Læsetid: 2 min.

Den næsvise seriemorder

Tom Tykwers filmatisering af Patrick Süskinds godt 20 år gamle succesroman 'Parfumen - historien om en morder' er for lang, men ikke uden tanke- og opsigtsvækkende elementer
22. december 2006

At lave en film om dufte stiller visse krav til tilskuerens forestillingsevne, men fra start giver Tom Tykwer denne optimale betingelser. Parfumen udspiller sig i 1700-tallets Paris, hvor den stank, som indhyllede byens fiskemarked, var så godt som synlig. Her, hvor brostenene knap kan anes for blod og indvolde, kommer vores hovedperson Jean-Baptiste Grenouille (Ben Whishaw) til verden under i sandhed usanitære forhold og groteske omstændigheder.

Jean-Baptiste fødes med en exceptionelt skarp lugtesans og en besættelse af duf-te - ikke mindst de, som unge kvinder afgiver. Afstumpet af en kærlighedsløs opvækst på børnehjem og som slave-arbejder, kommer han siden i verden frem som parfumør, hvor han går meget længere end at udvinde dufter fra roser og den slags.

Tragiker og drømmer

Med sin undertone af kan-nibalisme sitrer stoffet af sorthumoristisk potentiale, men John Hurts lakonisk distancerede voice-over skurrer alligevel lidt mod for-tælletonen i øvrigt (og franske Jean-Baptistes plebejerengelsk skurrer for alvor!). Med den fremragende Heaven (2002) i erindring, er det nærliggende at tro, at det er, fordi Tykwer snarere end sorthumorist er tragiker og drømmer med flair for det metafysiske.

I filmens første del gør han begavet brug af nærbilleder og lynsnar klipning for at skildre, hvordan Jean-Baptiste sammenstykker sit duftbillede af verden. Men herefter bliver det småt med hans karakterudvikling, hvilket går skidt i spænd med en spilletid på 150 minutter. Filmens træge midtersektion lyses dog op af Alan Rickmans stærke præstation som skarpsindig og med rette foruroliget far til en ung - og særligt velduftende - kvinde.

Jean-Baptiste selv kan ses som en afart af arketypen 'den gale videnskabsmand', og det interessante ved filmen er hans livsprojekt: At besejre grimheden og forgængeligheden ved at indfange og fastholde essensen af det skønne og det livgivende, kvindekroppen. Koste hvad det vil.

Prisværdigt projekt?

Han er nok drevet af en basal menneskelig trang til at gøre omverden opmærksom på sin eksistens, men det er svært ikke at forstå hans stræben som en jagt på udfrielse fra en fortid fuld af brutalitet, råddenskab og allestedsnærværende død. En montage, som skildrer de grumme menneskelige konsekvenser af hans projekt har da også et forstyrrende strejf af skønhed og poesi, og filmens dristige og spektakulære klimaks peger også i retning af, at der netop er tale om udfrielse.

Til syvende og sidst er hans gerninger selvfølgelig uforsvarlige, og i slutscenen fører Tykwer os da også tilbage på sikker moralsk grund: Ingen kraft er større og mere efterstræbelsesværdig end Kærligheden i sin traditionelle form, forsikrer han os.

I løbet af filmen ser vi flere gange Jean-Baptiste stå ved en skillevej. Da han til slut i overført betydning står ved den mest afgørende af slagsen, vælger han den, som fører til en sjælefredsfremmende afslutning på fortællingen.

* Parfumen - historien om en morder. Instruktion: Tom Tykwer. Manuskript: Andrew Birkin, Bernd Eichinger og Tom Tykwer. Tysk-fransk-spansk (Imperial, Dagmar, Metropol og Empire i København samt en række biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu