Læsetid: 6 min.

Når en tæppehandler skifter til grønt

Koncernchef Ray Anderson ville ikke holde tale om miljøet, for han havde intet at sige. Nu leder han klatreturen mod bæredygtighedens grønne tinde
20. oktober 2006

Ray Anderson har efterhånden fortalt historien nogle gange:

"Vores virksomhed havde eksisteret i 21 år. I 21 år havde vi ikke skænket det en tanke, hvordan fremstillingen af vore produkter belastede kloden. Ikke før sommeren 1994, da vi begyndte at få en ny type spørgsmål fra visse kunder: 'Hvad gør jeres selskab for miljøet?' Det spørgsmål havde vi ingen svar på, og vores salgsfolk begyndte at tigge om noget at kunne sige til kunderne."

"De foreslog, at vi nedsatte en arbejdsgruppe af kyndige forretningsfolk til at indkredse nogle svar, og det synes jeg var en god ide, indtil de bad mig holde en tale om min miljømæssige vision ved arbejdsgruppens opstart. Jeg havde ikke nogen miljøvision, så jeg ville ikke holde den tale. Men de blev ved at presse mig, og til sidst gav jeg mig. Og så begyndte jeg at svede, for jeg kunne ikke finde på andet at sige, end at man skulle følge loven. Så landede en bog på mit bord på præcis det kritiske tidspunkt. Det var Paul Hawkens The Ecology of Commerce, og jeg begyndte at bladre i den."

"Jeg kom til et kapitel, der hed 'The Death of Birth', og jeg blev suget ind i bogen af historien om rensdyrpopulationens skæbne på St. Matthew Island, Alaska - en meget klar metafor for den menneskelige civilisations overbelastning af kloden og det ledsagende kollaps. Jeg læste og læste og indså, hvor uendelig meget jeg ikke vidste om miljøet og det industrielle systems ødelæggelse af biosfæren."

Hawkens bog blev som 'et spyd i brystet' for Ray Anderson. En indsigt der helt ændrede hans holdninger til, hvordan virksomheden skulle drives.

"Jeg holdt talen og satte arbejdsgruppen i gang på en måde, de aldrig havde forestillet sig. Jeg lammede dem nærmest ved at udfordre dem til at vende virksomhedens kurs radikalt og lede den til bæredygtighed og endog hinsides bæredygtighed: Vi skulle blive et selskab, der genskabte, det vil sige gav mere tilbage til Jorden, end vi tog. Den rejse har vi nu været på i 11 år, og det er som at bestige et bjerg, et meget højt bjerg," fortæller Ray Anderson.

På vej mod et paradigmeskift

Han er 72 år, født i West Point i den amerikanske sydstat Georgia, uddannet industriel ingeniør, gennem næsten 50 år ansat i tæppebranchen, siden 1973 som stifter, direktør og bestyrelsesformand for virksomheden Interface Inc.

Det var Anderson, der bragte tæppefliseteknologien fra Europa til USA og siden har bragt den tilbage ved at opkøbe og etablere flere virksomheder i Europa. I dag producerer Interface tæpper på fire kontinenter og sælger dem i 110 lande.

Anderson står i spidsen for verdens største producent af tæppefliser. Men siden midten af 1990'erne har han været mest kendt som industrimanden med visionen om at drive sin globale forretning på basis af sol, vind og anden vedvarende energi og uden mindste påvirkning af miljøet.

Ray Anderson var i to år den ene af to formænd for præsident Clintons Råd for Bæredygtig Udvikling, han er blandt meget andet blevet tildelt Mikhail Gorbatjovs Millennium-pris, han sidder i bestyrelsen for flere miljøorganisationer og -institutter, og han er samtalepartner for Wal-Mart koncernens øverste chef og andre industriledere, der er slået ind på vejen mod bæredygtighed.

- De har sagt, at Deres ambition er at være pionér i den anden industrielle revolution. Er det den, der er ved at bryde igennem nu?

"Ja, det er den. Det er revolutionen, der baner vej for sol-brint-økonomien. Og når den kommer nu, er det en kombination af mange anstrengelser for at øge den offentlige bevidsthed om klodens tilstand og så det faktum, at den globale opvarmning pludselig rammer os som et eksprestog," siger Ray Anderson.

- Men er det virkelig et paradigmeskift eller blot nogle få, der som De selv løber foran?

"I enhver transformation må man forvente en klokkeformet fordeling af deltagelsen. I den ene ende har man 'the first movers', og lige bag dem kommer 'the fast followers'. Helt i den anden ende har du 'the never movers' og imellem dem det store midterfelt. Det er, når midterfeltet begynder at flytte sig, at det nye pludselig bliver mainstream. Der er vi ikke endnu."

"I Interface arbejder vi hårdt på at demonstrere en ny forretningsmodel, en måde at skabe større fortjeneste på som er fair og etisk og ikke udfoldes på bekostning af kloden og vore efterkommere. Vi har mange konkurrenter, der ikke fatter det, og vi klarer os aldeles glimrende på deres bekostning. De, der er dårlige til at tilpasse sig de nye vilkår, vil blive elimineret."

- Er det fremsynede erhvervsledere snarere end politikere og forbrugere, der er 'first movers' i den grønne revolution?

"Udbud og efterspørgsel må udvikle sig i takt. Det nytter ikke at være et selskab, der er lysår foran, hvis alle er ligeglade og markedet uinteresseret. Men når først markedet begynder at vise interesse, så stimuleres 'first movers' til at gå videre og skabe noget mere til den interesserede forbruger. Vekselvirkningen mellem Interface og vore kunder er som et mikrokosmos på, hvad der kan realiseres, hvis man har en offentlighed, der stiller krav, og et erhvervsliv, der er lydhørt."

Bush som mareridt

- Og politikerne?

"Der er et forfærdende ringe niveau af forståelse og viden om miljø- og klimaforhold blandt vore politikere, især politikere på højre side i amerikansk politik."

- De har kaldt George Bush Deres 'miljømæssige mareridt'?

"Har jeg," ler Anderson, "jo, han er vel alles miljømæssige mareridt. Han har gjort megen skade. En regering skal ikke nødvendigvis gå forrest, men den bør følge hurtigt efter, når andre går. Det gør Bush-regeringen ikke."

Ray Anderson mener, at politikernes største forpligtelse og stærkeste redskab er, at få markedet til at fungere ved at gøre priserne rigtige.

"Der er en frygtelig masse omkostninger, som er eksternaliserede, altså som ikke indregnes i priserne, men betales af andre, af vore efterkommere eller af miljøet. Jeg ser krigen i Irak som en manøvre for at beskytte olien, men omkostningerne herved indregnes ikke i olieprisen, og tilsvarende betaler vi ikke omkostningerne ved den globale opvarmning over energipriserne, men sender regningen videre til vores børn og fremtidige generationer."

"Det er blevet sagt, at kommunismen kollapsede på grund af økonomisk uærlige priser. Hvis kapitalismen kollapser, vil det blive på grund af økologisk uærlige priser."

På den baggrund er Ray Andersons største ønske til politikerne, at de ændrer skatte- og afgiftssystemet ved at flytte beskatningen fra aktiviteter, vi gerne vil stimulere - arbejde - til aktiviteter, vi gerne vil hæmme: overforbrug og aktiviteter der giver global opvarmning, affald og forurening.

"Lad os endelig holde prisen på olie så høj, at vi afskrækker folk fra at bruge den og samtidig presser dens afløsere ind på markedet."

"Det har regeringen magten til. Den har også en anden magt: Sin egen købekraft, de offentlige indkøb. Regeringer kan flytte betydelige markedsandele og dermed præge markedsudviklingen, hvis de praktiserer en velinformeret indkøbspolitik. Og endelig har regeringen magten til at bringe de visionære aktører sammen, give de progressive kræfter anerkendelse i offentligheden og fordømme skurkene."

"Så vist har regeringer og politikere en stor rolle at spille. Men erhvervslivet spiller en større rolle. I dag er det industrielle system den største magt på kloden."

- Hvad har det betydet for Dem selv at være del af denne bevægelse hen imod et paradigmeskift til bæredygtighed gennem mere end 10 år?

"På en vis måde er jeg pessimist. Jeg anser det for sandsynligt, at vi vil komme til at opleve en masse smerte, før vi får dette monstrum af en globaliseret økonomi til at basere sig på naturlig, fornyelig kapital, vedvarende energi og så videre.

"Men samtidig oplever jeg, at der sker vigtige ting. Jeg tror, at samtaler som denne i dag finder sted i næsten ethvert bestyrelseslokale i USA. Og jeg tror, at børnene i vore skoler er begyndt at stille deres lærere nogle meget svære spørgsmål, såsom hvordan det kan være, at Florida pludselig stod under vand."

"Samtidig har det, jeg har oplevet med Interface, været en fantastisk berigende erfaring. Jeg vågner hver dag og må knibe mig selv i armen, når jeg registrerer, hvor meget folkene i min virksomhed har udrettet i retning af at realisere vores bæredygtighedsvision, Mission Zero. Tekstilindustrien bar den første industrielle revolution - hvorfor skulle den ikke også kunne bære den anden," spørger den grønne tæppemand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her