Læsetid: 5 min.

Næsten alle kvinder er bløde

Alle medier bruger de samme ord, når statsministerens nye stil skal beskrives. 'Foghs svære feminine budskab', 'Anders Fogh smed jakken for kvinderne' og 'Derfor er Fogh på damejagt' er nogle af overskrifterne fra den forgangne uge. Men kan man overhovedet tale om feminine værdier og om kvinder som én interessegruppe? Ja - i hvert fald på velfærdsområdet, siger kønsforsker og politisk kommentator
24. november 2006

Anders Fogh Rasmussen er begyndt at tale om velfærd, miljø og Afrika. Men han taler ikke til danskere, der går op i velfærd, miljø og Afrika - han taler til Danmarks kvinder, for Danmarks kvinder går op i velfærd, miljø og Afrika. Kvinderne og deres såkaldt bløde værdier er omdrejningspunktet i alle de næsten identiske artikler, de danske aviser har bragt om Foghs tale på Venstres landsmøde sidste weekend:

"Børn, mad og velfærd. Benhårde Fogh har mistet kvindernes tillid," skrev B.T., og "Der skal tænkes kreativt - som især kvinderne gør," lød det i Kristeligt Dagblad. "Det er sjældent spørgsmål om skattepolitik, som er samtaleemnet, når kvinder - uanset politisk observans - mødes over en kop kaffe eller et glas rødvin," erklærede Vejle Amts Folkeblad.

Men det er uheldigt med for mange konstruktioner, hvor køn gøres til det afgørende spørgsmål, mener kønsforsker på Aalborg Universitet Anette Borchorst.

"Man generaliserer nogle stereotyper omkring kønnet, som ikke tager højde for, at der er masser af mænd, der ikke er 'hårde', og kvinder der ikke er 'bløde'. Alle kvinder har bestemt ikke de samme holdninger," siger hun.

Alligevel mener Borchorst, at der lige præcis i forhold til Venstre og velfærdsdebatten er noget om snakken.

"Jeg vil til enhver tid sige, at man ikke kan snakke om kvinder generelt. Men der er ingen tvivl om, at der er markante kønsforskelle i holdningen til velfærdsdebatten, og at Venstre har blik for, at de har et problem der. Selvfølgelig er der liberale kvinder, men partiet er det mest mandsdominerede parti, og de har haft svært ved at appellere til flertallet af kvindelige vælgere. Derfor har Fogh flere gange forsøgt specifikt at tale til kvinderne," siger hun.

Blandt de kommentatorer, medierne har spurgt om Foghs kvindefokus, er Rasmus Jønsson, der er lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitetscenter. Han erkender, at der er forskellige grupper blandt kvinderne, og at man skal passe på med at stille stereotyper op.

"Det er sat lidt hårdt op, og naturligvis er der også mænd blandt de her vælgere. Men generelt kan man sige, at mænd har en tendens til at være lidt mere højreorienterede end kvinder, og der er ingen tvivl om, at konflikten om børneinstitutionerne især har flyttet kvindelige stemmer," siger han.

De påvirkelige kvindehjerter

Det danner tankevækkende billeder, når man i Ekstra Bladet læser, at Fogh har "brug for et blødere signal for at lokke kvinderne tilbage i folden", og i Berlingske Tidende, at Helle Thorning-Schmidt "qua sit køn" har "lettere adgang til de påvirkelige kvindehjerter". Er alle kvinder uforstandige og ubeslutsomme?

"Overordnet set ligger kvindernes stemmer ikke lige så fast som mændenes. En del af de typiske kvindelige vælgere i Foghs søgelys er offentligt ansatte, som ikke er kernevælgere for noget parti, men shopper lidt rundt for at finde den statsministerkandidat, der bedst kan levere velfærd," siger Rasmus Jønsson.

Men hvorfor spiller køn en større rolle i debatten end kulturelle og sociale klasser? Og gør det så stor forskel for Fogh, at 49 procent af mændene, men kun 39 procent af kvinderne ville stemme på ham for tiden, som en meningsmåling i Politiken viste?

"Enhver forskel er interessant for partierne, fordi de laver politik efter meningsmålingerne og prøver at fange borgernes værdier. De kan ikke længere gå ud fra, hvem der er bønder og arbejdere, og så er kønnet en af de letteste skillelinjer. Og i undersøgelser af holdninger er der en meget tydelig kønsforskel i prioriteringerne mellem velfærd og nedsat skat," siger Anette Borchorst

Helt tilbage til før 2001-valget har det været Foghs politik at erobre kvinderne og fastholde dem, siger Rasmus Jønsson. Han mener, at der er en politisk skizofreni hos danskerne for tiden:

"Vælgerne er skrupforvirrede og cykler rundt på det politiske landkort i øjeblikket. Men netop fordi stemmen ikke sidder i arbejdstøjet længere, må vi definere vores tilhørsforhold på en ny måde, og politikerne har svært ved at indfange de grupper. Fogh prøver nu at ramme et moderne segment, der går op i Afrika og miljø, men det er slet ikke sikkert, at han rammer dem med sine budskaber."

'Vi ser bare forskelligt på livet'

Ugens mest markante fremhævelse af forskellen på mandlige og kvindelige værdier kunne findes mandag i Kristeligt Dagblad under overskriften "Foghs svære feminine budskab". Ifølge skribenten, avisens politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, forbinder mange politik med noget mandligt:

"Meget politik er jo i udgangspunktet mandligt og handler om relativt hårde og kontante ting som økonomi og fordeling af statsfinanser. De partier, som prøver at definere noget mere blødt, måske mere næstekærlighed, og at der skal være mere plads til alle, har nogle svære værdier at kommunikere, fordi det er svært at koge ned til, hvor mange milliarder der skal bruges."

- Kan man godt tale om, at økonomi og fordeling er noget maskulint? Og at kvinder tænker kreativt, som du skrev i din nyhedsanalyse?

"Det tror jeg. Hvis man kigger på sammensætningen af Folketingets udvalg, vil man nok finde flere kvinder i social-, familie- og sundhedsudvalgene end i trafik-, forsvars- og erhvervsudvalgene. Og nu kan jeg jo kun tale for mig selv, men i vores familie er det i hvert fald ikke nogen fordom, at det er kvinderne, der tænker kreativt," ler Henrik Hoffmann-Hansen.

- Du skrev, at energforsyning og integration er 'bløde' og 'feminine' emner - hvorfor er de det?

"På energiområdet kunne man faktisk godt forestille sig et snit mellem, hvordan man skaffer energien, hvilket er rimeligt hårdt og kontant, og så at vi skal passe på naturen og vandløb og sådan noget. Jeg tror bare, der er noget over det, som der er lidt mere lydhørhed over for hos kvinder. Men selvfølgelig kan man ikke sige, at alle kvinder pr. definition er mere det ene eller andet; der er bare en lille overvægt af bløde værdier hos dem."

- Er selve ideen om, at kvinder har 'bløde værdier', et udtryk for, at man overfører kropslige forhold til værdier?

"Nej, altså man kan jo bare tage børn; hvad leger de med? Drenge leger med biler og slås, og piger leger med dukker og laver små rollespil med deres komfur og køkkenting. Det kan godt være, nogen vil sige, at det bare er forældrene, der presser det ned over hovedet på dem, men jeg tror, det kommer mere grundlæggende. Der er forskel på drenge og piger, også når de bliver store mænd og kvinder. Vi ser bare forskelligt på livet."

rbp@ruc.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu