ugers barselsorlov. Men jeg sørgede for, at jeg kunne nå at komme hjem og amme mit barn flere gange hver dag. Ellers tog jeg hende med på arbejde. Jeg ammede hende, indtil hun var et halvt år. Jeg overvejede slet ikke, om jeg skulle sige nej tak til at blive minister, fordi jeg var gravid,« fortalte hun BT i foråret – og tilføjede: »Det er op til en selv, om man ønsker at holde en lang eller en kort barsel.«

Hvor er det dejligt, at de unge ministre oplever, de sådan frit kan vælge mellem at passe børn og passe job. Og hvor er det tåbeligt, når selvsamme ministre påstår, at ret mange kvinder har det frie valg: »Hvem har i øvrigt bestemt, at det er mere spændende at hænge døgnet rundt på et trist kontor end at være sammen med sine børn eller støvsuge gulvet,« skingrede Henriette Kjær, da hun for et par uger siden angreb kvindesagsorganisationerne for at gøre »det vanskeligt for helt almindelige kvinder at vælge frit mellem hjem og arbejde, fordi de hele tiden råber helt oppe i diskanten, hvad det rigtige er.«
Som lovgiverne har indrettet barselsorloven skal nybagte forældre bo i en kommune med pasningsgaranti for spædbørn, være økonomisk priviligerede, særligt insisterende eller have særligt progressive arbejdsgivere, hvis ikke pengepungen og omgivelsernes vanetænkning afgør, at moderen tager orlov et årstid og faderen nøjes med 14 dage.

I den forløbne måned har rapporter fra henholdsvis Danmarks Jurist- og Økonomforbund og fra LO og Dansk Arbejdsgiverforening udpeget barselsorloven som hovedårsag til, at uddannede kvinder går i stå på karrierevejen og til, at der stadig ikke er ligeløn i Danmark. Det ændres ikke ved, at priviligerede kvinder påberåber sig ’frit valg’, men kun ved målrettede reformer: Dels en central barselsfond, der kan fordele arbejdsgivernes udgifter til barsel, dels en barselsorlov, der er øremærket til mænd.
Ligestillingsministeren burde tage på studierejse nordpå og studere det sidstnævnte. I Island er barselsorloven nu på i alt ni måneder: Tre til moderen, tre til faderen – som bortfalder, hvis han ikke tager dem – og tre til deling.
Hvis danske lovgivere følger det islandske eksempel, er der håb om, at nybagte forældre af begge køn har fået noget, der kan kaldes et valg mellem at passe børn og passe arbejde, når det nye lille ministerbarn, Robert, og hans storebror, Marcus, om nogle årtier bliver fædre.

fris

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her