Læsetid: 3 min.

Det er næsten for meget af det gode!

Public service har i Danmark sejret så meget 'ad helvede til', at det er gået hen og blevet synonym med selve den kvalitative ydelse
19. maj 2006

"Public service-programmer er fortsat adelsmærket for kvalitet i det danske medielandskab-" står der i regeringens nyligt udsendte oplæg til en ny medieaftale. Den gamle stationsforstander får næsten tårer i øjnene. Adling af public service og kvalitetsmæssigt ridderslag i en og samme sætning - Mensch, was willst du mehr!

Glæden over de pæne ord bør nydes i små portioner og med et stort gran salt. Regeringsudspillet vil ganske vist have endnu mere public service fjernsyn til danskerne, men foreslår så, at DR's og TV 2's 'monopol' bør brydes. Det er en mærkelig venden op og ned på forholdet mellem den frie markeds konkurrence og de supplerende offentligt finansierede ydelser.

Da man for en snes år siden her i landet åbnede for kommercielt radio og tv, fik lyttere og seere langt om længe noget at vælge imellem. Det var monopolbruddet. Siden har Danmark været en del af et europæisk mediemarked med fri konkurrence suppleret med et offentligt finansieret korrektiv i form af public service, der udgør ca. en tredjedel af den samlede tv- sening. Men det danske hjørne af dette marked har i mange år og under skiftende regeringer været kendetegnet ved en helt særegen statslig detailstyring og overregulering, der sammen med det offentlige ejerskab af TV 2 har fungeret som en effektiv 'Round-up', der har holdt det kommercielle 'ukrudt' nede. Det er forklaringen på, at det danske mediemarked aldrig har fået kommercielle vækstbetingelser og på, at udenlandske medievirksomheder nu sidder parate med hagesmæk, kniv og gaffel for at få deres bid af den danske kage.

Det planlagte salg af TV 2 vil bringe den "offentligt seerandel" (dvs. DR's andel) ned på det gennemsnitlige europæiske niveau og hermed bøde på noget af skævheden. Hvad er det så, regeringsudspillet mener med, at der desuden skal ske et brud med DR's og TV 2's monopol? Der må være tale om en særlig dansk variant af markedstænkning. 'Monopol' drejer sig ikke her om manglende konkurrence i radio- og tv-markedet, men om forsyningen på et særligt 'public service marked'. . Ikke blot et nødvendigt korrektiv til markedets defekter. Det indledningsvist omtalte "public service adelsmærke" er blevet ophøjet til det, vi som lyttere og seere bør kunne forvente af leverancer fra mediemarkedet i almindelighed. Det er måske et ridderslag for public service, men det er også at vende hele sammenhængen mellem marked, konkurrence og public service på hovedet, når regeringen nu foreslår, at det statslige mediekorrektiv skal udvides fra det hidtidige særlige supplement fra DR (og TV 2) til offentligt subventionerede ydelser leveret af alle mediemarkedets aktører. Fordums tiders socialdemokrater må danse i deres grave, for magen til markedsmistro skal man lede længe efter.

Ja - men det er da blot fordi, DR er blevet for stor og dominerende, vil nogle hævde og foreslå, at der klippes nogle ordentlige bidder af DR's programproduktion, kanaler og finansiering. Men i andre europæiske lande af Danmarks størrelse har de nationale public service stationer nogenlunde samme størrelse som DR, uden at det har hæmmet fremvæksten af et kommercielt marked. Der er undtagelser, især i de tidligere kommunistlande. Men kvaliteten er også derefter. Hvis man vil have public service radio og tv med betydning for samfunds-debat og kulturliv, er DR langt fra at betragte som en forvokset mastodont.

Forklaringen på den særlige danske kanonisering af public service er hverken, at DR er blevet for stor eller for dygtig, men snarere det kvalitative og forretningsmæssige armod, der hersker i den kommercielle del af markedet.

Men der er en anden vej ud af denne misere end at give kunstigt åndedræt gennem offentligt subventionerede 'public service tilskud' til private medievirksomheder. For det første kunne man begrænse sine public service-ambitioner til den nødvendige opretholdelse af en enkelt stærk og levedygtig offentligt ejet public service virksomhed. For det andet burde man slippe resten af medieområdet frit og give det vilkår og betingelser, som gjorde det muligt at drive sund forretning uden anden statslig indblanding end den nødvendige kontrol med, at de almindeligt gældende konkurrenceregler og EU's særlige direktiver overholdes.

Det ville ganske vist give færre statslige mediehåndtag at dreje på, men det ville være sundt både for public service og for det danske mediemarked.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu