Læsetid: 3 min.

Nævningeting trænger til fornyelse

til fornyelse Terrorsagen fra Glostrup rejser spørgsmålet om sammensætningen af nævninge i de danske retssale. Forsvarsadvokater mener, at de er domineret af for mange gamle, hvide mænd
16. februar 2007

Terrorsagen fra Glostrup rejser spørgsmålet om sammensætningen af nævninge i de danske retssale. Forsvarsadvokater mener, at de er domineret af for mange gamle, hvide mænd

Nævninge i danske retssale er en indspist forsamling, der ikke repræsenterer den danske befolknings mangfoldighed.

Det mener flere forsvarsadvokater, der peger på, at der sidder for mange gamle, hvide mænd og dominerer.

"Der er intet problem i, at man er over 60 år, men man kunne nok godt have ønsket sig et mere repræsentativt udsnit af befolkningen," siger Forsvareren for den dømte Abdul Basit Abu-Lifa, Anders Boelskift.

Indvendingen bakkes op af forsvareren for en af de sigtede i den verserende terrorsag fra Vollsmose, Frank Wenzel.

"Det er en velkendt sag, at i de langvarige nævningesager er der tale om fejlrepræsentation af den danske befolkning blandt nævningerne. Det er en overrepræsentation af ældre mennesker og en mangel på yngre og selvstændige. Og for at sige det lige ud, tror jeg, at ældre mennesker har en større tendens til at dømme," hed det torsdag fra Wenzel.

Hos Islamisk Trossamfund mener man, at sammensætningen af nævninge i den netop overståede Glostrup-sag, direkte kunne aflæses i deres dom. Det får Islamisk Trossamfunds talsmand til at rejse en kritik af sammensætningen af nævningetinget:

"De 12 nævninge skal afspejle befolkningen, men ingen af dem er unge og ingen af dem er muslimer.

Politisk belønning

Jura professor Eva Smith mener ligeledes, at der er noget galt med sammensætningen. Hun siger, at der mangler en form for kontrol med den måde, som nævninge udpeges på. I Danmark er det de politiske partier, der indstiller borgere til at være domsmænd og nævninge.

"Problemet er, at de politiske partier bruger indstillingerne som en slags belønning, der kan deles ud til flittige partisoldater. Partierne bør være mere bevidste om, at sikre en fornuftig sammensætning, der afspejler det danske samfund - i stedet for at bruge den her institution til at belønne folk fra egne rækker."

Tidligere undersøgelser har også vist, at danske nævninger ikke giver et retvisende billede af befolkningens sammensætning uden for retslokalerne. Der udpeges kort sagt for mange mænd, for mange over 45 år og for få med indvandrerbaggrund, og derfor lægger Justitsministeriet nu op til en stramning af kravene for udvælgelsen af almindelige borgere til lægdommer og nævninge via de såkaldte grundlisteudvalg.

Ifølge forslaget fra Justitsministeriet skal grundlisteudvalgene fremover give landsretternes præsidenter en skriftlig redegøre for, hvordan de har sørget for sikre en repræsentativ udvælgelse.

Dobbeltgarantien

Samtidig er nævningetingets rolle og betydning blevet aktuelt efter gårsdagens frifindelse af tre af de fire terrormistænkte. Her havde nævningetinget netop kendt samtlige skyldige.

På trods af den opsigtsvækkende annullering af nævningetingets afgørelse mener professor Eva Smith ikke, at dommen kan ses som at nævningetinget har udspillet sig selv.

"Nej, det mener jeg ikke. Der er tale om to ligeværdige partere - og de skal være enige. Det er de ikke i den her sag, og derfor skal den gå om."

Professor i strafferet Jørn Vestergaard mener, at nævningetinget i Glostrup-sagen v ar bevidste om at sende et signal, og at det kunne gøres omkostningsfrit:

"Et kvalificeret flertal af nævningene er blevet enige om, at de tiltalte ikke er forfulgte uskyldigheder. Dermed spiller de bolden videre til de juridiske dommere. De havde forstået på retsbelæringen, at der på grund af 'dobbeltgarantien' ikke ville ske et justitsmord, selv om de fandt de tiltalte skyldige. Så det var omkostningsfrit at gøre."

Reform på vej

Fra næste år skal nævninges votering overvåges af en dommer. Her sker en reformering af nævningetingets rolle. Fra 1. januar 2008 skal dommerne sidde med under votering. Den model bryder Eva Smidt sig ikke om.

"Det mener jeg er en dårlig ide. Det svækker lægmænds indflydelse, og dermed det juridiske system, som vi har. Man burde i stedet prøve at finde en anden metode - eksempelvis som man har i en række andre lande, hvor man indkalder mulige nævninge til et interview først, og derefter vurderer deres egnethed."

Professor i strafferet Jørn Vestergaard fra København Universitet mener derimod at det er en god idé.

"I den gamle ordning var der ingen mulighed for dialog mellem nævningene og de juridiske dommere. Så det er et stort fremskridt, at der fremover skal voteres i fællesskab. Under de nye regler havde man sikkert set et andet resultat i en sag som denne, fordi nævninge og jurister så havde kunnet diskutere bevisernes vægt og komme nærmere en afklaring i stedet for at nå til resultater, der stritter i hver sin retning," siger Jørn Vestergaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her