I dag marcherer de vanen tro til parkerne og fadølsanlæggene rundt om i landet. Arbejderne, socialisterne, kommunisterne, de røde og deres søstre og brødre.
Ifølge den britiske forfatter og journalist Nick Cohen og visse dele af den borgerlige presse, kan det blive svært at finde et fælles toneleje i Fælledparken og på Tangkrogen i Århus.
Venstrefløjen var noget, der hørte det 20. århundrede til. Og i den forgangne uge har et tørklæde og et håndtryk gjort det helt klart, at den politiske fløj, der måske har været på vej i graven siden øst blev til vest, og de kommunistiske ledere måtte strække våben, ikke længere har et fælles ståsted.
"Det er et godt spørgsmål," svarer den tidligere politiker, forfatter og socialrådgiver Hanne Reintoft, da Information spørger, hvad venstrefløjen står for i dag.
Faktisk overvejer hun, for første gang siden Enhedslisten opstod, at sætte sit kryds ved et andet bogstav.
"Vi ser en ganske forfærdelig omfordeling også i vores land," siger Hanne Reintoft.
"Min nabo har tre biler, der er en kolossal rigdom, og samtidig har Lars Olsen igen gjort opmærksom på, at en sjettedel af befolkningen har det dårligt."
Derfor bunder Hanne Reintofts tvivl ikke i socialismen som projekt. Den er der i høj grad brug for, mener Hanne Reintoft, der selv har repræsenteret både SF, Venstresocialisterne og kommunisterne på Christiansborg.
Nej, Hanne Reintofts tvivl bunder især i Enhedslistens og venstrefløjens signalforvirring:
"Vi kan meget klart se, hvad der er til højre, men det er sværere at se, hvad der er til venstre. Den såkaldte kulturkamp er ikke svær at se højreorienteringen i. Men der mangler et modspil," siger hun.
Ikke et alternativ
For Hanne Reintoft blev forvirringen sat på spidsen med Enhedslistens nye muslimske kandidat, hvis holdninger den tidligere Christiansborgpolitiker "har lidt svært ved at få hold på". Traditionelt står venstrefløjen stærkt på ligestillingen og er imod religion. Og det er svært at forene med en kandidat, der insisterer på sin religion i en sådan grad, at hun ikke vil trykke en mandlig kollega i hånden.
"Jeg er ikke tryg ved det," var Hanne Reintofts formulering. Og hun er ikke den eneste, der er blevet usikker.
"Bare i den seneste uge er det blevet klart, at det er svært at få øje på venstrefløjens projekt," mener også Jørn Loftager, der er lektor i statskundskab ved Århus Universitet.
"Der findes ikke længere et grundlæggende socialistisk alternativ til regeringen," siger han.
Jørn Loftager undrer sig især over Villy Søvndals frierier til Socialdemokratiet, der stort set er blevet identisk med regeringen på de fleste politiske spørgsmål.
"Det er sigende, at SF's udmelding kommer netop nu," siger han.
Hos S og SF er der altså ikke megen venstrefløj at spore. Og hos Enhedslisten? Jo, partiet spiller da ind i mellem rollen som enfant terrible og kan trække "nogle ting frem i lyset". Men det konstruktive og gennemarbejdede politiske projekt hos liste Ø er ifølge Jørn Loftager svært at få øje på.
Social kritik
Krisetegnene på den politiske venstrefløj er altså ikke til at ignorere her på arbejdernes internationale kampdag anno 2007. Betyder det, at socialismen er noget, de fremtidige generationer kun vil læse om i historiebøgerne under k for kommunisme og s for Stalin?
Overhovedet ikke, siger to forskere på Roskilde Universitetscenter. Faktisk påpeger kritiker og lektor Steen Nepper Larsen på Institut for Kultur og Identitet, at ordet krise også kan betyde vendepunkt. Om venstrefløjen lige præcis står ved en ny begyndelse, vil han ikke svare entydigt på. Men der er noget i gære, siger han:
"Der er en refleksion og en undren".
Egentlig synes Steen Nepper Larsen, at håndtryk og tørklæder er bagateller. Det, det handler om, er noget så stort som kapitalisme, det nye kreative arbejdsmarked, globalisering. Borgere der er blevet passive forbrugere. Social usikkerhed i den effektive kapitalismes kølvand. Og en gammel venstrefløj, der er præget af socialdemokratiske teknokrater og politiske slagord, som er blevet til tomme klicheer og "zombiebegreber":
"Hvordan definerer vi et begreb som 'solidaritet'," spørger Steen Nepper Larsen.
"Er det de fede faglærte arbejderes given gaver til hinanden?"
"Men den sociale kritik, som venstrefløjen altid har stået for, er ikke ligegyldig. Den er vigtig i dag," påpeger Steen Nepper Larsen.
"Der er stadig en kolossal ulighed og mange klassemodsætninger. Men der er ingen, der rigtig tør tale om det. Socialdemokratiet slet ikke," siger han.
Men selvom der lige nu er vildrede på venstrefløjen, er der ifølge Steen Nepper Larsen et "genuint politisk engagement" hos mange unge. Elever i folkeskoler og gymnasier vil gerne fejre 1. maj. Og de gør det ikke kun for at drikke øl:
"De har en drøm om international solidaritet, en verden af verdensborgere uden bornerte grænser og med menneskerettigheder," siger Steen Nepper Larsen.
Sociolog og lektor på RUC Rasmus Willig mener også, at mange unge vil sætte deres kryds til venstre for midten, når de får deres første stemmesedler. Den såkaldte krise er "fiktiv" - noget medierne har skabt:
"Massemedierne har konstrueret venstrefløjens død, men faktuelt ser det ud som om, at der er en ny venstrefløj på vej," siger Rasmus Willig.
Hvis forskerne fra RUC får ret, skal venstrefløjen altså ikke aflyse den halve fridag eller afbestille fadølsanlægget. Hvilke slagord de nye socialister vil skrive på bannerne, vil Rasmus Willig endnu ikke spå om.
